Berthold Bahnsen, Berthold Broder Bahnsen, 8.1.1913-14.10.1971, sparekassedirektør. Født i Lindholm (Sydslesvig), død i Flensborg, begravet i Læk. Efter at have besøgt gymnasiet i Nibøl gik B. i banklære i Flensborg og Slesvig. Krigen afbrød den videre uddannelse; men efter dens afslutning blev han 1.10.1946 leder af amtsparekassens filial i Læk. Fra 1947 til sin død var han medlem af kommunerådet i Læk, valgt af Sydslesvigsk vælgerforening. 1947–54 var han medlem af den slesvig-holstenske landdag i Kiel og igen fra 1958 til sin død. B. var medlem af Sydslesvigsk vælgerforenings landsstyrelse og partiets 1. næstformand. Desuden havde han sæde i Flensborg Avis' tilsynsråd og i mange andre organisationer og institutioners ledelse. B. var en dygtig bankmand, men det var som politiker han kom til at gøre sig stærkest gældende. Da han indtog sin plads 25.8.1947 i landdagen i Kiel var han parlamentets Benjamin. På dette tidspunkt var forholdet mellem dansk og tysk sådan at et andragende indgivet til landdagspræsidenten på et ark papir i hvis øverste hjørne der på dansk stod "Sydslesvigsk vælgerforening" førte til hårde sammenstød. Ved B.s død 1971 betegnede tyske politikere ham som et af de mest profilerede medlemmer af den slesvig-holstenske landdag, der på afgørende vis var med til at bestemme den landspolitiske udvikling i efterkrigstiden, og som ikke mindst derved at han fandt "det rette ord til rette tid" sørgede for forståelse mellem fraktionerne i landdagen. Hans klare politiske fornemmelse, hans retfærdighedssans og hans eksemplariske tolerance bidrog til den forståelse der har bredt sig i grænselandet. Hans sans for politiske realiteter, hans fornemmelse af hvornår et problem var modent til løsning førte til at han 1962, da han ene mand blev valgt ind i landdagen for SSV, gennem dygtige og saglige forhandlinger opnåede at vælgerforeningen alligevel fik fraktionsstatus, en rettighed partiet stadig har. B. var friser, men han var SSVs konsekvente talsmand og dermed også danskhedens talsmand. Sproget i hjemmet var frisisk, men både han og hans hustru talte desuden dansk og tysk. B. kom i mange tilfælde til at stå som landdagens sociale samvittighed. Samtidig var han den der stærkest gik ind for regionalpolitikken, herunder også for Program Nord der førte det sydslesvigske landbrug til det stade det har i dag. Mange danske var dengang bange for dette program på grund af flygtningenes særrettigheder; men B. påviste at Program Nord var en nødvendighed for landbruget i Sydslesvig. Derefter ønskede B. og hans parti en egnsudvikling for det sydslesvigske område svarende til hvad der var sket i Nordslesvig. Disse tanker, fremført allerede 1958, er nu accepteret af samtlige politikere i landdagen i Kiel og er målsætning for det regionalpolitiske arbejde der gennemføres i dag. B. har fået Freiherr von Steinplaketten og 1971 forbundsfortjenst-korset. Hans død forhindrede en påtænkt dansk dekorering.

Familie

Forældre: slagtermester Heinrich B. (1883–1961) og Elise Boysen (1888–1973). Gift 20.6.1946 med Anni Nolte, født 20.3.1920 i Northeim, d. af købmand Ernst N. (1882–1973) og Auguste Strø ver (1879–1962).

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig