Carl Otto Henriques

Carl Otto Henriques, 26.3.1887-12.1.1966, vekselerer. Født i Kbh. (Mos.), død i Kbh., begravet sst. (ny fællesgrav, Bispebjerg kgd.). Efter at være blevet student 1905 fra Metropolitanskolen fik H. sin første undervisning i hjemlige virksomheder og søgte derefter videreuddannelse hos M. M. Warburg & Co. i Hamburg, hos Swiss Bank i London og senere i Paris. 1911 blev han prokurist i og 1919 medindehaver af R. Henriques jr. Samtidig med sin praktiske uddannelse gav han sig til at studere nationaløkonomi med bank- og børsforhold som speciale og blev på disse felter meget indsigtsfuld. I det gamle familiefirma repræsenterede han fjerde generation. Firmaet var stiftet 1801 af Ruben Henriques (1771–1846) der gav det navnet R. Henriques jr. Ruben H.s to sønner Aron (1824–1908) og Martin R. H. (1825–1912) overtog virksomheden 1853 efter moderen. Aron udtrådte 1899, Martin døde 1912, men allerede 1892 var disses sønner Otto R. H. (1856–1922) og EDMond H. (1860–1910) optaget i firmaet. O. R. H. bevarede firmaets karakter som vekselmægler- og vekselererfirma og holdt det fjernt fra spekulation. H. førte firmaet frem til en fremskudt plads samtidig med at omfanget af forretningerne voksede stærkt. Allerede i 1860erne og 1870erne havde firmaet medvirket ved optagelse af offentlige lån. H. forstod nu at placere sit firma sideordnet med storbankerne ved alle større offentlige emissioner. Hans kendskab til hvor offentlige og private obligationslån fandt eller kunne få deres placering var omfattende, og hans store personog firmakendskab inden for den internationale finansverden muliggjorde for hans firma at få en betydelig andel i alle den art forretninger som knytter sig til optagelse, amortisation eller indløsning af langfristede lån. Også i den internationale valutahandel hørte han til blandt landets mest kyndige specialister; bl.a. var han medlem af valutakonferencen fra aug.-okt. 1923. H. var formand for repræsentantskabet for Fondsbørsens medlemmer 1948–63, medlem af repræsentantskabet for Dansk forsorgsforening og medlem af bestyrelsen for Det udenrigspolitiske selskab.