Erlendur Patursson, Erlendur Pætur Patursson, 20.8.1913-16.6.1986, økonom, politiker, forfatter. Erlendur Patursson blev 1933 student fra Reykjavik og 1942 cand.polit. ved Kbh.s univ. 1942-45 var han fungerende sekretær i arbejds- og socialministeriet og 1946-47 lagtingets økonomiske rådgiver. Han var bestyrelsesmedlem af en i maj 1946 stiftet forening der til folkeafstemningen 14.9. s.å. agiterede for løsrivelse. To år senere da Færøerne havde fået hjemmestyre medvirkede han til oprettelsen af det republikanske løsrivelsesparti Tjóðveldisflokkurin og blev redaktør af dets organ, 14. september. Ved valget 1950 opnåede partiet kun to mandater.

1953 blev Erlendur Patursson valgt til formand i fiskernes landsomfattende fagforening Føroya fiskimannafelag, og gennem to strejker lykkedes det i en sådan grad at samle fiskerne om partiet at det ved valget året efter blev det næststørste parti med seks mandater. Erlendur Patursson var medlem af lagtinget 1954-66 og påny 1970-86 som formand for partiets lagtingsgruppe. 1963-67 forvaltede han som landsstyremand finansvæsenet og fiskerierhvervet. 1975-80 var han formand for lagtingets markedsudvalg. Han var formand i partiets hovedbestyrelse til 1971 og medlem af samme til 1981. 1970-74 var han medlem af Nordisk råd og stillede 1971 et forslag, hvori rådet opfordredes til at tage spørgsmålet om Færøernes aktuelle statsretlige stilling op til afgørende revision, men forslaget blev forkastet ved afstemningen med 60 stemmer mod tre. Derimod faldt et andet forslag om oprettelsen af et nordisk kulturcenter i Tórshavn i god jord og blev realiseret 1983 med indvielsen af Nordens Hus. 1973 lod han sig indvælge i folketinget for bl.a. at nedlægge protest mod Færøernes repræsentation i dette. Siden 1976, da han påny blev medlem af Nordisk råd, fremsatte han forslag om selvstændig færøsk repræsentation i rådet.

Erlendur Patursson var formand i Føroya fiskimannafelag 1953-65 og påny 1969-71. 1945-46 redigerede han tidsskriftet Samfelagsrit, 1948-62 og 1973-75 atter partiorganet 14. september og skrev foruden talrige artikler Fólkaflylingin úr Føroyum, 1944, Før-oysk búreising, 1945, Føroysk stjórnarmál, 1945, Føroya søga I, 1964, Føroya søga III, 1965, Føroya søga IV, 1966, Fiskiveidi – fiskimenn 1850-1939 I-II, 1961, Fiskivinna og fiskivinnumàl 1940-70 I-III, 1976-81. Mens de fleste af Erlendur Paturssons skrifter er ret kortfattede og til dels præget af hans politiske overbevisning er det sidstnævnte et stort og grundigt værk om Færøernes hovederhverv, fiskeriet. For det tildeltes han M. A. Jacobsens litteraturpris 1981.

Familie

Erlendur Patursson blev født i Kirkjubøur.

Forældre: kongsbonde, lagtings- og rigsdagsmand Jóannes P. (1866-1946) og Guðný Eiriksdóttir (1872-1950). Gift 30.9.1939 i Kbh. (b.v.) med Moria Holm, født 2.12.1916 i Tvøroyri, død 12.9.1995, d. af fiskeskipper Niels Christian H. (1882-1966) og Mathilde Mortensen (1884-1939).

Ikonografi

Foto.

Bibliografi

Færøerne I, 1959 257 259. Føroyar i dag. Færøerne i dag, red. Jens Pauli Heinesen, Tórshavn 1966 43-45. Færinger – frænder, red. Anders Ølgaard, 1968 94-102. Håkon Bærentsen og Ole Jacobsen i Fra Færøerne VI, 1971 20-37. – Studentabókin (manus. i Føroya landsbókasavn).

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig