Alfred Benzon

Alfred Benzon, Alfred Nicolai Benzon,  4.12.1823-19.12.1884, apoteker, fabrikant. Født i Stubbekøbing, død i Kbh. (Helligg.), begravet sst. (Ass.). B. var fra 1838 discipel hos Gottfried Becker på Kgl. Hof apotek i Kbh. Efter kandidateksamen i 1845 var han ansat hos hofapoteker Rudel i Kiel og i et større drogefirma i Hamburg. Efter farmakognostiske studier ved universitetet i Bonn købte B. i 1848 Svane apoteket i Kbh. og påbegyndte allerede s.å. en engrosvirksomhed i tilknytning til apoteket. For at skabe udviklingsmuligheder for denne del af sin virksomhed købte han i 1863 anilinfabrikken i Sophiehåb ved Kalvebodstrand, senere Halmtorvet, hvor firmaet Alfred Benzon indtil fornylig har haft sit hovedsæde. 1864 indrettedes under Svane apoteket Østergades materialhandel. Da ejendommen, hvor apoteket siden 1782 havde ligget var forældet og ved Ny Østergades anlæggelse 1877 blev nedrevet, købte B. naboejendommen og fik plads til at opføre en moderne bygning; samtidig indrettedes her Teknisk Materialhandel tilligemed de udstrakte kontorer og et homøopatisk apotek. Efter tilskyndelse af sundhedsautoriteterne anlagde han 1882 et filialapotek i Thorshavn. Fabrikvirksomheden voksede efterhånden således at B. kunne forsyne landets apoteker som hidtil selv havde importeret varerne, og hans produkter blev kendt gennem industriudstillinger hvor fabrikken vandt en række prisbelønninger; ved verdensudstillingen i Wien 1873 var B. medlem af juryen. Men også på andre områder så man udslag af hans foretagsomhed; 1862 medvirkede han i arbejdet for uddybningen af Kalvebodstrand, han deltog ivrigt i diskussionen om nye toldforhold og var konsulent for toldbestyrelsen ved forandring af toldtariffen. 1859–75 var han medlem af bestyrelsen for Industriforeningen, fra 1873 tillige for aktieselskabet Kastrup Glasværk, og da Zoologisk Have 1872 omdannedes til et aktieselskab deltog han som bestyrelsesmedlem med iver heri. Også på historiske og naturvidenskabelige områder var B. stærkt interesseret, herom vidner hans meget betydelige samlinger af droger, planter, fugle, konkylier, mønter og oldsager. Som botaniker var han fra dreng en flittig samler, og ved rekonstruktionen af Botanisk Forening 1865 støttede han den på alle måder og ydede den i begyndelsen frit lokale i sit hjem. Samlingerne hvortil han knyttede en konservator (J. Baagøe og senere V. L. Seehusen), overgik efter hans død til museerne. Ved mange møder optrådte han som foredragsholder over botaniske og farmakognostiske emner hvorom han også skrev mange artikler i fagblade både hjemme og i udlandet. – Privat var han en fornøjelig mand, fuld af humør og lune; han dyrkede megen selskabelighed, og fremragende videnskabsmænd samledes i hans gæstfrie hus hvor hans hustru var ham en værdifuld støtte. Da B. døde før han fik tildelt etatsrådstitlen udnævntes enken 1885 til etatsrådinde.