J.C. Bock, Johannes Carl Bock, 2.10.1867-8.1.1953, farmakolog. Født i Kbh. (Frue), død sst., urne på Bispebjerg kgd. B. blev student fra Metropolitanskolen 1885 og studerede derefter et par år ved Polyteknisk læreanstalt, men begyndte 1887 på det medicinske studium som han afsluttede med embedseksamen 1893. Han uddannede sig som assistent hos Christian Bohr på Fysiologisk laboratorium 1893–95 og ved studieophold i Strasbourg 1896 hos farmakologen Oswald Schmiedeberg. Efter kandidatår på kommunehospitalet Kbh. 1896–98 blev han assistent på Kbh.s univ. farmakologiske institut hos Hans Chr. Gram. B. blev dr. med. 1895 (undersøgelser over kulilteintoxikationen) og efter konkurrence med Holger Iacobæus blev han 1900 professor i farmakologi, et embede han bestred indtil 1938. Han var medlem af konsistorium 1920–38 og universitetets rektor 1922–23.

Ved den daværende tandlægeskole var han lærer 1907–27, i perioden 1907–12 dens leder og bidrog som sådan væsentligt til reorganisation af tandlægeundervisningen. 1926–38 var han formand for Studentergårdens bestyrelse, 1914–28 formand for bestyrelsen for det Classenske litteraturselskab, en årrække medlem af Finseninstituttets bestyrelse, formand 1922–27. Sundhedsstyrelsens konsulent i farmakologi og toksikologi 1909–39, i samme periode retslægerådets sagkyndige i toksikologi, formand for giftkommissionen 1916–25. B. var formand for kommissionen om apotekervæsenet 1924–28 og medlem af farmakopékommissionen fra 1901, formand 1921– 38. Fra 1928 var han medlem af bestyrelsen for Rask-Ørsted fonden og efter en årrækkes arbejde inden for Dansk luftværnsforening udnævntes han 1949 til æresmedlem af civilforsvarsforbundet.

B. betragtes som grundlæggeren af den eksperimentelle farmakologi i Danmark. Han er forfatter til arbejder af stor lødighed, specielt hvad angår eksperimentel teknik; han var således den første som undersøgte lægemidlers virkning på det isolerede pattedyrshjerte. B.s hovedinteresser var dels nyrens fysiologi og farmakologi, dels toksikologiske problemer; han ledede således fra 1910 personligt de retskemiske undersøgelser ved Farmakologisk institut. B. ydede en betydelig indsats i forbindelse med udgivelsen af de danske farmakopeer 1907 og 1933. B. var alsidigt kulturelt interesseret og ejede en betydelig samling af sin samtids malerkunst.

Familie

Forældre: tømrermester, senere etatsråd Gustav Ferdinand B. (1836–1910) og Christine Marie Antoinette Terkelsen (1840–1911). Gift 1. gang 27.5.1898 i Ordrup med Helen Elizabeth (Nellie) Adler, født 27.8.1871 i Newport, England, død 11.9.1908 i Kbh., d. af grosserer Siegfried Adolph A. (1838–1910) og Mathilde (Maggie) Baker (død ca. 1890). Gift 2. gang 8.7.1910 i Trørød med Rosalie (Rosaly) Nathanson, født 14.7.1865 i Kbh. (Mos.), død 4.8.1953 i Roskilde, d. af vekselerer Meyer N. (1825–94) og Hanne Simonsen (1826–92).

Udnævnelser

R. 1909, DM. 1920, K. 1923, FM.1.

Ikonografi

Kultegn. af Arne Lofthus; portrætteret på mal. af Aksel Jørgensen (Studentergården, skitse hertil sst.).

Bibliografi

Selvbiogr. i Univ. progr. nov. 1896. – Kbh.s univ.s årbog 1899–1900, 1901 360–62. Th. Hauch-Fausbøll: Studenterne fra 1885, 1910. S. A. Gammeltoft: Den farmakologiske undervisnings hist. ved Kbh.s univ., 1952 95. K. O. Møller i Festskr. udg. Kbh.s univ. nov. 1953 131– 36 (med bibliografi).

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig