Knud O. Møller, Knud Ove Møller, 21.6.1896-23.8.1973, farmakolog. Født i Kalundborg, død i Helsingør, begravet på Frbg. kgd. M. blev student 1914 fra Roskilde og tog 1922 medicinsk embedseksamen efter at hans studium flere gange havde været afbrudt af sygdom. I sine første kandidatår gennemgik han forskellig uddannelse i praktisk lægegerning, bl.a. som vikar hos sin far (1922), i kandidatstillinger ved Rigshospitalets afdelinger (1926-27) og som 2. reservelæge ved kommunehospitalets ene medicinske afdeling (1927-28). Men allerede 1923-26 var han ansat ved universitetets farmakologiske institut under professor J. C. Bock, først som underassistent, senere (1925) som videnskabelig assistent, og til denne stilling vendte han tilbage 1928, blev fast ansat marts 1931 og amanuensis juli 1931. I disse stillinger blev M. tidligt interesseret i teoretisk videnskabelig forskning på farmakologiens område. Hans arbejder prægedes af den fysiologisk orienterede skole inden for farmakologien som Bock repræsenterede her i landet, og hans disputats (Om Vand- og Saltskiftet under forskellige Former af forøget Diurese, med særligt Henblik paa Theophyllindiuresen), for hvilken han 1926 erhvervede den medicinske doktorgrad, handlede om et emne der lå professor Bocks videnskabelige interesser nær. En række arbejder i tiden derefter handlede ligesom disputatsen om virkningen af urindrivende stoffer. Efter studierejser til München (1930), London og Edinburgh (1933) og Köln (1934) kom M. også ind på andre farmakologiske emner og offentliggjorde en række arbejder i danske og tyske tidsskrifter om forskellige lægemidler og forgiftninger.

Ved siden af stillingen som assistent ved universitetets farmakologiske institut var M. docent i farmakologi ved tandlægehøjskolen 1927-39 og docerede i dette fag ved Danmarks farmaceutiske højskole fra 1932, og han blev lektor sammesteds fra 1939-55. Da professor Bock 1937 faldt for aldersgrænsen, udnævntes M. til professor i farmakologi ved Kbh.s univ. og tiltrådte stillingen 1.2.1938. Hans virke som professor blev en fortsættelse af det tidligere arbejde med farmakologiske og toksikologiske emner, og han blev medlem af en meget lang række nævn og råd der beskæftigede sig med medicin og levnedsmidler, ligesom han naturligt var sundhedsstyrelsens konsulent på disse fagområder. M. var blevet sekretær i farmakopékommissionen 1930 og ved udnævnelsen til professor blev han medlem og 1939 formand. Han var ved udarbejdelsen af den danske farmakopé fra 1949 og i samarbejdet om den nordiske farmakopé fra 1963 en særdeles aktiv og målbevidst formand lige til sin afgang 1966. I flere perioder var han formand for det nordiske farmakopénævn. Arbejdet her optog ham særdeles meget, og det ikke altid lige lette nordiske samarbejde gav undertiden næring til livfuld debat. Sine erfaringer og nogle beske kommentarer nedfældede M. 1968 i bogen Historien om den nordiske farmakopé hvori der tegnes et billede af farmakopéarbejdet, men også af personen M. Hele hans mangeårige arbejde med problemer omkring lægemiddelfremstilling skabte ham en stærk position inden for farmaciens verden, og han blev medlem af apoteker-lovskommissionen 1947-52. M. deltog ivrigt i arbejdet med at skabe system i lægemiddelnomenklaturen og han ydede på dette område en varig og delvis original indsats for at skabe ensartede og klare regler for navngivningen. Han var medlem af den internationale nomenklaturkommission under WHO 1959-68. Den lange række af tillidshverv strækker sig fra medlemskab af direktionen i Det classenske litteraturselskab over studenteridrætten til mange poster i lægevidenskabelige selskaber, såvel danske som nordiske. Hovedredaktør af Acta pharm. et toxicol. 1945– 64. Han var en fremragende lærebogsforfatter, og den store lærebog Farmakologi. Det teoretiske Grundlag for rationel Farmakoterapi, der udkom i 1941, opnåede seks udgaver på dansk og en schweizisk udgave kom i fem udgaver 1947-66. Det bør fremhæves at M. tidligt havde blik for aktuelle problemer. Han var allerede 1940 medforfatter til et arbejde om miljøforgiftningens farer, og han skrev 1943 om problemerne ved de kemiske fødetilsætningsstoffer. 1950-53 var han med i arbejdet vedrørende foranstaltninger mod misbrug af morfin og andre euforiserende stoffer. Han blev medlem af Akademiet for de tekniske videnskaber 1941 og af Videnskabernes selskab 1962. Endvidere var M. æresmedlem af Dansk anæstesiologisk selskab og af Nordisk selskab for farmakologi. M. var en flittig forsker, saglig og korrekt til det perfektionistiske. Han er blevet karakteriseret som en farverig personlighed med et artistisk islæt og som et særdeles aktivt menneske der havde let til begejstring og til dirrende harme.

Familie

Forældre: kredslæge J. S. M. (1865-1950) og Ingeborg D. Partsch (1867-1945). Gift 1. gang 5.6.1922 på Frbg. med Aase Horn Lassen, født 26.2.1898 på Frbg., død 17.9.1925 i Kbh., d. af grosserer Harald Victor L. (1856-1935) og Anne Helene Dagmar Mariane Horn (født 1860). Gift 2. gang 23.4.1927 i Kbh. (b.v.) med Inga Meyer, født 20.11.1898 i Kbh., død 8.4.1947, d. af snedkermester Otto Henrik M. (1864-1927) og Carla Wulff (Carla Meyer, 1877-1954). Gift 3. gang 14.1.1948 med gymnastiklærer Sigrid Elisabeth Dora Asmussen, født 19.3.1911 på Frbg., d. af grosserer Alfred Sophus Wahl A. (1877-1956) og Inger Dorothea Hastrup (1881-1968).

Udnævnelser

R. 1941. DM. 1950. K. 1959.

Ikonografi

Træsnit af Gunnar Hossy, 1966, flere tegn af samme s.å. (Kgl. bibl.) og to af H. Lollesgaard (sst.). Foto.

Bibliografi

Selvbiografi i Festskr. udg. af Kbh.s univ. nov. 1926 154f. – Archiv for pharmaci og chemi, 1973 829f. Martin Kristensen i Oversigt over vidensk. selsk.s virksomhed 1973-74 103-09.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig