Cornelia Petersen

Cornelia Petersen, Cornelia Vilhelmine Petersen,  5.10.1879-7.5.1955, hospitalsforstander. Født i Kbh, død i Århus, begravet sst. (Nordre kgd.). P. afsluttede sin skolegang i Voldkvarterets betalingsskole som fjortenårig. Derefter var hun beskæftiget med husligt arbejde i sit hjem indtil hun 1902 blev antaget til en et-årig sygeplejeuddannelse ved amtssygehuset i Ålborg. 1903-05 var hun menighedssygeplejerske i Radsted ved Sakskøbing og 1906-10 i Dråby ved Haslev. Imellem disse to ansættelser kvalificerede hun sig til medlemskab af Dansk sygeplejeråd (DSR) og dermed til godkendelse som sygeplejerske ved at tage en et-årig uddannelse i epidemisk pleje ved amtssygehuset i Stege. 1910 rejste hun til England hvor hun arbejdede som sygeplejerske ved et psykiatrisk hospital i Leek, indtil hun ved krigens udbrud 1914 vendte tilbage til Danmark. Her fik hun sept. 1915 ansættelse først som afdelingssygeplejerske og fra 1917 som natoversygeplejerske på sindssygehospitalet i Nykøbing Sjælland, det første psykiatriske hospital i Danmark der beskæftigede sygeplejersker. 1919 deltog hun i fangetransporter fra fastlandet til England og 1.12.1919 fik hun stilling som inspektrice ved de kommunale hospitaler i Århus. 1938 udnævntes hun til hospitalernes første forstanderinde. P. gjorde sig også stærkt gældende inden for sygeplejerskernes faglige organisationer. Hun var formand for Foreningen af provinssygeplejersker 1920-34 og for DSRs kreds for Århus amt 1934-39. Hun var i flere år medlem af det internationale sygeplejeråds uddannelseskomité, og 1929 ledede hun den danske delegation til den internationale sygeplejerskekongres i Montreal, Canada. P.s historiske interesse gav sig udtryk i et forfatterskab, der bl.a. omfatter Den danske Sygeplejes Historie, 1928.