• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Ferdinand Martini

Oprindelig forfatter GoNo
Artiklen stammer fra 2. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1933-44.

Ferdinand Martini, 24.3.1734-21.3.1794, kirurg. Født i Rendsborg, død i Kbh. (Garn.), begravet sst. (Garn.). Da M. var fem år døde faderen, og M. kom i lære hos stedfaderen indtil han 1753 sendtes til Kbh. hvor han studerede på Theatrum anatomico-chirurgicum. Da han 10.10.1755 havde underkastet sig kirurgisk tentamen fik han rejsestipendium til Preussen hvor han gjorde lazarettjeneste 1755-57. Da den danske hær i Holsten mobiliseredes 1758 blev M. underkirurg hos G. Heuermann ved feltlazaretterne. Her blev han til han 1762 blev regimentsfeltskær skønt han endnu ikke havde taget den endelige kirurgiske eksamen. Dette gjorde han 22.3.1764, men eksamen blev for hans vedkommende til at han forsvarede sine Chirurgische Streitschriften. Generaldirektør V. Hennings anbefalede ham varmt til at blive stadskirurg i Varde hvor han var fra 7.9.1764, men da han ikke kunne finde udkommet der lod han sig antage som kirurg hos konferensråd Severin Løvenskiold på Løvenborg gods 1768. Dette varede kun kort, rimeligvis fordi han i Sorø anonymt udgav et skrift Briefe über den schlechten Zustand des Landmannes und liber die Mittel ihn zu ändern, aus dem Englischen übersetzt, hvori han på det voldsomste angreb godsejeren. Han blev atter regimentsfeltskær 1769 i Ribe og forflyttedes senere til kronprinsens regiment. - Foruden nogle stærkt polemiske skrifter om landboreformer har M. udgivet et betydeligt antal kirurgiske skrifter. Det største af hans arbejder er Betrachtungen in der Lehre von den Kopfwunden i seks bind (1780-86). Han viser sig som en meget belæst mand, en udmærket elev af Heuermann både som kirurg og fysiolog, og tillige indeholder hans skrifter en betydelig mængde kasuistik, især fra den tid da han var underkirurg hos Heuermann. - Dét som særlig har gjort M. bekendt er hans energiske kamp for kirurgernes selvstændighed. Da han havde udgivet det første bind af sit værk om sår på hovedet anmeldtes det meget hånende af J. C. Tode hvilken kritik M. optrykte i 4. bind af værket hvorpå han i 5. bind rettede et voldsomt angreb på Tode (1784). Tode svarede i et åbent brev hvorefter M. skrev An den Herrn Professor Tode. I dette brev søgte M. at vinde Tode for kirurgerne som netop på dette tidspunkt kæmpede for at holde den kirurgiske læreanstalt fri af universitetet. Det lykkedes virkelig M. at vinde Tode for kirurgernes sag, og disse fik 1785 oprettet Kirurgisk akademi som en af universitetet ganske uafhængig læreanstalt. Da akademiet havde fået sin store smukke bygning gjorde man for første gang brug af sin ret til at vælge medlemmer af akademiet, og den første man valgte var M. Han var en dygtig mand, men tillige en noget fanatisk idealist.

Familie

Forældre: amtskirurg Peter M. (død 1739) og Clara Magdalene Waltermann (død 1756, gift 2. gang 1741 med amtskirurg i Rendsborg Conrad Gösch, død 1760). Ugift.

Bibliografi

Edv. Holm: Kampen om landboreformerne, 1888 (reproudg. 1974). G. Norrie: Georg Heuermann, 1891. Samme: Chirurgisk acad.s hist., 1896 171-77. Samme: Kirurger og doctores, 1929 124f. Frans Djorup i Bibl. for læger CLXXI, 1979 191-93.