Oscar Wanscher

Oscar Wanscher, 19.3.1846-7.3.1906, kirurg. Født i Kbh. (Trin.), død sst., begravet sst. (Vestre). W. blev student 1864 fra v.Westens institut, tog 1871 lægeeksamen og studerede i to år øjensygdomme på E. Gruts øjenklinik; kandidat ved kommunehospitalet var han 1872-74, bl.a. ved afd. I hos V. Holmer på hvis opfordring han begyndte at udarbejde sin disputats på basis af afdelingens store materiale af opererede crouptil-fælde. I det følgende år studerede W. kirurgi i England, Frankrig, Holland og Tyskland hvorpå han 1875 78 var reservekirurg hos Holmer og fuldendte disputatsen Om Diphtheritis og Croup, særligt med Hensyn til Tracheotomien ved samme som 1877 forsvaredes for doktorgraden. 1879 blev W. korpslæge i hæren og fungerende overlæge ved Garnisons sygehus hvor han, på engelsk initiativ, begyndte kampen for at æter burde fortrænge det langt farligere kloroform som narkosemiddel; samt konstruerede sin praktiske maske til æternarkose. Sine synspunkter fremlagde han 1882 i skriftet Om Brugen af Æther som Indaandingsmiddel ved chirurgisk Anæsthesi der gav anledning til megen diskussion, men først Th. Rovsings agitatoriske kraft førte i W.s senere år til erkendelsen af rigtigheden i hans synspunkter. 1885 konkurrerede W. forgæves om docenturet i klinisk kirurgi ved universitetet efter Mathias Saxtorph med E. A. Tscherning og O. Bloch (afhandlingen Behandlingen af de congenite og infantile Foddeformiteter). Den hårde konkurrence sled stærkt på W., i hvis originale og impulsive personlighed der var manio-depressive anlæg som nu bevirkede at han bl.a. fik stedse vanskeligere ved at indordne sig i hæren hvorfor han 1890 gik uden for nummer. Da P. Plum 1892 trak sig tilbage som overkirurg ved Frederiks hospitals afd. D udnævntes W. til hans efterfølger og docent i klinisk kirurgi, men desværre var W.s virkekraft allerede nu i hovedsagen brudt så han ikke nåede at indfri sin ungdoms store løfter. Imellem depressionerne vendte dog i perioder hans arbejdsevne tilbage, og han skrev i en sådan sit af stor medicinhistorisk viden prægede første Afsnit af operativ Kirurgi, 1898, omhandlende blødning, blodstandsning og transfusion, en indledning til en lærebog der desværre ikke fortsattes. W. havde desuden tidligere skrevet en del kirurgisk-historiske tidsskriftafhandlinger af værdi. 1900 udnævntes W. til professor extraord. i kirurgisk patologi. I sine senere år var han meget interesseret i hjernekirurgi. Da depressionerne tog overhånd tænkte W. på at trække sig tilbage, men døde forinden.