S.E. Larsen

S.E. Larsen, Søren Eskildsen Larsen, 16.2.1802-17.11.1890, kirurg. Født i Kerteminde, død på Frbg., begravet i Kbh. (Ass.).

S.E. Larsen blev student 1822 fra Odense og uddannede sig dels ved Kirurgisk akademi hvor C.C. Withusen var hans lærer og hvorfra han tog eksamen 1828, dels som kandidat hos R.S. Thal, overkirurgen ved Almindelig hospital i Amaliegade der dengang var Kbh.s kommunale hospital med byens eneste afdeling uden for universitetsafdelingen på Frederiks hospital. S.E. Larsens kirurgiske anlæg og evner som lærer var tidligt erkendt, 1829 blev han docent ved Kirurgisk akademi hvor han 1836 udnævntes til reservekirurg og fungerede til 1842 da akademiet ophævedes. Samtidig var han reservekirurg ved Frederiks hospital hos J. Gundelach Møller der 1830 havde efterfulgt Withusen. 1837 fik han titel af regimentskirurg.

S.E. Larsen var en højt begavet, videnskabeligt interesseret og meget selvstændig personlighed der i modsætning til de fleste kunne nøjes med sin kirurgiske eksamen og heller ikke foretog udenlandsrejser. Da Thal 1843 af faglige grunde måtte søge sin afsked udnævntes S.E. Larsen til hans efterfølger som overkirurg ved Almindelig hospital, hvormed fulgte forpligtelse til at være lærer i klinisk kirurgi. Denne stilling beklædte S.E. Larsen nu i tyve år og bejlede med rette i denne lange årrække til førerskabet i dansk kirurgi, fuldt jævnbyrdig med universitetskirurgerne, først S.A.V. Stein der afløste Gundelach Møller og selv efterfulgtes af A. Buntzen. 1863 søgte S.E. Larsen sin afsked, samtidig med at den kirurgiske afdeling nedlagdes på "Almindeligheden" der nu blev lemmestiftelse, og en ny kirurgisk afdeling åbnedes på det nyopførte kommunehospital i Farimagsgade med hans sidste reservekirurg C. Withusen som chef. En væsentlig grund til at S.E. Larsen trods sin kolossale arbejdskraft og sit jernhelbred så tidligt opgav sin hospitalsvirksomhed var hans stedse stigende private konsultations- og huslægepraksis som han efter sin afgang passede med usvækket kraft og interesse lige til 80-års alderen. S.E. Larsen der i modsætning til sin forgænger var meget human over for patienterne, var foruden en søgt lærer i kirurgi en fremragende operatør, bl.a. berømt for sine glimrende plastiske operationer, og fordi han fik bedre resultater end de fleste da de dødbringende sårsygdomme, som Frederiks hospital ligesom de fleste andre kirurgiske afdelinger på den tid led frygteligt under, kun sjældent optrådte på hans afdeling, vel nok først og fremmest som følge af den strengt gennemførte renlighed som herskede der under hans styre.

S.E. Larsen forstod med sikker kritisk sans at drage nytte af udenlandske landvindinger; fx indførte han allerede 1846 æter og kloroform til universel narkose s.å. man i udlandet var begyndt at eksperimentere hermed. Desuden udførte han 1847 på initiativ af P.L. Panum og med ham som assistent den første blodtransfusion i Danmark med defibrineret blod. S.E. Larsen har endvidere fortjeneste af med held at have indført tracheotomien her og udvidet dennes område samt udviklet dens teknik. Som eksempel på S.E. Larsens kliniske sans og evne til at samle sine iagttagelser skal her kun nævnes hans udtømmende beskrivelse 1849 (Hospitals-Meddelelser II 295–316) af en særlig form for endetarmsforsnævring der først 1875 blev bekendt i udlandet ved et arbejde af den franske syfilidolog A. Fournier. Lidelsens egentlige natur og L.s fortjeneste blev først klarlagt i vore dage af O. Jersild. Naturligt nok var S.E. Larsen med sin levende produktive ånd medstifter af den unge radikale og kritiske lægeintelligens' forening Philiatrien 1829 og siden et virksomt medlem her. S.E. Larsen var en flittig og frugtbar forfatter af en mængde artikler og afhandlinger i Ugeskrift for Læger og Bibliothek for Læger, men fortrinsvis i Hospitals-Meddelelser (1848–53), hvoraf han med de øvrige kbh.ske overlæger var medudgiver, ikke alene om kirurgiske emner, men også om hudsygdomme og veneriske sygdomme, hvortil han fandt rigt stof i den stærkt blandede belægning af afdelingen som foruden de kirurgiske sygdomme optog patienter med øre- og øjensygdomme, kroniske hudsygdomme og mandlige patienter med veneriske sygdomme. Ved afgangen 1863 ophørte S.E. Larsens litterære produktion. – Dr.med. h.c. ved Lunds univ. 1868. – Tit. professor 1847. Etatsråd 1863.