Simon Crüger, Simon Krüger, ca. 1687-26.4.1760, kirurg. Død i Kbh., begravet sst. (Petri). Om C.s barndom ved man intet, men han må være uddannet som alle andre kirurger på den tid: tre års læretid på en barberstue og derefter fire års udenlandsrejse. Det vides at han ivrigt fulgte Johannes de Buchwalds private forelæsninger og øvelser, og Buchwald omtaler ham og J. A. Mensing som sine bedste elever. 1712 blev han skibskirurg i flåden, og han og Mensing kaldes dengang de to bedste kirurger i Kbh. Han blev regimentskirurg ved Livgarden til fods, men søgte sin afsked 1714. Det omtales at han har været amtsmester, og det må i så fald have været på denne tid. Da Buchwald blev professor har C. muligvis fortsat hans undervisning for kirurger, i alt fald fik han 1720 tilladelse til på forlangende "at få et eller andet kadaver fra Børnehuset af dem, der på deres liv har været kondemnerede", og det siges da udtrykkeligt at han i nogle år har holdt private kirurgiske kollegier. 4.3.1720 blev han hof- og livkirurg og tillige kammertjener, og 1724-25 sendtes han til Frankrig særlig for at studere fødselsvidenskab. Han fik adgang til fødeafdelingen på Hotel de Dieu hvilket yderst sjældent gaves udlændinge, og han siger selv at han studerede fødselsvidenskaben fra grunden i lang tid. Da han kom hjem gjorde han 1726 indstilling om oprettelsen af en fødselsstiftelse og en jordemoderskole, men det førte ikke til noget. 1728 fik han pludselig sin afsked på grund af påstået udygtighed ved pasningen af og den hurtigt indtrådte død for dronning Anna Sophies børn og han rejste da atter til Paris. Når det siges at han tog sin søn med er dette næppe rigtigt; dels var drengen kun tretten år, dels opgives han som boende hos moderen ved mandtallet 1728. - I Paris studerede han igen et par år og det under de allerbedste forhold idet han var i forbindelse med den berømte anatom Jacob Winsløw der ligesom C. var elev af og ven med Buchwald, og desuden fandtes på det tidspunkt nogle af verdens bedste kirurger i Paris, men der var stærkt røre i den kirurgiske verden. Undervisningen forbedredes væsentligt, der udnævntes en generaldirektør for kirurgien m.m., så man med rette taler om en reformbevægelse i Frankrig. C. har haft lejlighed til at skaffe sig en glimrende kirurgisk uddannelse, og man kan næppe tvivle om at den energiske mand har benyttet sig af lejligheden.

Efter Frederik IVs død 12.10.1730 vendte C. hjem, efter sigende hjemkaldt af den nye konge. Han begyndte nu at arbejde på oprettelsen af en kirurgisk læreanstalt. Allerede 1732 kom han med et par indstillinger, men sagen synes at være stillet i bero, indtil J. L. Holstein blev oversekretær i kancelliet. 8.4.1736 kom der en ny ansøgning fra C. og allerede 30.4. s.å. kom forordningen om oprettelsen af en kirurgisk læreanstalt: Theatrum anatomicochirurgicum og om ansættelse af C. ikke blot som eneste lærer ved anstalten, men som generaldirektør for kirurgien, ɔ: at alt kirurgien vedkommende blev henlagt under ham. - Denne forordning kom ganske overraskende og vakte stor bestyrtelse. Buchwald var glad over den, men han var gammel og hans yngre kollega, Georg Detharding, fik sat igennem at fakultetet klagede over at det var blevet krænket og tilsidesat. Barberkirurgerne var forfærdede over de store afgifter der pålagdes dem - hvilket for øvrigt ikke skyldtes C. - og de klagede også. En lidt uforsigtig bekendtgørelse fra C. vakte endnu mere harme, og der nedsattes da en kommission som i hovedsagen gav C. medhold men foreslog oprettelsen af et Collegium medicum som øverste ledelse af hele medicinalvæsenet. Meningen havde været at C. og nogle kirurger samt apotekere skulle have været medlemmer ligestillede med medici, men disse fik det indrettet således at kun medici blev medlemmer, de andre assessorer - som i reglen ikke tilkaldtes til møderne. C.s myndighed indskrænkedes derved noget, men han forstod dog at hævde sig. Der førtes voldsomme stridigheder med det medicinske fakultet i den første halve snes år, men C. var næsten altid den overlegne. Undervisningen ledede C. selv assisteret af sine reservekirurger hvoriblandt særlig hans søn som døde 1748 og C.s efterfølger Vilhelm Hennings nævnes. I C.s tid var undervisningen god, og mange år efter erklærer det medicinske fakultet at man ikke noksom kan prise denne skole, og et medlem af konsistorium udtaler uden modsigelse "at C. skønt ej literatus var sær habil som lærer". Under alle omstændigheder har C. den fortjeneste i Danmark-Norge at have bevirket oprettelsen af den første offentlige kirurgiske skole hvorfra i de følgende halvhundrede år udgik det aldeles overvejende antal læger i landene, deriblandt adskillige fremragende (Georg Heuermann, Christian Berger, Henrich Callisen, Johan Clemens Tode m.fl.). På et punkt endnu kom C. til at spille en betydelig rolle, idet han var et fremragende medlem af den kommission der udarbejdede fundatsen for Frederiks hospital, hvorefter han blev medlem af bestyrelsen.

C. har næppe været nogen behagelig mand at komme i strid med, hans ansigt har et bestemt, næsten brutalt udtryk, forstærket ved indadskelen på venstre øje. Han forsvarede sine meninger udmærket og blev næsten altid støttet af oversekretæren i kancelliet, Holstein, og da han 16.12.1740 blev justitsråd stilledes han på lige fod med universitetsprofessorerne. Han var dertil en flittig mand der arbejdede til det sidste, idet han endnu holdt eksamen 25.4.1760, men døde ganske pludseligt den følgende nat. Han hørte ikke til den lærde skole, og hans betydning er formentlig derfor reduceret stærkt af forskellige forfattere, men efter alt hvad der er kommet frem i de senere år, må han anses for en af landets betydeligste læger, særlig som administrator og lærer.

Familie

Forældre ubekendte (man nævner skoleholder Johann Kroger og Helvig Andersdatter, men der er også mulighed for at C. er søn af løjtnant Simon C. hvis far, ligeledes S. C, levede i Stralsund, og Dorothea Maria Prætorius). Gift 1714 med Margareta Schmidt, født 24.7.1695 i Tønder, død 22.6.1763 i Kbh. (Petri), d. af Caspar S. og Abigael.

Ikonografi

Mal. af U. F. Beenfeldt, 1761 (Ledreborg, Rigshosp.). Buste af A. Weidenhaupt (Kbh.s univ.).

Bibliografi

A. Buntzen: Chirurgien i Danm. i midten af forrige årh. = Univ.s progr. 1869. V. Ingerslev: Danm.s læger og lægevæsen II, 1873 345. Jul. Petersen: Den danske lægevidenskab 1700-1750, 1893. Kr. Carøe: Studier til da. medicinalhist., 1912 72-83. Samme: Medicinalordn.s hist., 1917. G. Norrie: Kirurger og doctores, 1929. Samme: Theatrum anatomicochirurgicum I-11, 1931-32. Samme: Af medicinsk fakultets hist., I-II, 1934-37. G. Tryde: Det kgl. Frederiks hospitals oprettelse, 1945. E. Snorrason: Anatomen J.-B. Winsløw, 1969 19. O. B. Thomsen: Embedsstudiernes univ. I, 1975 313-19.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig