Vilhelm Schaldemose, 18.11.1866-4.12.1933, kirurg. Født i Kbh. (Holmens), død sst., begravet i Hellerup. S. blev student 1884, privat dimitteret, og tog lægeeksamen 1890, tidligt besluttet på at blive kirurg. Efter kandidattjeneste ved Frederiks hospital og Diakonissestiftelsen samt turnustjeneste 1893–95 ved Frederiks hospital var S. i et år ved Fødselsstiftelsen hos A. Stadfeldt og derpå reservelæge 1896–98 hos gynækologen R. Paulli ved Diakonissestiftelsen. Sin hoveduddannelse til kirurg fik han som reservekirurg 1898–1902 ved Frederiks hospitals afd. C hos O. Bloch hvis personlighed og nærmest pessimistiske syn på sin gerning kom til at præge ham for livet. Efter et halvt års studieophold i Tyskland, hvor han i Dresden studerede patologisk anatomi hos Schmorl, var S. assistent på Frederiks hospitals nyoprettede røntgenklinik til 1904 og udarbejdede i disse år på universitetets patologisk-anatomiske institut hos J. Fibiger sin disputats Studier over Blærepapillomernes Bygning og Natur som han 1904 forsvarede for doktorgraden; arbejdet der var baseret på Th. Rovsings store samling af blæresvulster blev fra flere sider meget kritiseret. 1903–06 var S. prosector chirurgiæ hos O. Bloch og var da efter seksten års uddannelse veludrustet til at ansøge om den ved O. Wanschers død ledige stilling; efter konkurrence med P. N. Hansen, A. Lendorf o.fl. (forelæsning: Om den operative Behandling af Defecter i Hud og Knogler) udnævntes S. 1906 til overkirurg ved Frederiks hospitals afdeling D og docent i klinisk kirurgi; professor extraordinarius blev han 1908. Ved Frederiks hospitals overflytning til Rigshospitalet 1910 udvidedes den noget mindre afdeling D der hidtil også havde huset øjenpatienterne og den kirurgiske poliklinik til samme størrelse som afdeling C mens poliklinikken blev selvstændig. Ved Blochs afgang 1913 som lærer i operativ kirurgi blev S. professor Ordinarius, og efter hidtil at have forelæst over almindelig kirurgi forelæste han nu over operativ kirurgi indtil han efter Rovsings afgang fra afdeling C 1926 følte sig forpligtet til at overtage undervisningen i klinisk kirurgi der hidtil havde været knyttet til afdeling C. Som universitetslærer gennem 27 år søgte S. samvittighedsfuldt at videreføre de Blochske traditioner og stræbte efter at bibringe studenterne den kirurgiske viden der ville blive af betydning for dem som praktiserende læger, men med sit fåmælte, noget sære og kantede væsen kom han kun få på nærmere hold. Hans forelæsninger var, om end tørre og lidet inspirerende, klare og kundskabsfyldte, med vægt på den alsidige, grundige undersøgelse som basis for diagnosen samt kritisk og forsigtigt overvejende de nødvendige kirurgiske indgreb, deres risiko og følger. Som operatør var S. udrustet med naturlige anlæg, dertil teknisk dygtig, hurtig og sikker; men ansvaret som overkirurg hvilede knugende tungt på ham, så han følte sig forpligtet til selv at udføre alle operationer af betydning, ligesom han personlig overvågede efterbehandlingen i de mindste enkeltheder, altid ængstelig for mulige komplikationer.

S.s hovedinteresse var, som elev af O. Bloch, oprindelig ekstremitetskirurgien hvortil siden kom den operative behandling af Basedows sygdom og det kroniske mavesår hvorom hans elevers arbejder vidner. I frugtbart samarbejde med neurologen Viggo Christiansen dyrkede S. hjernerygmarvskirurgien og indså efterhånden at neurokirurgiens udvikling ude omkring i verden krævede en selvstændig service for dette speciale. S.s litterære produktion var sparsom; ud over en del kliniske tidskriftsartikler har han der nærede stor interesse for kirurgiens historie skrevet De oblitererende Operationsmetoder anvendt til Extremitetsamputationer (Univ. progr. nov. 1925). I den på Th. Rovsings initiativ udgivne nordiske Lærebog i Kirurgi, 1920–22, skrev S. to afsnit, i 2. udg. (1932–34) som han var hovedredaktør af skrev han flere afsnit. S. var kirurgisk konsulent for retslægerådet fra dets oprettelse 1909, medlem af forskellige bestyrelser, medredaktør af Acta chir. scand., formand i Dansk kirurgisk selskab 1914–16, æresmedlem af det finske og svenske läkaresällskap.

Familie

Forældre: varemægler Hannibal Jørgen S. (1835–87) og Trine Marie Szybrowski (1840–1920). Gift 16.12.1898 i Søllerød med Karen Marie Eskesen, født 2.3.1865 i Odense, død 26.7.1947 på Frbg., d. af forfatter Morten Eskesen (1826–1913) og Karen Marie Nielsen (1837–65).

Udnævnelser

R. 1912. DM. 1922. K2. 1931.

Ikonografi

Karikatur 1922. Buste af V. Gustafson, 1923. Buste af Carl Martin-Hansen, 1925 (Rigshosp.). Mal. af H. Vedel, 1926, hertil skitse (Fr.borg). Tegn. (Kgl. bibl.). Karikatur af G. Østerberg. Foto.

Bibliografi

Kbh.s univ. årbog 1904–07, 1911 754–58. Selvbiografi i Festskr. udg. af Kbh.s univ. nov. 1904 118. Interview i Gads da. mag. XXV, 1931 354–62. – Th. Hauch-Fausbøll i Berl. aften 6.12.1933 (om slægten). Mogens Fenger i Ugeskr. for læger XCV, 1933 1347f. Mogens Fog sst. CI, 1939 1321–25. H. A. Sølling i Hospitalstid. LXXVI, 1933 1209–13. S. Kjærgaard i Festskr. udg. af Kbh.s univ. nov. 1934 108–14. Kn. Meister: Ni store læger, 1960 60–78. E. Snorrason i Medicinsk forum XXIX, 1976 67.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig