Aage Berntsen, 16.5.1885-16.4.1952, læge, forfatter. Født på Særslev højskole, Odense amt, død i Kbh., begravet i Højby, Fyn. B. blev student 1903 fra Borgerdydskolen i Kbh., cand. med. 1911, var chef for den danske ambulance i Paris 1918–19, reservekirurg ved rigshospitalet 1921–23, blev korpslæge i hæren 1922, overlæge 1925, praktiserede fra 1927 i Kbh. som specialist i ortopædiske og kirurgiske sygdomme og var poliklinikchef ved Samfundet og hjemmet for vanføre. Han blev dr. med. 1925 med afhandlingen Om Varicer paa Underextremiteterne. Han har udgivet digtsamlingerne Digte, 1908, Fiol og Sækkepibe, 1910, Klinten og Hveden, 1914, Ungkarlens Visebog, 1923 og Den kostelige Gave, 1929 samt prosaarbejdet En Daares Visdom, Coldevins Bog, 1927. I 1942 kom Ungkarlens Visebog og Ægtemandens Salmebog, udvalgte Vers. B.s vers bringer erindring om Aarestrup, desuden finder man træk af Heine og Bellman, ligesom også Sophus Claussen har inspireret ham.

Familie

Forældre: højskoleforstander, senere konseilspræsident, sidst forsvarsminister Klaus B. (1844–1927) og Anny C. M. O. Thomsen (1864–1902). Gift 14.7.1928 i Kbh. (Garn.) med Irene Müller, født 22.4.1906 på Frbg., død 26.8.1981 ved Tisvilde, d. af ingeniør, senere direktør for Odense gasværk Carl Johan M. (1871–1946) og Christiane (Jane) Ulrikke Bonne (1876–1945).

Ikonografi

Mal. af Edv. Saltoft ca. 1925. Foto. Buste af H. Wederkinch, 1945.

Bibliografi

Hans Ahlmann: Det danske parnas, 1920. Cai M. Woel: Troubadourer II, 1934.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig