Balthazar de Buchwald

Balthazar de Buchwald, Balthazar Johannes de Buchwald, 22.1.1697-20.8.1763, læge. Født i Kbh. (Petri), død sst. (Helligg.), begravet sst. (Helligg. kapel). Som søn af den energiske livkirurg og senere professor Johannes de B. fik de B. tidlig sin interesse for lægevidenskaben vakt. Han blev student (privat dimitteret) 1714, var alumnus på Borchs kollegium 1715-19, blev dr. med. 23.9.1720 og rejste derefter udenlands hvor han navnlig studerede fødselsvidenskab. Da han kom hjem, blev han 1725 landfysikus for Lolland-Falster med bolig i Maribo. Efter konkurrence blev han 1739 professor medicinæ efter faderens død. Dermed fulgte at han blev medlem af Collegium medicum 1740, af jordemoderkommissionen 1741 og af Videnskabernes selskab 1745 året efter at han havde publiceret sin Beretning om Qvægsygens Oprindelse og Beskaffenhed. Han havde ikke ringe interesse for jordemodervæsenet og skal stadig have undervist jordemødre. Han udgav Nye Jorde-Moder-Skole. 1725 (ny udg. 1735) der dog nærmest er et plagiat af den svenske læge J. v. Hoorns "Den swenska wälöfvade jorde-gumman" (1697), og 1749 lod han en medicinsk student oversætte Mesnards "Guide des accoucheurs" som han udgav. Som professor medicinæ synes han at have taget sig sin opgave meget let og overlod i alt fald i en årrække undervisningen i det væsentlige til sin prosektor og vikar Georg Heuermann. Hans tid optoges for en del af arbejder i Collegium medicum med en ny medicinalforordning som ikke blev til noget, og for en stor del af de voldsomme kampe mod kirurgerne, som førtes, fordi disse efter oprettelsen af deres selvstændige læreanstalt 1736 på forskellige måder svækkede det medicinske fakultets autoritet, særlig ved at den kirurgiske eksamen fratoges fakultetet. Som professor i medicin måtte han naturligvis savne hospitaler hvor studenterne kunne se syge, og han tog da også selv og gennem sine elever til orde for nytten af hospitaler, men han fik ikke noget at gøre med oprettelsen af eller indretningen af Frederiks hospital. Derimod fik han udvirket at medicinske studenter kunne få undervisning på Fødselsstiftelsen, og at de skulle eksamineres i fødselshjælp inden de kunne få fysikater (Reskr. af 2.1.1761). Han og hans hustru stiftede et legat på 4.000 rdl. for fattige studenter. - Virkelig justitsråd 1749. Etatsråd 1760.