C.J.H. Kayser

C.J.H. Kayser, Carl Johan Henrik Kayser, 20.12.1811-28.8.1870, læge, nationaløkonom, politiker. Født i Kbh. (Trin.), død sst. (Trin.), begravet sst. (Ass.). K. blev 1828 student fra det v. Westenske institut, tog 1834 kirurgisk og dernæst medicinsk eksamen, hvorefter han var kandidat på Frederiks hospital. 1836–39 foretog han en studierejse til Tyskland, Schweiz og Frankrig hvor han under et langt ophold i Paris fængsledes af den statistiske videnskab der doceredes af L.-A.-J. Quetelet (1796–1874), og som netop da prægede fransk lægevidenskab. Efter hjemkomsten førte han de nye anskuelser frem i Ugeskrift for Læger som han 1839 grundede sammen med en ældre kollega Arnold Ahrensen (1807–60), og n.å. udgav han en oversættelse af Jules Gavarets bog Om Lovene for Statistikens Anvendelse i Medicinen; hans egne fortsatte statistiske undersøgelser resulterede 1848 i to afhandlinger: Om Maanedernes og Aartidernes Indflydelse paa Dødeligheden og Om Fødselsforholdene i Danmark der indledte en ny æra i medicinsk statistik. Efter 1840 at have taget licentiat- og 1841 doktorgraden ved to fødselsvidenskabelige afhandlinger blev han 1842(-43) underaccouchør og reservelæge ved fødsels- og plejestiftelsen, 1843(-45) reservekirurg på Frederiks hospital. 1847–51 var han distriktslæge i Kbh.

1843 havde han deltaget i en konkurrence om et lektorat i kirurgisk anatomi efter A. Callisen sammen med A. Buntzen og Frederik Bricka (1809–79, far til C. F. Bricka) men var uheldig ved sidste prøve og trak sig frivilligt tilbage. Han virkede derefter fra 1845 som praktiserende læge i Kbh., samtidig med at han fortsatte sine statistiske studier. Med skriftet Den kgl. Fødselsstiftelse i Kjøbenhavn og den der herskende ondartede Barselfeber, 1845 var han medvirkende til stiftelsens reorganisation – der dog ikke bragte epidemierne på stedet til ophør. S.å. var K. i Nordgrønland (Diskobugten) for at undersøge en rosenepidemi ved Jakobshavn. 1848 udnævntes han til stiftsfysikus på Fyn, men blev s.å. professor extraordinarius (ord. 1850) i statistik og statsøkonomi ved universitetet. 1852–54 var han medlem af folketinget, valgt i Lyngby som nationalliberal, støttet af bondevennerne, 1861–64 valgtes han i Kbh.; han hørte ikke til de fremtrædende, men anvendtes som partiets finans-lovsordfører. 1858 valgtes han af landstinget til statsrevisor. – K. forsatte sine statistiske studier og bearbejdede bl. a. selvmords- og kriminalstatistikken. Som nationaløkonom var K. uden originalitet, men hans Om Arbeidets Ordning, 1857 (2. opl. 1865) ansås for sin tid for den bedste fremstilling af den klassiske nationaløkonomis tanker, og den blev stærkt benyttet til forberedende studium af fagets teori. – En uhelbredelig hjernesygdom gjorde ham til invalid i hans bedste alder. 1865 måtte han afskediges fra universitetet.