Carl Sonne, Carl Olaf Sonne, 16.4.1882-3.6.1948, læge. Født i Allinge, død i Svaneke, begravet sst. S. blev student 1900 fra Rønne og fik 1907 medicinsk embedseksamen fra Kbh.s univ. Derefter var han reservelæge i søværnet og 1907–09 assistent ved Finseninstituttets klinik for indre sygdomme. Efter turnustjeneste på Frederiks hospital var han 1910–13 assistent på seruminstituttet og derefter 1913–17 reservelæge ved Rigshospitalet afd. A under C. Gram. 1914 blev S. dr. med. på afhandlingen Giftfattige Dysenteribaciller. Experimentelle og kliniske Studier, i hvilken han påviste at en bestemt dysenteribacille, der hidtil ikke var erkendt som sådan, var en meget hyppig årsag til dysenteri i Danmark. Denne bacille, S.s eller Kruse-S.s bacille, er af senere undersøgere anerkendt som den hyppigste årsag til dysenteri overalt i verden. Fra 1918 var S. laboratorieforstander ved Finseninstituttet hvor han ikke blot begyndte uddybningen af sine 1909 påbegyndte og gennem resten af livet fortsatte studier over åndedrætsfasernes individuelle variation, men også som en af de første sammen med P. Schultzer påviste Finsenlysbadets betydning for dannelsen af D-vitamin i huden – en påvisning der fik stor betydning for behandlingen af engelsk syge (rachitis). Ofte med ganske enkle midler lykkedes det S. ved teknisk snilde og håndværkerglæde ud fra en stang lak, nogle glasrør, stumper af lidt cigarkassetræ at bygge modeller og forsøgsopstillinger der kunne bruges til at verificere hans teorier; således fik han udviklet kanyler med termoelektriske elementer, så temperaturen i hud og muskler kunne måles, hvorved han måtte konkludere, at der til Finsens oprindelige teorier måtte knyttes overvejelser over betydningen af opvarmningen af det cirkulerende blod som årsag til lysbades helbredende effekt ved lupus vulgaris. Undersøgelserne suppleredes med bygning af små respirationskamre til insekter der fik lysbad – og det var S. en stor skuffelse, at hans originale indsats ikke fortsattes da han 1924 udnævntes til chef for Rigshospitalets medicinske poliklinik, og 1928 blev udnævnt til et nyoprettet professorat i intern medicin ved Kbh.s univ.

S. havde 1923 ved Grams afgang deltaget med C. Lundsgaard, E. Hess Thaysen og E. Meulengracht i konkurrencer om det ledigblevne embede; Lundsgaard fik stillingen, men visse formelle fejl ved konkurrencens gennemførelse medførte skarpe protester fra såvel kollegers som studenters side – især over for den ene dommer, K. Faber. Til 1930 var S. chef for medicinsk poliklinik og fra 1930 til sin død overlæge ved Rigshospitalets afdeling A. Det var her han sammen med en række medarbejdere gennem årene fik gennemført sine banebrydende forsøg vedrørende lungeluftens homogenitet. 1932 havde han fået udviklet en teknik til fraktioneret alveoleluft-prøvetagning, hvorved han og medarbejdere kunne påvise, at A. Kroghs og J. Lindhards metoder ved bestemmelse af hjertets slag- og minutvolumen indeholdt fejlkilder, særligt ved bestemmelser i klinikken hos patienter med lunge- og hjertelidelser. Krogh og Lindhard udøvede en for dem karakteristisk unødigt voldsom polemik der var ganske krænkende for S. der med tiden har vist sig at have haft ret. De flg. år arbejdede S. videre med problemerne med lungeluftens opblanding og om kredsløbet i lungerne i relation til forskellige former for åndedrætssygdomme (astma, silikose, dyspnoe). Det lykkedes ham sammen med medarbejdere at fastslå, at lungen ikke fungerer som en ensartet passiv elastisk samling af alveoler, og at de enkelte afsnit af lungen ventileres variabelt – hvilket nyere fysiologisk-anatomiske undersøgelser har kunnet bekræfte. Det lykkedes S. sammen med sine medarbejdere, for hvem han stedse blev den inspirerende og hjælpsomme igangsætter til artikler og disputatser, at udvikle en ny teknik til bestemmelse af hjertets slag- og minutvolumen hos lungehjertesyge og til bedømmelse af kredsløbets størrelse – og han publicerede selv fremstående arbejder om bronchioli, om cardial dyspnoe og om blodets kuldioxydspænding. S. var lige højt værdsat af sine arbejdere og af studenterne; hans forelæsninger var præget af hans sandheds-søgen med en bred diskussion om usikkerheden i vor viden; iklædt hans bornholmske accent og hans lattermildhed uddybede forelæsningerne ikke blot den enkelte sygdoms diagnose, men inspirerede studenterne til åndelig selvvirksomhed. Med iver og livsglæde deltog han gerne i studenternes fester ved embedseksamen hvor han humørfyldt både sang og talte – og hans eksaminationer var udviklende i stedet for at være systemterpende. En tillidspost som formand for studentergårdens bestyrelse var ham en stor glæde.

S. undgik at have praksis, men for de få patienter han havde og for de i hospitalet indlagte blev han en ven for livet. Også kollegialt var han højt estimeret for sin ligefremhed og hjælpsomhed; 1935–40 var han medlem (1939 formand) af specialistnævnet, 1927–37 medlem af invalideforsikringsretten, 1930–32 formand for Dansk selskab for int. medicin. 1918 blev han medredaktør af Hospitalstidende, eneredaktør 1925–29, 1929 medlem af Nord. Med.'s redaktionskomité og fra 1935 af Acta med. Scand. S. blev æresmedlem af en række udenlandske med. selskaber (Norge 1934, Finland 1935, Sverige 1938, Argentina 1945).

Familie

Forældre: købmand Olaf Mathias Kofoed S. (1853–86) og Andrea Juliane Kure (1850–1933). Gift 3.10.1909 i Svaneke med Marie Johanne Petersen, født 10.12.1882 i Svaneke, død 27.7.1966 sst., d. af skibsfører, senere konsul Peter P. (1841–1908) og Emma Nicoline Holst (1844–1918).

Udnævnelser

R. 1935. DM. 1942.

Ikonografi

Tegn. af Gerda Ploug Sarp. Karikatur af G. Østerberg, 1932. Mal. af H. Vedel, 1942. Livsmaske. Foto.

Bibliografi

Selvbiografi i Festskr. udg. af Kbh.s univ. nov. 1914 142f. – Erik Warburg sst. 1948 147–52. Samme i Acta medica Scandinavica CXXXII, Sth. s.å. 99–104. Dansk selsk. for intern medicin 1916–66, udg. E. Snorrason m.fl., 1965 = Bibi. for læger CLVII, 2–4. Kbh.s univ. 1479–1979, red. Sv. Ellehøj VII, 1979 269f.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig