Chr. Bohr, Christian Harald Lauritz Peter Emil Bohr, 14.2.1855-3.2.1911, læge, fysiolog. Født i Kbh. (Frue), død sst., urne på Ass. kgd. B. dimitteredes 1872 fra det von Westenske institut og tog lægevidenskabelig embedseksamen 1878. Allerede i sin studentertid arbejdede han hos professor P. L. Panum på universitetets fysiologiske institut og offentliggjorde inden sin embedseksamen et arbejde om salicylsyrens indflydelse på kødfordøjelsen. Efter embedseksamen ansattes han 1878 som assistent ved nævnte institut og erhvervede 11.9.1880 doktorgraden for en afhandling om mælkens fedtindhold. Derefter rejste han til udlandet og opholdt sig i Leipzig 1880–82 og 1883 hvor han arbejdede under professor Carl Ludwig som på det tidspunkt var førende inden for den tyske fysiologi, og i hvis laboratorium mange af de fysiologer uddannedes som senere kom til at spille en rolle. Efter Panums pludselige død 1885 blev det trods forskellig modstand sat igennem at hans stilling skulle besættes efter konkurrence. Denne afholdtes febr. 1886 mellem B. og lægerne J. E. Buntzen (1847–1904) og L. S. Vogelius (1856–1904). B. indstilledes og udnævntes 23.2 til lektor i fysiologi 1886, blev professor 1890. Han var medlem af konsistorium fra 1896 og universitetsrektor 1905–06.

Under sit ophold hos Carl Ludwig beskæftigede B. sig med muskelfysiologi og har offentliggjort to arbejder herom. Men næsten alle hans senere arbejder handler om respirationsfysiologi, og hans videnskabelige betydning ligger særlig på dette område. Han begyndte med at undersøge luftarternes binding i blodet og viste ved nye tekniske metoder at forholdene er langt mere komplicerede end man hidtil havde troet, og han bearbejdede problemet i hele dets omfang, også den fysiske side af spørgsmålet om luftarters optagelse i væsker (arbejder fra 1886, 1891, 1897, 1898, 1899, 1900, 1910). B. fandt at blodets iltspænding ikke alene er afhængig af den iltmængde som det har bundet, men at der foregår en regulation således at iltspændingen i det venøse blod kun er lidt lavere end iltspændingen i det arterielle, til trods for at en større del af blodets iltindhold er brugt i vævene under blodets passage gennem kapillærerne. For vedligeholdelsen af organismens iltningsprocesser måtte det virke gavnligt at blodets iltspænding således holdtes oppe. I sine første arbejder troede B. at årsagen hertil var ændringer af blodlegemets iltbindende farvestof, hæmoglobinet, som efter hans daværende forsøg skulle optræde i flere modifikationer. Forklaringen viste sig senere at være en anden. I et arbejde sammen med B.s elever Aug. Krogh og Karl Hasselbalch (1904) blev det påvist at regulationen af blodets iltspænding skyldes variationer i blodets kulsyreindhold. I kapillærerne optager blodet kulsyre, og denne løsner iltens binding til hæmoglobinet så at en mindre iltmængde frembringer en højere iltspænding. Gennem undersøgelserne over blodets luftarter var B. – vistnok gennem Ludwigs påvirkning – ført til den opfattelse at organismens regulationsprocesser som bevarer og opretholder livsfunktionerne ikke på fysiologiens daværende standpunkt lod sig føre tilbage til enkle og kendte fysiske processer. Man måtte derfor indtil videre gå ud fra livsfunktionernes formålstjenlighed som en kendsgerning og ved fysiologiske undersøgelser nøjes med påvisningen af at der foregik regulationsprocesser som vedligeholdt funktionerne og dermed organismens liv. Sådanne regulationsmekanismer havde B. påvist ved luftarternes binding i blodet. I en række arbejder som blev hans mest kendte beskæftigede han sig med iltoptagelsen og kulsyreudskillelsen i lungerne for at undersøge om der også i dette organ foregik regulationsprocesser. Anskuelsen på daværende tidspunkt var at luftskiftet i lungerne foregik efter de kendte fysiske love for luftarters diffusion, men anskuelsen hvilede på få undersøgelser der var udført med en lidet udviklet teknik. B. foretog undersøgelser over sagen med nye tekniske metoder, og på grundlag af undersøgelsesresultaterne kom han til den anskuelse at luftskiftet i lungerne ikke foregik efter de kendte fysiske love, men at der måtte foregå processer i lungecellerne som på anden måde regulerede iltoptagelsen og kulsyreudskillelsen mellem luften i lungerne og blodet i deres kapillærer (arbejder fra 1890, 1907, 1909). B. mente oprindelig at der i lungecellerne måtte foregå noget lignende som i kirtelceller. Carl Ludwig havde påvist at spytkirtlernes sekretion ikke lod sig forklare ved de fysiske love for filtration af væsker og osmose af opløste stoffer, således at sekretionen måtte ske ved en særlig virksomhed af ukendt natur i kirtelcellerne. B. tænkte sig at lungen secernerede luft, ligesom spytkirtlerne secernerede spyt og søgte at støtte sin anskuelse ved undersøgelser af forskellig art, fx over iltsekretionen i fiskenes svømmeblære (1894). B.s undersøgelser over lungernes funktion skabte ny interesse for dette spørgsmål og fremkaldte rækker af nye undersøgelser fra flere sider. Herved forbedredes undersøgelsesteknikken mere og mere, og det viste sig at nu støttede forsøgene ikke B.s anskuelser om luftsekretionen i lungerne. B. anstillede nye forsøg og ændrede sin anskuelse på flere punkter. Efter nyere undersøgelser lader B.s teorier om lungernes virksomhed sig ikke opretholde, men de har virket befrugtende og fremmende på dette område af fysiologisk forskning. I andre arbejder undersøgte B. kulsyredannelsen og iltforbruget i lungevævet (1892, 1897) og lungernes udvidelse og sammentrækning under respirationen (1906 og 1910). I de sidste arbejder fremsatte han en ny opfattelse af opståelsesmåden for den patologiske lungeudvidning (emfysemet). B. betragtede denne sygelige proces som en regulation der modvirkede formindskelsen af funktionsdygtigt lungevæv. I en række arbejder over stofskiftet hos fostre (1900, 1903) påviste B. at dette stofskifte er langt større end man kunne have troet. B. fik en afgørende indflydelse på fysiologiens udvikling i Danmark. Han var først og fremmest eksperimentator, lagde afgørende vægt på eksakthed og indførte nye tekniske forsøgsmetoder. Men B. var ikke tilfreds med blot at registrere forsøgsresultater; han følte trang til at arbejde med et bestemt videnskabeligt formål og opstillede derfor sine problemer ud fra et særligt grundsyn på fysiologiens opgave. Opgaven var for ham at undersøge de enkelte led af den selvregulering som betinger organismens opretholdelse. Han valgte respirationsprocesserne som arbejdsfelt fordi luftarternes forhold i organismen lod sig undersøge med stor nøjagtighed. – En samlet fremstilling af sine resultater har B. givet i W. Nagels' Handbuch der Physiologie des Menschen I, 1909.

B. uddannede en lang række af elever og forstod ved sin videnskabelige begejstring, sin stringente og logiske tankegang og ved hele sin særprægede personlighed at give sine elever impulser som påvirkede deres senere udvikling; blandt hans elever kan nævnes professorerne S. Torup i Oslo og Valdemar Henriques, J. C. Bock, Aug. Krogh, Holger Møllgaard og K. A. Hasselbalch i Danmark. B. blev medlem af Videnskabernes selskab 1888 og var medlem af en række udenlandske videnskabelige selskaber. 1905 blev han dr. scient. h. c. ved Capetown universitet.

Familie

Forældre: skolebestyrer, senere professor H. G. B. (1813–80) og Augusta L. C. Rimestad (1817–96). Gift 14.12.1881 i Kbh. (b.v.) med Ellen Adler, født 7.10.1860 i Kbh. (Mos.), død 30.11.1930 sst., d. af grosserer, bankier D. B. A. (1826–78) og Jenny Raphael (1830–1902). – Far til Harald B. og Niels B.

Udnævnelser

R. 1896. DM. 1906.

Ikonografi

ouet af C. J. Salomonsen ca. 1886. Mal. af Tycho Jessen, 1894. Afbildet på Krøyers mal. af Videnskabernes selskab, 1898 (Vidensk. selsk.). Relief af Siegfr. Wagner (Fysiologisk inst.). Gravmæle af J. F. Willumsen. Foto.

Bibliografi

Selvbiogr. i Univ. progr. nov. 1880. – Th. Hauch-Fausbøll og S. Nygård: Patriciske slægter V, 1930 56f. -Jons. Bock i Ugeskr. for læger 73, 1911 197–201. K. A. Hasselbalch i Hospitalstid. s.å. 137. Carl Julius Salomonsen i Festskr. udg. af Kbh.s univ. nov. s.å. 53. Vilh. Thomsen og V. Henriques i Vidensk. selsk. oversigt s.å. Harald Høffding i Tilskueren, marts s.å. Rob. Tigerstedt i Skand. Archiv für Physiologie XXV, s.å. Fr. Tobiesen i Nord. t. for terapi, s.å. L. S. Fridericia i Prominent danish scientists, udg. V. Meisen, 1932 173. H. Høffding: Erindringer, 1928 246–49. – Levnedsberet-ning i ordenskapitlet.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig