Georg Detharding, 13.5.1671-19.10.1747, læge. Født i Stralsund, død i Kbh. (Petri), begravet sst. (Petri k.). D. studerede medicin først i Rostock, senere ved forskellige universiteter, særlig i Leiden, men også i andre lande. Han disputerede for doktorgraden i Altdorf 1693 men blev først kreeret 1695, samtidig med at han fik tilbud om et professorat som han dog afslog. 1697 blev han professor i Rostock og blev i denne stilling i 35 år i hvilken tid han skaffede sig et navn især som forfatter af en stor mængde disputatser. Ved professor G. F. Franck de Franckenaus død 1732 kaldtes han til Kbh. som professor medicinæ. Allerede 1734 blev han rektor ved universitetet og var det atter 1743-44. Han blev medlem af Videnskabernes selskab 1745. D. fortsatte med at skrive mange disputatser hvori der vel kan findes enkelte værdifulde oplysninger, således 1735 om marskfeber i Eidersted og 1739 om koppeepidemi i Grønland, men som i det hele er uden betydning. Han var den første som anmeldte forelæsninger over retsmedicin ved universitetet. D. hørte tydeligt til den skolastisk lærde tid og var udelukkende teoretiker. Medens han var rektor 1734 og præsiderede ved en disputats blev han behandlet på den hånligste måde af en student Frands Mygind der opponerede ex auditorio, og selv om D. fik ham relegeret og Mygind derefter forlod landet, gik det dog ud over D.s anseelse. Senere da D. skulle være coexaminator ved kirurgisk eksamen skal generaldirektør Simon Crüger have hånet hans anatomiske kundskaber; i alt fald er det sikkert at han kun mødte få gange til denne eksamen. - Det lykkedes aldrig D. at vinde større anerkendelse her i landet, og der er udtalt mange nedsættende domme om ham bl.a. af Hans Gram. Man må dog erindre at han var 62 år da han indkaldtes, at universitetet lå i aske så at professorerne holdt betalte collegier i deres hjem, hvilket dog nok kunne gøres da der kun var femseks medicinske studenter, og at der 1736 oprettedes en af universitetet uafhængig kirurgisk læreanstalt med mange elever. Denne læreanstalt bekrigede D. på det ivrigste, navnlig efter at han ved oprettelsen af Collegium medicum var blevet dettes dekanus. Det må vel ses som et led i denne kamp at han for egne midler som han dog senere fik refunderet fik oprettet et anatomikammer på universitetet 1740.

Familie

Forældre: læge, senere livlæge hos hertugen af Mecklenburg Georg D. (1645-1712, gift 2. gang 1679 med Anna Marie Wulffrath, enke efter kommissarius Frei) og Anna Catharina Nese (1638-78, gift 1. gang med dr. jur. Konrad Schuckmann, død 1659). Gift 13.10.1697 med Maria Reusch, født 21.11.1674 i Güstrow, d. af kirkevisitationssekretær, kirkeråd Christoph R. (1629-1700) og Dorothea Grundgreiffer (1647-1707).

Udnævnelser

Justitsråd 1744.

Ikonografi

Stik af J. M. Bernigeroth, 1745, og stik efter dette af G. A. Gründler efter egen tegn.

Bibliografi

G. A. Detharding i Dänische Bibl. IV, 1743 644-68. J. D. Herholdt og F. V. Mansa: Saml. til den da. medicinalhist, 1835 277. V. Ingerslev: Danm.s læger og lægevæsen II, 1873 288-94. Jul. Petersen: Den danske lægevidenskab 1700-1750, 1893 124-31 o.fl.st. Breve fra Hans Gram, 1907 41 169 307. Rich. N. Wegner: Zur Gesch. der anatomischen Forschung an der Univ. Rostock, Wiesbaden 1917 92-98. P. Hanssen: Gesch. der Epidemien, Glückstadt 1925 116f. G. Norrie: Theatrum anatomicochirurgicum I, 1931. Samme: Af med. fakultets hist. I, 1934 12 29. G.-H. Schumacher og H. Wischhusen: Anatomia Rostochiensis, Berlin 1970 64-69. E. Snorrason: C. G. Kratzenstein, 1974 85-98. O. B. Thomsen: Embedsstudiernes univ. I 1975 287f; II 1975 386f.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig