H.C. Hagedorn, Hans Christian Hagedorn, 6.3.1888-6.10.1971, læge. Født i Kbh. (Jak.), død på Niels Steensens hosp., Gentofte, begravet på Boeslunde kgd., Sorø amt. H. blev student 1906, privat dimitteret, tog medicinsk embedseksamen 1912 og var reservelæge ved Ringkøbing amtssygehus i Herning 1913-14, praktiserende læge og sygehuslæge i Brande 1915-19, reservelæge ved Kbh.s kommunehosp.s afd. III 1920-24, blev dr.med. 1921 (Undersøgelser vedrørende Blodsukkerregulationen hos Mennesket). Han gjorde første gang sit navn verdenskendt ved sammen med cand.pharm. B. Norman Jensen, ansat på Brande apotek, at offentliggøre en bekvem metode til blodsukkerbestemmelse (den Jensen-H.ske metode). Han arbejdede særlig med stofskiftepatologien, navnlig sukkersyge, og da professor A. Krogh under sit ophold i USA efteråret 1922 havde været i forbindelse med insulinets opdagere i Toronto og med dem aftalt at han skulle søge en fremstilling af insulin startet i Norden, sikrede han sig straks H.s medarbejderskab. Arbejdet påbegyndtes dec. 1922 i samarbejde med apoteker August Kongsted. På basis af de trufne aftaler oprettedes Nordisk insulinfond og den selvejende institution Nordisk insulinlaboratorium som H. ledede fra oprettelsen. På instituttet foregik et videnskabeligt samarbejde mellem kemikere, biologer og læger med det formål at løse specielle sygdomsproblemer. For at skaffe de bedst mulige betingelser for dette samarbejde åbnedes 5.11. 1932 under H.s stedse idealistisk inspirerede ledelse Niels Steensens hospital i Gentofte der blev et internationalt berømt forskningshospital. Patienter fra hele Skandinavien har lige adgang til behandling. Institutionen besøges årligt af et betydeligt antal inden- og udenlandske læger og videnskabsmænd, og såvel fra hospitalet som fra laboratoriet er udgået og udgår stadig en mængde betydelige videnskabelige arbejder om stofskiftepatologiens forskellige områder. H.s lynhurtige og knivskarpe intelligens, hans utrættelige energi, hans heftige stridbare sind kombineret med hjertevarme og humoristisk sans sikrede at insulinfremstillingens store indtægter fortsat helligedes ideelle formål og ikke profitmisbrug. H. blev et etisk forbillede for den danske lægestand, en markant skikkelse internationalt kendt inden for sukkersygeforskningen – og interesseret som han var ikke blot inden for videnskaben, blev han også en kulturhistorisk mæcen. Han erhvervede således Niels Steensens manuskript Elementorum myologiae specimen, der uventet var dukket op hos en kalifornisk antikvar, til Det kgl. bibliotek. Tycho Brahe og Niels Steensen var H.s store videnskabelige forbilleder. Dr.med.h.c. ved Århus univ. 1953, Oslo univ. 1938, Göteborg univ. 1954, Toronto univ. 1971. Æresmedlem af Royal Soc. of Med., 1937, hon. member of the American diabetics Ass., 1949, Det norske med. selskab, Oslo 1935. Banting med. prize 1946. Ørelæge V. Klein og hustrus pris 1955.

Familie

Forældre: skibsfører, senere skibsinspektør Jeppe Thomsen H, (1851-1929) og Karen Marie Barfred (1857-1947). Gift 19.6.1915 i Brande med Maria Alfrida Stavnstrup, født 17.8.1888 i Nes (Nees), Ringkøbing amt, død 4.9.1976 i Gentofte, d. af lærer i Nes, senere kordegn og lærer i Herning Andreas S. (navneforandring fra Pedersen 1906) (1860-1927) og Karen Nielsen (1859-1947).

Udnævnelser

R. 1932.

Ikonografi

Barnebillede af Peter Hansen. Medalje af Harald Salomon udst. 1959. Karikatur af G". Østerberg. Foto.

Bibliografi

Selvbiografi i Festskr. udg. af Kbh.s univ. nov. 1921 121f. – E. Snorrason i Dansk selsk. for intern medicin 1916-66, 1965 39-43. N. B. Krarup og Jacob E. Poulsen i Ugeskr. for læger CXXXIII, 1971 2252f. Samme i dsk. med.-hist. årbog, 1978 9-47.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig