H.C. Hall

H.C. Hall, Hans Christian Hall,  23.12..1884-19.3.1922, læge. Født på Frbg, død på Vejlefjord sanatorium, begravet på Bispebjerg kgd. H. tog studentereksamen 1902 fra Frbg. gymnasium og begyndte derpå det medicinske studium under påvirkning af sin ældre bror, senere læge i Valby Einar Johannes H. (der 1901 erhvervede universitetets guldmedalje på en afhandling om "Læren om de af maligne Nydannelser fremkaldte Neuriter"). 1909 bestod han lægevidenskabelig embedseksamen. 1914-16 var han ansat som assistent ved Statens seruminstitut, men uddannede sig derpå i de kliniske fag i reservelægestillinger ved Almindelig hospital (1916-17), Oringe sindssygehospital (1917-18) og Bispebjerg hospital (1918-21). Derpå vendte han til-, bage til seruminstituttet som afdelingsforstander (fra 1921), men bortreves allerede n.å., ved begyndelsen af sin egentlige livsbane, af lungetuberkulose.

H.s navn vil stedse være knyttet til det arbejde for hvilket han, på grund af sygdommen uden mundtligt forsvar, erhvervede den medicinske doktorgrad 1921, et par måneder' før sin død. Som det fremgår af titlen, La dégénérescence hépatolenticulaire (Maladie de Wilson-Pseudosclérose), tryktes den med universitetets tilladelse allerede ved sin fremkomst på et verdenssprog, sikkert bl.a. ud fra erkendelsen af afhandlingens store værdi. Den beskæftiger sig med en sjælden sygdom, bestående i leverlidelse (skrumpning) og en samtidig degenerativ lidelse i hjernens basale ganglier; den beskreves først i 1912 af den engelske neurolog K. Wilson, men H.s observationer udvidede kendskabet til lidelsen, ikke mindst dens arvelige forhold, ligesom de på nøjagtigere måde klarlagde dens neurologiske symptomatologi således at den oprindelig som Wilsons sygdom døbte lidelse i udlandet med rette ofte går under navnet H.-Wilsons sygdom. – Ud over dette arbejde fik H. offentliggjort en del (i alt 13) kortere studier, navnlig på infektionspatologiens område. De arbejder H. nåede at få offentliggjort berettigede til at nære mere end almindelige forventninger til ham, og patologien mistede med ham en lovende dyrker.