Dansk Biografisk Leksikon

Harald Hirschsprung

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Harald Hirschsprung,  14.12.1830-11.4.1916, læge. Født i Kbh. (Mos.), død sst., begravet sst. (Mos. Vestre). H. blev student 1848, privat dimitteret, og tog medicinsk embedseksamen 1855. Allerede som student virkede han 1853 som koleralæge i Kbh. Efter eksamen fungerede han som kandidat ved Frederiks hospital og Fødselsstiftelsen og var 1861–63 konst. distriktslæge. Han blev dr.med. 1861 (Medfødt tillukning af spiserør og tyndtarm). 1862–64 var han reservemedicus ved Frederiks hospital, derefter visitator ved hospitalet til 1870 da han blev læge ved børnehospitalet ved Rigensgade. 1872–79 var han kommunelæge, censor ved medicinsk embedseksamen 1874–86, overlæge ved Dronning Louises børnehospital 1879–1904, 1892–1904 docent i pædiatri ved universitetet. Ved den internationale lægekongres i Kbh. 1884 var han præsident for den pædiatriske sektion. – Allerede H.s disputats viste hans originale interesse for et område af pædiatrien som havde ligget så at sige upåagtet hen: de medfødte misdannelser i fordøjelseskanalen. 1886 fremlagde han i Gesellschaft für Kinderheilkunde i Berlin sine første iagttagelser om den medfødte hypertrofi og dilatation af tyktarmen (megacolon) der nu verden over benævnes H.s sygdom. 1887 gav han ved naturforskermødet i Wiesbaden meddelelse om sin opdagelse af den medfødte pylorusstenose, og 1894 fremlagde H. i Gesellschaft für Kinderheilkunde i Wien sine smukke tilfælde af ublodigt reponerede tarminvaginationer hos børn. Senere fremkom nye arbejder om disse tre sygdomme. 1905 gjorde han i Grenzgebiete der Medizin und Chirurgie rede for alle sine invaginationstilfælde. Men også andre sygdomme havde hans interesse. Han var en af de første der gjorde opmærksom på pyuri hos børn, han har skrevet en særdeles instruktiv afhandling om Barlows sygdom og om en ejendommelig kronisk, multipel, infektiøs ledsygdom hos børn. Foruden som videnskabsmand – han må betragtes som pædiatriens fader i Danmark – viste han store evner som organisator og administrator af det særlig ved hans initiativ oprettede private Dronning Louises børnehospital (1879), det første danske hospital der var indrettet til at modtage spæde børn. 1908 blev han æresmedlem af Dansk pædiatrisk selskab. – Tit. professor 1877.

Familie

Forældre: tobaksfabrikant Abraham Marcus H. (1793–1871) og Petrea Hertz (1804–91). Gift 14.12.1862 i Kbh. (Mos.) med Mariane Hertz, født 22.12.1839 i Kbh. (Mos.),død 13.4.1910 sst., d. af garvermester Abraham H. (1799–1875) og Adelaide Meyer (1805–81). – Bror til Heinrichs.

Udnævnelser

R. 1890. DM. 1895. K.2 1900.

Ikonografi

Tegn. af P. S. Krøyer, 1887 (Hirschsprung). Buste af L. Brandstrup, 1900 (bl.a. Dronning Louises børnehospital), marmorekspl. (Hirschsprung). Træsnit af H. C. Olsen, 1903, efter foto. Foto.

Bibliografi

Selvbiografi i Festskr. udg. af Kbh.s univ. nov. 1861 41f. – [Sv.] Monrad i Ugeskr. for læger LXXVIII, 1916 606–09 (m. bibliografi). C. E. Bloch sst. 1637–39. Thorkild Rovsing i Hospitalstid. LIX, s.å. 389–92. Sv. Monrad i Lægeportrætter fra det 19. årh., ved Ludv. Kraft, 1931 57–65. – Levnedsberetning i ordenskapitlet.

 


 

Kommentarer

Skriv kommentar

Her kan du skrive en kommentar til artiklen. Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer.

Hvad er en kommentar? Her kan du kommentere artiklens indhold. Dine kommentarer er synlige for alle brugere.

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   E-bøger
hos g.dk

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

Denne artikel stammer fra Dansk Biografisk Leksikon

Nyhedsbrev
Læs mere om Harald Hirschsprung
Harald Hirschsprung
1830-1916, dansk børnelæge, overlæge ved Dronning Lo ...Artikel i Den Store Danske
Læs mere i øvrigt
Fødselsstiftelsen
institution for ugifte fødende kvinder, åbnet 17 ...Artikel i Den Store Danske
Gesellschaft
(ty.), selskab. ...Artikel i Den Store Danske
dilatation
(af lat. dilatatio ), udvidelse; udspiling. ...Artikel i Den Store Danske
pædiatrisk
(se pædiatri ), vedr. pædiatri. ...Artikel i Den Store Danske
Wiesbaden
hovedstaden i den tyske delstat Hessen beliggend ...Artikel i Den Store Danske

Om artiklen

Oprindelig forfatter
AxBorg
18/07/2011

© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki