Harald Okkels

Harald Okkels, Harald Julius Christian Okkels,  15.10.1898-1.4.1970, læge. Født på Frbg, død på Skt. Lukas stift., Hellerup, begravet i Kbh. (Bispebjerg kgd., ukendtes grav). O. blev student 1916 fra Nykøbing F. og tog medicinsk embedseksamen 1924. 1926 vandt han universitetets guldmedalje for en afhandling om patologiske nerveforandringer i ventrikelvæggen ved kroniske sårdannelser. S.å. blev han ansat som 1. assistent ved universitetets farmakologiske institut (1925-28) og udarbejdede her grundlaget for sin disputats Histofysiologiske Undersøgelser over Nyrefunktionen, 1929. Han søgte og opnåede derefter supplerende uddannelse i patologisk anatomi, idet han 1930-38 var ansat som prosektor ved universitetets institut for patologisk anatomi. Under chefen, professor Poul Møllers langvarige sygdom fungerede han i perioder som instituttets chef. Han opnåede specialanerkendelse i patologisk anatomi og vævsmikroskopi 1933, udnævntes 1934 til amanuensis, 1938 til lektor og 1941(-63) til professor i anatomi ved Kbh.s univ. – O. havde i slutningen af 1920erne været på studieophold hos celle-forskere i Berlin (Péterfi) og i Lyon (Policard) og senere på New Yorks Rockefellerinstitut og havde erhvervet sig en alsidig viden og teknisk kunnen inden for studiet af det levende vævs fysiologi; men for at opnå gunstige resultater krævede det, at forskeren selv måtte varetage vævsudtagning, fiksering, indstøbning, skæring og farvning af vævssnittene samt aftegning og fotografering af præparaterne. Adskillige publikationer om de hormonproducerende kirtler, især skjoldbruskkirtlen, og om nyrerne fra 1930-38 viste hans dygtighed til at kombinere sygelige forandringer under funktionelle mønstre, men udbyttet stod ikke altid mål med anstrengelserne på grund af tidens mangelfulde cytologiske teknik, og han nåede ikke at drage nytte af den senere tids elektron- og fasekontrastmikroskopi. Sammen med Tage Kemp udgav O. den for studenterne betydningsfulde Lærebog i Endokrinologi, 1934 (2. udg. 1937) med særligt hensyn til de hormonale kirtlers vævsfysiologi (tysk udg. 1936).

Arbejdet som professor i anatomi, hvor han nu ikke blot skulle varetage den mikroskopiske, men også den deskriptive makroskopiske anatomi blev en belastning for ham. Hans koncise skriftlige fremstillingsevne kom vanskeligt frem ved hans forelæsninger, og han foretrak kontakt med mindre grupper af studerende, hvorfor han fra 1943 indførte undervisning for små hold ved anatomiundervisningen. Krævende blev samtidig instituttets overflytning fra Bredgade til Nørre allé med øgede krav til administration – samt krigsårenes tryk. Han gjorde meget for at gennemføre en grundig studenterundervisning både makro- og mikroskopisk, men plagsomme migræneanfald i forbindelse med det store arbejdspres kunne gøre ham til en undertiden frygtet eksaminator. – 1947 publicerede han dog monografien om Farvetekniken i den mikroskopiske Anatomi (universitetets festskrift). Ud fra sin interesse for populær fremstilling af medicinske emner skrev han kronikker i dagspressen. Han havde i sin tid været medarbejder ved tidsskriftet Frem og 1941-42 medredaktør ved Huslægen om Sundhed og Sygdom (3. udg. 1951). – Han havde interesse for og tog del i mellemfolkeligt samarbejde og fungerede som generalsekretær ved flere videnskabelige kongresser om celleforskning.