Dansk Biografisk Leksikon

Hjalmar Helweg

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Hjalmar Helweg,  11.2.1886-1.2.1960, læge. Født i Neenah, Wisconsin, død i Vordingborg, begravet Oringe kgd. H. blev student 1904 fra Borgerdydskolen i Helgolandsgade og tog lægevidenskabelig eksamen 1911. Efter at have været kandidat på Middelfart sindssygehospital og haft turnustjeneste på Rigshospitalet var han reservelæge ved Skt. Hans hospital 1913–15, ved det nybyggede sindssygehospital ved Nykøbing S. 1915–17 og atter ved Skt. Hans hospital 1917–19. 1919 blev han, efter 1918 at have fået specialistanerkendelse i psykiatri, kun 33 år gammel, overlæge ved Vordingborg sindssygehospital (Oringe). 1913 havde han vundet universitetets guldmedalje på Psykiatriens Udvikling i Danmark med særligt Henblik paa Harald Selmers Livsværk. 1937 udnævntes han til professor i psykiatri og overlæge ved Rigshospitalets psykiatriske afd. O. Ved siden af den livfuldt skrevne guldmedaljeafhandling, udg. 1915 som Sindssygevæsenets Udvikling i Danmark der er et kildeskrift for dansk sindssygevæsens historie, har H. udfoldet en større skribentvirksomhed, mest omhandlende historiske, litterære og psykologiske emner. Foruden faglige tidsskriftartikler har han givet almenfattelige, men psykologisk indgående skildringer af danske forfattere ud fra en psykiatrisk vurdering af deres sjæleliv, således den formfuldendte og overbevisende studie N. F. S. Grundtvigs Sindssygdom, 1918, der klarlagde digterens maniodepressive anlæg. H.s skitseagtige bog, H. C. Andersen. En psykiatrisk Studie, 1927, var af lettere art og trængte ikke ind til kernen i Andersens væsen. Hans hovedværk er bogen Søren Kierkegaard, 1933, hvor han gennem en analyse af Kierkegaards hele forfatterskab søger at vise at han led af en maniodepressiv sindssygdom med hysterisk farvning. Denne tydning har, trods de indgående studier der ligger til grund for den, vakt megen kritik og er stadig genstand for tvivl og diskussion. Desuden har han (1917) skrevet en mindre bog om familieplejen i Gheel De Sindssyges Paradis og bogen Om Sjælesorg, 1932. Som skribent er H. foruden at være en elegant stilist en fin psykolog der formår at trænge til bunds i de personligheder han analyserer. Hans lille bog Om Mennesketyper, 1935 er et eksempel herpå, ligeså de journalistiskoplagte studier Sjælelige Mekanismer. Fem psykologiske Smaaafhandlinger, 1937. En betydelig indsats har H. ydet som retspsykiater. Han var næstformand for retslægerådet og udfærdigede for de studerende en fortrinlig vejledning Den retslige Psykiatri i kort Omrids, 1939, uovertruffen ved sit klare sprog og ved sin common sensetankegang. Et anvendeligt og originalt bidrag til retspsykiatrien nedlagde han i afhandlingen Abnorme Enkeltreaktioner, 1942. På sin 60 års fødselsdag fik H. overrakt et festskrift af medarbejdere og kolleger. Af professorkollegerne modtog han en opfordring til at være formand for lærerkollegiet ved Rigshospitalet. I kraft af sin behændige og livlige form opnåede H. i det hele taget en fremskudt stilling som talsmand for sit fag, præget som han var af kultur og af parat og smidig forståelse af stridige anskuelser som han ved sin forhandlingsevne fik bøjet mod hinanden. 1930–33 var han formand for Dansk psykiatrisk selskab, fra 1933 psykiatrisk kyndigt medlem af fængselsnævnet. Stor indflydelse fik H. som medlem af kommissionen til udformning af sindssygeloven af 1938, hvis formelle og reelle indhold for en stor del skyldtes H. Det samme gælder svangerskabsloven af 1956. Den biologiske, i det hele taget den videnskabelige, side af psykiatrien optog ikke H. meget. Desto større blev hans betydning for fagets psykologiske udbygning, og han samlede om sig ud fra dette stade en hengiven kreds af unge elever.

Skønt H. som professor i psykiatri ved Kbh.s universitet gjorde fortrinlig fyldest på den ypperste plads inden for sit fag stod der dog en særlig glans over hans personlighed som overlæge ved Oringe hospital. Denne stilling passede for hans evner som hånd i handske. Den blanding af smidig administrativ sans og varm interesse for de langvarigt sindslidende han færdedes imellem som den indfølende rådgiver kunne ret komme til fuld udfoldelse i dette lukkede anstaltsmiljø som han suverænt kunne præge med sine humane principper. Med sin livlige ånd og med synlig oplagthed varetog han den daglige ledelse af den store institution der var det ideelle instrument for hans brede, menneskelige holdning. Venlig imødekommenhed udtrålede fra ham i disse omgivelser, og kloge beslutninger kunne han tage, altid vågen overfor de syges tarv og lydhør overfor enhver mening der kunne bidrage til fornuftige løsninger af stående spørgsmål. At han selv følte årene på Oringe som sin måske lykkeligste tid bevidnede han da han for sin alders skrøbelighed lod sig pleje på sit gamle hospital de sidste måneder han levede. Her døde han også og blev begravet blandt sine patienter på hospitalets kirkegård. Han opnåede til sidst at hvile på det sted han, ret beset, anså for sit rette hjem, og hvor han havde udført den livsopgave der stod hans hjerte nærmest. Afsked som professor 1951. 1957 modtog han overlæge Kleins legat. I 1929 var han, ved Kbh.s univ.s jubilæumsfest blevet kreeret til dr. med.h.c.

Familie

Forældre: sognepræst Thorvald Helveg (1855–1917) og Ane Cathrine Petersen (1861–1930). Gift 28.1.1914 i Idestrup med Gudrun Marie Caroline Redsted, født 16.8.1887 i Nykøbing M., død 19.12.1960 i Dianalund, d. af fiskerikontrollør Johan Frederik Sommer Pulz R. (1857– 1924) og Emma Magdalene Bendix (1864–1911). – Sønnesøn af Fr. Helveg.

Udnævnelser

K1. 1956.

Ikonografi

Mal. af Troels Trier, 1904. Tegn. af Otto Christensen, 1939 (Fr.borg). Mal. af A. Tørsleff, 1951. Foto.

Bibliografi

Selvbiografi i Promotionsfesten 1.6.1929 i anledn. af Kbh.s univ.s 450 års jubilæum, 1930 78–80. Interview i Gads da. mag. XXXI, 1937 505–13. – Villars Lunn i Ugeskr. for læger CXXXII, 1960 346–48. Samme i Festskr. udg. af Kbh.s univ. nov. 1960 143–49. St. Hurwitz i Nord. t. for kriminalvidenskab, s.å. 2f. – Levnedsberetning i ordenskapitlet.

Læs også om Hjalmar Helweg i Leksikon.

 

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   Læs e-bøger
hos Ready

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

Denne artikel stammer fra Dansk Biografisk Leksikon

Nyhedsbrev
Læs mere om Hjalmar Helweg
Hjalmar Helweg
1886-1960, dansk psykiater, der var overlæge 1919-37 ...Artikel i Den Store Danske
Læs mere i øvrigt
Wisconsin
stat i Midtvesten, USA med kyst til søerne M ...Artikel i Den Store Danske
reservelæge
læge , der som led i postgraduat lægeuddannelse e ...Artikel i Den Store Danske
Rigshospitalet
sygehus i København, der ved sin indvielse i ...Artikel i Den Store Danske
Psykiatri
Psykiatrien beskæftiger sig med psykiske sygdom ...Artikel i Den Store Danske
Søren Kierkegaard
Søren Aabye Kierkegaard , 5.5.1813-11.11.185 ...Artikel i Den Store Danske
psykiatrisk
(se psykiatri ), vedr. psykiatri. ...Artikel i Den Store Danske

Om artiklen

Oprindelige forfattere
Ibo
18/07/2011
MaxSch
18/07/2011
  • Læst 896 gange

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki