• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Jørgen Kieler

Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84. Indholdet er opdateret til denne onlineudgave.

Jørgen Kieler, Jørgen von Führen Kieler, 23.8.1919, læge. Født i Horsens (Vor Frelsers). K. blev student fra Horsens 1939, cand. med. fra Kbh. 1947 og dr. med. i Århus 1954. I 1943 blev han medlem af modstandsgruppen Holger Danske 2 og blev 6.2.1944 såret, fanget og senere deporteret til koncentrationslejren Porta Westphalica. Fra 1947 var han ansat på forskellige sygehuse og efter forskning i USA begyndte han 1953 eksperimentelt arbejde på Fibigerlaboratoriet hvor han 1954 blev afdelingsleder og 1965-89 var direktør; 1984 blev han leder af Fibiger instituttet. K. udnævntes 1980 til forskningschef i Kræftens Bekæmpelse. Jævnsides med opbygningen af laboratoriet til et institut har han publiceret mangesidede cellestudier, særligt af kræft. Tillige har han, begyndende i sin fangetid, deltaget i omfattende undersøgelser over fangers fysiske tilstand. Han var 1975-88 formand for Frihedsfonden. Ud over sin omfattende videnskabelige produktion inden for kræftforskning har K. skrevet adskillige bøger om den danske modstandsbevægelse, bl.a. Den første Holger Danske-gruppe, 1993 og Hvorfor gjorde I det? Personlige erindringer fra besættelsestiden i historisk belysning, 2001. Han har bl.a. modtaget Ebbe Muncks hæderspris 1980 og Det polske videnskabernes akademis Nicolaus Copernicus medalje 1982.

Familie

F: læge Julius Ernst von Fyren K. (1888–1957) og Margrethe Wegge (1890–1976). Gift 1.7.1947 i Jersie med læge Eva-Fausbøll Mosbech, født 12.11.1920 i Kbh., død 2008, d. af professor, dr. teol. Holger M. (1886–1953) og lærer Aavel Magdalene Fausbøll (1883–1939).

Udnævnelser

R11988.

Bibliografi

J. K. i Gå til modstand, red. Hans Jørgen Lembourn, 1961.