J.P. Hartmann (læge)

J.P. Hartmann, Johan Peter Hartmann, 5.4.1873-29.5.1942, læge. Født i Kbh. (Søllerød), død sst., begravet Søllerød kgd. H. blev student 1891 fra Metropolitanskolen, tog lægeeksamen 1897 og gjorde derefter kandidattjeneste ved forskellige fortrinsvis københavnske hospitaler indtil 1906. Blandt hans chefer i disse år var Frantz Howitz, K. A. Heiberg, Johannes Kaarsberg og Leopold Meyer, foregangsmændene for gynækologien i Danmark, og H.s kirurgiske interesser blev derfor naturligt ledet i gynækologisk retning. Universitetets guldmedalje erhvervede han 1902 for en afhandling "om circulær Forening af overskaarne større Arterie- og Venestammer"; under tjenesten på Fødselsstiftelsen i Amaliegade hos Leopold Meyer udarbejdede han sin disputats Den for tidlige Løsning af den paa normalt Sted insererede Placenta som han 1908 forsvarede for doktorgraden. Efter sin lange og alsidige kandidatuddannelse var han reservekirurg ved Frbg. hospital hos Ludvig Kraft 1906–09, hos Kaarsberg ved Skt. Lukas stiftelsen 1909–10, reserveaccoucheur og 1. reservelæge ved Rigshospitalets fødeafdeling A hos Leopold Meyer 1910–13, og igen hos Kaarsberg 1913–15. Han var derefter læge ved Fr. Howitz' fødehjem 1916–20 og var således rustet med stor kirurgisk, gynækologisk og obstetrisk erfaring da han ved Kaarsbergs død 1917 udnævntes til dennes efterfølger som overlæge ved det private hospital Skt. Lukas stiftelsen hvor han videreførte de smukke traditioner fra dets første overlæges tid og yderligere befæstede hospitalets gynækologiske renommé. Skt. Lukas stiftelsens flytning fra Nørreallé til det betydeligt større nybyggede hospital på Bernstorffsvejen der åbnedes 1933, er for en stor del hans værk. Igennem alle disse år blev H. ligesom sin forgænger en søgt og skattet lærer for de medicinske studerende i gynækologisk klinik. Foruden i flere mindre afhandlinger, fortrinsvis af gynækologisk indhold, nedlagde H. sine mangeårige erfaringer i en større bog om gynækologi (1934) set fra rent kliniske synspunkter. Forskellige faglige og kollegiale hverv var i årenes løb H. overdraget, bl.a. som formand for Foreningen af gynækologi og obstetrik 1924–26 og igen 1935. Medlem af dommerkomité ved konkurrence om professorat i obstetrik og gynækologi 1935. Kendt af den større offentlighed blev H. da han flere gange måtte foretage operative indgreb på dronning Alexandrine.