Mikkel Hindhede

Mikkel Hindhede, Mikkel Mikkelsen, 13.2.1862-17.12.1945, læge. Efter til sit 16. år at have været ved landvæsenet tog Mikkel Hindhede 1879 almindelig forberedelseseksamen, 1880 adgangseksamen til Polyteknisk læreanstalt, 1881 studentereksamen og 1888 medicinsk embedseksamen med laud præ ceteris. Dette resultat vakte megen opsigt da der ikke i en lang årrække var faldet udmærkelse til medicinsk eksamen, og man ventede at Mikkel Hindhede, hvem legater stod til rådighed, ville slå ind på den videnskabelige bane. Men Mikkel Hindhede interesserede sig ikke for videnskabelige teorier, kun for praksis, og efter et halvt års hospitalstjeneste nedsatte han sig som praktiserende læge på sin fødeegn (i Skjern), flyttede 1890 til Herning og 1891 til Skanderborg hvor han efter en studierejse i Tyskland blev sygehuslæge (ved amtssygehuset).

Mikkel Hindhede var fra barn vænnet til en spartansk kost, i hvilken grovbrød, grød og kartofler var hovednæring. Som medicinsk student lærte han at en sådan kost var alt for æggehvidefattig, det gjaldt om at spise rigeligt med kød, æg og mælk. Da han troede på autoriteterne gav han sig til at spise rigeligt kød, men da det bekom ham ilde gik han tilbage til sin tidligere levemåde og befandt sig bedre derved. Herved var hans tvivl vakt, og han begyndte at eksperimentere med forskellige kostformer efter at han var blevet læge. Da han 1895 følte sig ualmindelig veltilpas ved at leve på en fjerdedel æggehvidenorm (kartofler med smør + jordbær) blev han helt klar over at den gamle lære måtte være falsk. Han tog så fat på at studere de Liebig-Voit-Rubnerske originalarbejder som han til sin store overraskelse fandt umådelig intetsigende. Det varede dog ni år før Mikkel Hindhede trådte offentligt frem med sine anskuelser, og første gang dette skete gjaldt det ikke menneskets, men malkekøernes ernæring (en afhandling om æggehvideminimum i Forsøgslaboratoriets 55. beretning 1904).

Mikkel Hindhede var søstersøn af N. J. Fjord hvis mejeri- og fodringsforsøg var grundlæggende for landmændenes økonomi. Da Fjords teorier (om foderenheder) blev angrebet af professor ved Landbohøjskolen V. Henriques som uvidenskabelige rykkede Mikkel Hindhede sin onkel til undsætning og udgav Brændende Punkter i Fodringsspørgsmaalet I, 1906; II, 1908 hvor han opstillede tretten teser af hvilke den vigtigste var den at "man kan nøjes med langt mindre Æggehvide til Mælkeproduktion end tidligere antaget af Videnskaben". Forsøgslaboratoriet anstillede nye forsøg efter Mikkel Hindhedes anordning, og det viste sig at hans skøn var rigtigt, og at der kunne anvendes langt større roemængder i malkekøernes foder end de tyske normer angav. Landmændene ønskede nu Mikkel Hindhede til Fjords efterfølger, men imidlertid var han også trådt frem på arenaen i diskussionen om menneskets ernæring idet han 1906 udgav En Reform af vor Ernæring (også på tysk, tjekkisk, svensk, finsk, russisk og i udvidet form på engelsk Protein and Nutrition). Den gik ud på at mennesket ligeledes kunne nøjes med langt mindre æggehvide end tidligere antaget og ved indskrænkning af æggehvidemængden kunne leve både sundere og billigere.

Landmændene søgte nu at få oprettet et særligt laboratorium med Mikkel Hindhede som leder, og trods betydelig modstand bl.a. fra universitetets side oprettedes for statens regning 1910 Mikkel Hindhedes kontor og laboratorium for ernæringsundersøgelser. Hindhede var fratrådt sin stilling som sygehuslæge i Skanderborg 1909 for at studere ernæringsspørgsmål og laboratoriearbejde i Danmark, Tyskland, Schweiz, Norge og USA og uddanne sig til stillingen som forsøgsleder. Han ledede nu det nævnte kontor til han faldt for aldersgrænsen 1932, og kontoret ophævedes. Han opnåede derefter en pension og et mindre rådighedsbeløb til videreførelse af sine beretninger, bl.a. med forsøgspersonen gartner Frederik Madsen (1885–1947) som efter Mikkel Hindhede "burde være død snese af gange" i løbet af de tyve år forsøgene stod på, hvis tidligere teorier havde været rigtige.

Han udgav 34 beretninger fra kontoret. Flere af dem handler om æggehvideminimum, idet han søgte at bevise den store æggehvidemængdes unødvendighed, ja skadelighed, andre om udnyttelsen af kartofler og brød, fedtminimum, råkost m.m. Navnlig Mikkel Hindhedes påvisning af at klid er langt mere fordøjeligt end tidligere antaget var af den største betydning og blev senere bekræftet af tyske undersøgere. Hans udnyttelsesforsøg udmærkede sig ved at forsøgspersonerne levede på forsøgskosten i meget længere tidsrum end man tidligere anvendte. Beretningerne er ikke holdt i strengt videnskabelig stil, da de også var beregnet for lægfolk og som regel havde en agitatorisk form.

Hans virksomhed må særlig bedømmes på basis af at han stadig kæmpede for en på samme tid sund og økonomisk levevis. Han fik mange modstandere, ikke alene i Danmark, men også i Tyskland idet han også i tyske tidsskrifter og bøger agiterede for sine anskuelser, men han vandt også mange tilhængere. Da Danmark 1917 under krigsblokaden blev nødt til at rationere sine fødemidler, nedsatte regeringen en komité på otte mand (fire videnskabsmænd og fire landmænd) der skulle lægge planen for høstens fordeling mellem mennesker og dyr. Professor H. Møllgaard ved landbohøjskolen og Mikkel Hindhede fik det væsentlige ansvar for menneskets vedkommende. Mikkel Hindhedes principper blev for en stor del lagt til grund for rationeringen; såvel hans anskuelser om æggehvidemængden som om klids fordøjelighed blev her af betydning. Kosten blev for befolkningens flertal en væsentlig brødgrødkartoffelkost med et mindre tilskud af dyriske fødemidler (kød, mælk, smør, æg og lidt flæsk), idet svinebestanden reduceredes til en femtedel og kvægbestanden ligeledes indskrænkedes betydeligt hvorved det høstede korn væsentlig kunne komme mennesket til gode. Da kornmængden på grund af høstens fejlslagning blev mindre end ventet, blev rationeringskosten i endnu større overensstemmelse med Mikkel Hindhedes principper end oprindelig projekteret. I en lille pjece Dyrtidskost, 1918 der af regeringen udsendtes i 30–40.000 eksemplarer gav Mikkel Hindhede de nødvendige praktiske anvisninger. Sundhedstilstanden var under rationeringen i Danmark ualmindelig god (jf. H.s beretning til indenrigsministeriet, kontorets 13. beretning, 1920), dødeligheden kom ned på 10,4 pct., den laveste set i noget europæisk land.

Foruden talrige avis- og tidsskriftartikler, ofte i kraftig polemik med modstandere inden for lægevidenskaben, bl.a. Johanne Christiansen, har Mikkel Hindhede ud over de tidligere nævnte arbejder udgivet Økonomisk Kogebog, 1907 (ligeledes oversat til forskellige sprog), Dyrtidskogebog, 1916 (17. omarbejdede udg. af foregående), Moderne Ernährung, 1915, Die neue Ernährungslehre, 1923, Fuldkommen Sundhed og Vejen dertil, 1934 i hvilken han har givet en oversigt over alle sine "beretninger" samt Sund, billig og velsmagende Kost, 1935.

Mikkel Hindhede var også en ivrig agitator for afholdssagen; han var medlem af 2. ædruelighedskommission og kæmpede stærkt mod tobakken (jfr. 30. beretning: Om Tobak).

Efter opfordring holdt Mikkel Hindhede 1928 en række foredrag ved amerikanske universiteter. 1935 blev han udnævnt til Honorary Vice-President i det engelske Food-Education Society.

En søn Kristian Hindhede, født 19.8.1891, død 8.1.1969, blev cand. polyt. 1913 som bygningsingeniør og var 1916–21 ansat i firmaet N. C. Monberg, 1922–26 ved Københavns amts vejvæsen. Fra 1926 havde han selvstændig entreprenørvirksomhed og var fra 1927 direktør for A/S De danske Betonfabrikker, fra 1934 for International Beton Compagni A/S og fra 1947 Betonvarefabriken Sjælland A/S.