Mogens Seidelin, Mogens Gunnar Seidelin, 12.7.1913-20.7.1993, læge, personalhistoriker. Mogens Seidelin er født og opvokset i Odense hvor han også levede det meste af sit voksne liv bortset fra uddannelsestiden. Efter studentereksamen 1932 påbegyndte han det medicinske studium ved Kbh.s universitet og boede de første to år hos onkelen, biskop Harald Ostenfeld. Han blev kandidat sommeren 1940 samtidig med at hans anden onkel, missionær L. P. Larsen døde. I de følgende fire år var han kandidat på forskellige sygehuse i provinsen og traf i Sønderborg sin kommende hustru, hvis forældre var stærkt knyttet til Sundeved frimenighed. Fra 1944–80 var han praktiserende læge i Odense, indtil 1958 med lokalefællesskab med faderen og fra 1975 med sønnen Jørgen S. som kompagnon. I perioder var han desuden medhjælpende læge ved Odense børnehospital, jernbanelæge og læge ved plejehjemmet Menighedens pleje 1955-83.

1955-85 var han medlem af bestyrelsen for menighedsplejen ved diakonisserne i Odense, til hvis jubilæumsskrift han i 1980 skrev om diakonissernes arbejde i hjemmene 1880–1969.

Ved siden af denne omfattende lægegerning og sit engagement i menighedsarbejdet formåede Mogens Seidelin at udføre et personalhistorisk arbejde der sikrer ham en plads som en af sin generations mest betydningsfulde slægtshistoriske forfattere. Interessen for slægtshistorie blev allerede vakt i gymnasietiden, og i studietiden udsendtes to små hæfter Stamtavle over Slægten Schroll (moderens slægt) og Stamtavle over Slægten Havemann (mormoderens slægt), begge 1935. De er opstillet efter indrykningssystemet, men viser forfatterens selvstændighed ved at medtage kvindelinjerne og ved at gennemføre en løbenummerering svarende til den generationsvise opstilling som Mogens Seidelin senere anvendte. Under studietiden påbegyndtes de meget grundige forarbejder til livsværket Den Seidelinske Slægtsbog som udkom i fem bind i årene 1943–82.

Grundlæggende for arbejdet med de ældste generationer var et minutiøst arkivarbejde der bl.a. omfattede en gennemgang af Helsingørs tingbøger fra ca. 1580 frem til ca. 1650. Det lykkedes herigennem ikke blot at rydde op i de tidligere myter om slægtens ældste led og fremdrage stamfaderen i Danmark, byfoged i Helsingør Michel Seidel (-1616), men også at samle et så stort stof om slægter i Helsingør at bind 1 De ældste Slægtled og Kredsen om dem, 1943 giver væsentlige bidrag til Helsingørs historie og til dansk borgerlig personalhistorie i almindelighed. Karakteristisk allerede for første bind er de brede levnedsskildringer der medtager detaljer i et sådant omfang af de bliver til kulturhistoriske beskrivelser af stor almen interesse. Dette bliver endnu tydeligere i bind 2 Sjette Slægtleds Medlemmer og Kredsen om dem, 1960. Der er her biograferet 71 personer der alle levede i 1700-tallet. Ca. en tredjedel af dem er præster, de resterende fordeler sig mellem degne, embedsmænd, militærpersoner, apotekere, ridefogder og flere andre professioner i omtrent samme sociale lag. Ved omhyggelige studier i retsarkivalierne, i skiftedokumenterne, i den trykte litteratur og i kirkebøgerne, herunder fadderskabslisterne, er der fremskaffet et overvældende stof om disse kredses økonomiske og sociale vilkår, deres indbyrdes slægtsmæssige og selskabelige forbindelser samt den kultur der omgav dem således at Mogens Seidelin i dette bind gav et samlet billede af det skildrede miljø i 1700-tallet hvis lige i detailrigdom ikke kendes andetsteds fra. At det vældige stof er blevet bearbejdet og videregivet er en imponerende præstation som satte Mogens Seidelin i stand til som slægtshistoriker at fremlægge disse i rigshistorien anonyme personers levned på en sådan måde at han vandt nyt land for historien. Hertil kommer værkets værdi som forbillede og inspiration for andre slægtsforskere og dets rigdom på nyfundne konkrete slægtshistoriske oplysninger. Også i de tre følgende bind: Ca. 1780-ca. 1860, 1971, Ca. 1820-ca. 1940, 1978 og Ca. 1900–1980, 1982 fulgte Mogens Seidelin samme retningslinjer. Bd. 3 og 4 er dog begrænset til linjerne Brinck-Seidelin, Seidelin og Seidelin-Benzon, mens de to første bind omfattede samtlige efterkommerlinjer. Sidste bind medtager igen alle efterkommerne af de i bd. 4 nævnte personer i 10. slægtled frem til og med 69 personer i 14. slægtled. Med sit brud med den gængse opfattelse af en stamtavle som kun omfattende efterkommerne i mandslinjerne viste Mogens Seidelin vejen for mange senere slægtshistoriske forfattere.

I udstyr og format lagde Mogens Seidelin sit værk tæt op ad lensbaron Hans Berner-Schilden-Holstens slægtebog, og både denne og Albert Fabritius takkes da også i forordet for inspiration og støtte. Imidlertid skabte Mogens Seidelin et værk der ikke blot er et borgerligt modstykke til lensbaronens slægtebog om herregårdskulturen, men som er en selvstændig forskerpræstation af usædvanligt omfang og karat og med stof af almen interesse. Forfatterens udholdenhed og målbevidsthed afholdt ham fra at sprede sine kræfter på foredrag og slægtshistorisk foreningsarbejde, selvom der var bud efter ham.

I en tid hvor der arbejdes med slægtshistorie i stadig voksende omfang på arkivernes læsesale kan Mogens Seidelin tages som et bevis på at de kræfter der bruges her – både på den ene og på den anden side af ekspeditionsskranken – er brugt med rette, også set fra et videnskabeligt synspunkt. I dansk genealogis historie vil Mogens Seidelin stå som eksempel på hvorledes en forsker uden en historisk uddannelse bag sig kan yde det usædvanlige i så krævende discipliner som opsporing, udvælgelse og kombination af historisk kildestof i forbindelse med bearbejdelse af sin egen slægts historie, og på, hvorledes en privatperson samtidig med at passe et krævende arbejde som læge kan gennemføre og udgive sin generations største samlede fremstilling af en slægts historie.

Ud over fortsatte udgivelser om slægten Seidelin var Mogens Seidelin medudgiver af Biskop Hans Mikkelsens dagbøger 1626-41, 1991

Mogens Seidelin modtog 1972 Carlsbergs mindelegat for Brygger J. C. Jacobsen og fik 1980 ved Pers.hist. t.s 100-års jubilæum overrakt medaljen for en bemærkelsesværdig personalhistorisk indsats.

Familie

Mogens Seidelin blev født i Odense (Skt. Knud).

Forældre: læge Peter Anton S. (1877–1958) og Anna Else Karla Schroll (1882–1982). Gift 2.8.1942 i Nybøl med sygeplejerske Eva Moos, født 6.11.1910 i Hvidehus, Nybøl sg., død 27.9.1979 i Odense, d. af gårdejer Peder Hansen M. (1852–1937, gift 1. gang med Kirsten Marie Pedersen, 1852–76; gift 2. gang med Johanne Kirstine Lildholdt, 1856–93) og Marie Magdalene Jensen (Magdalene Moos) (1872–1956).

Bibliografi

Selvbiografi i Den S.slægtsbog, bd. 5, 1982.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig