Olaf Jersild

Olaf Jersild, Peter Christian Olaf Jersild,  6.7.1867-27.5.1950, læge. Født i Kbh. (Holmens), død i Kbh., begravet Søllerød kgd. I skoletiden ønskede J. at blive enten billedhugger eller læge. Da han var blevet student 1886 fra Mariboes skole, valgte han medicinen og fængsledes meget hurtigt af anatomien. Efter embedseksamen 1893 viste det sig vanskeligt at finde en stilling som anatom, og neurologien, hvis diagnostik i meget er baseret på de anatomiske forhold, optog ham stærkt, men særligt under påvirkning af Ludvig Nielsens personlighed vaktes hans interesse for venerologien. Han blev kandidat hos Sophus Engelsteds elev N. Holm der tilskyndede ham til at studere i Paris hvor Jean Fournier (1832–1914) blev hans lærer i venerologi og Thibierge i dermatologi. Hjemkommen 1896 var han først reservelæge hos Rudolph Bergh, senere hos A. Haslund og en kort tid hos C. Rasch. Doktorgraden tog han 1904 på en afhandling om slimet fra livmoderen hos prostituerede, hvori bl.a. fandtes nye iagttagelser om forandringer hos frugtsommelige. Allerede forinden havde J., vistnok som den første, anbefalet en lysbehandling af pletskaldethed der endnu anvendes i modificeret form, og senere udarbejdede han en behandling af visse kønssygdommme, særlig gonorré, og parasitære hudsygdomme med kobbersalte applicerede ad elektrokemisk vej. Sammen med H. Rønne udformede J. 1919 et system til anonym registrering af syfilitikere som hurtigt blev indført, og som stadig benyttes. Ved rent kliniske iagttagelser, støttet af påfølgende anatomiske undersøgelser, har J. fra 1920 påvist hvorledes forskellige endetarmslidelser, om hvis natur man var i vildrede og efter Fourniers angivelser mente var af syfilitisk oprindelse, intet har med syfilis at gøre, men skyldes betændelse i lymfekirtler og -gange og er af samme karakter som visse lidelser i lyskeregionerne og kønsorganerne, særligt de kvindelige. En af W. S. Frei (1885–1943) indført prøve har bekræftet J.s opfattelse, og de tidligere med forskellige navne betegnede lidelser sammenfattes nu oftere i udlandet under navnet "le syndrome de Jersild".

De fleste af J.s arbejder er trykt på fransk. Han var hele livet en ynder og kender af al billedkunst og kunstindustri. – Fra 1902 praktiserede han i Kbh. som dermato-venerolog og var desuden visiterende læge, ɔ: undersøgende og behandlende læge for prostituerede kvinder fra 1909–16, hvilket sidste år han efterfulgte Erik Pontoppidan som overlæge ved Rud. Berghs hospital der under hans ledelse hurtigt moderniseredes og blev ligestillet med Kbh.s kommunehospitals afdeling for hud- og kønssygdomme; ligeledes fik han behandling af forbrændinger der tidligere foretoges hos kirurgerne, indført på sin dermatologiske afdeling. J. blev hædret i udlandet, bl.a. som æresmedlem af videnskabelige selskaber, især for klarlæggelsen af forholdene ved de tidligere misforståede lidelser i endetarmen og kønsorganernes lymfeveje, og modtog 1937 skriftet Opuscula in honorem O. J.