Dansk Biografisk Leksikon

Poul Moth

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Indholdsfortegnelse

Poul Moth,  16.9.1601-6.5.1670, læge. Født i Flensborg, død i Kbh., begravet sst. (Petri k.). Efter at have besøgt gymnasiet i Hamburg og i tre år studeret medicin i Königsberg samt 1620-27 været immatrikuleret i Rostock fortsatte M. i to år sine studier i Kbh. (immatrikuleret 1629) under Thomas Finckes og Ole Worms vejledning samtidig med at han underviste Thomas Bartholin (1616-80) m.fl. 1632 rejste han udenlands og besøgte i løbet af otte år, snart alene, snart som hovmester for andre, Nederlandene, England, Frankrig og Italien og erhvervede 1637 doktorgraden i Basel på et arbejde om lungehindeaffektion. 1640 bosatte han sig i sin fødeby hvor han praktiserede indtil 1644 da han tvunget af krigsurolighederne flyttede til Lübeck som han forlod 1647 for at nedsætte sig i Odense. Herfra kaldtes han 1650 til Kbh. som hofmedicus hos Frederik III og blev n.å. ansat som livlæge. Kongen betroede ham desuden at lede kronprins Christians første undervisning og aflagde ham 1652 med et indbringende såkaldt regn-skabsprovsti i Vendsyssel som tillæg til hans reglementerede lønning. Også til andre forretninger anvendte kongen M. der 1659 endog fungerede som en slags regnskabsfører for flåden. Både ved sin embedsstilling og ved sin fremragende dygtighed som læge skaffede han sig stor praksis, især i de højere stænder. Kongen gjorde også brug af hans vota i retsmedicinske erklæringer som afgaves af kommission sammen med fakultetets professorer. Foruden sit fag dyrkede han de gamle sprog, historie, musik og især mnemo-teknik. Kort efter hans død lykkedes det hans enke at føre datteren Sophie Amalie M. sammen med den unge konge hvorfor hun af denne lønnedes rigeligt både med penge og æresbevisninger og kort før sin død endog fik rang med gehejmerådinder.

Familie

Forældre: fh. kejserlig læge i Wien Matthias M. (ca. 1567-efter 1642, gift 2. gang 1603 med N. N. Kock) og Ingeborg Jørgensdatter (død senest 1603). Gift 1.3.1641 med Ida Dorothea Bureneus, født 1.12.1624 i Kiel, død 5.9.1684 i Kbh., d. af borgmester i Kiel Rudolph B. (død 1648) og Ida Rothfelsen. – Far til Matthias M. og Sophie Amalie M.

Ikonografi

Maleri (Fr.borg).

Bibliografi

V. Ingerslev: Danm.s læger og lægevæsen I, 1873 504-06. G. Tryde: Retsmedicinske erklæringer 1630-1662, 1939. Vello Helk i Fund og forskn. XXII, 1976 56 80f.

 


 

Kommentarer

Skriv kommentar

Her kan du skrive en kommentar til artiklen. Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer.

Hvad er en kommentar? Her kan du kommentere artiklens indhold. Dine kommentarer er synlige for alle brugere.

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   E-bøger
hos g.dk

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

Denne artikel stammer fra Dansk Biografisk Leksikon

Nyhedsbrev
Læs mere i øvrigt
Sophie Amalie
24.3.1628-20.2.1685, dronning af Danmark, dat ...Artikel i Den Store Danske
Worms
by ved Rhinen i den tyske delstat Rheinland-Pfal ...Artikel i Den Store Danske
Rostock
by ved floden Warnow i den tyske delstat Mecklen ...Artikel i Den Store Danske
Flensburg
på dansk Flensborg , by i bunden af Flensbor ...Artikel i Den Store Danske
Thomas Bartholin
20.10.1616-4.12.1680, dansk læge og anatom, s ...Artikel i Den Store Danske
Hamburg
(da. Hamborg ), storby i Nordtyskland ved El ...Artikel i Den Store Danske

Om artiklen

Oprindelig forfatter
RPaulli
18/07/2011

© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki