Rudolph Bergh

Rudolph Bergh, Ludvig Sophus Rudolph Bergh, 15.10.1824-20.6.1909, læge, zoolog. Født i Kbh. (Garn.), død sst., urne på Gentofte kgd. B. blev student 1842 fra v. Westens institut. Som ældste søn i en børnerig militærlægefamilie måtte han for en stor del selv bekoste sin medicinske uddannelse, og han underviste næsten hele studietiden i zoologi; i det hele taget valgte han fra først af medicinen mere som brødstudium end af lyst. Han tog lægeeksamen 1849 og begyndte straks at praktisere i Kbh. Videre uddannelse modtog han næsten udelukkende på Almindelig hospital hvor han var kandidat 1850–52, reservekirurg 1853–55 og reservelæge ved afdelingen for syfilis og hudsygdomme 1859–61. Under epidemien 1853 var han koleralæge; faderen døde af koleraen. For doktorgraden disputerede han 1860 med afhandlingen Bidrag til Kundskab om Gonorrhoe hos Mandfolk, 19 år før gonokokken blev påvist som årsag. 1863 blev han overlæge M. Hassings efterfølger på Almindelig hospital, og afdelingen blev fra nu af næsten udelukkende belagt med prostituerede og fattiglemmer idet samtidigt Kbh.s kommunehospital åbnedes med Sophus Engelsted som overlæge på afdelingen for hud- og kønssygdomme. 1859–65 var B. medredaktør af Hospitalstidende, og i dette tidsskrift publicerede han også senere næsten alle sine medicinske afhandlinger. Med sin hospitals-gerning og virksomhed som specialist forenede han hele livet almindelig lægepraksis – og han var en søgt huslæge – således at hans syn på lægegerning blev meget alsidigt underbygget. Da hans indkomster efterhånden blev gode foretog han talrige udenlandsrejser hvor han særligt studerede prostitutionsspørgsmålet, og da Vestre hospital åbnedes dec. 1885 var det bygget på hans initiativ og efter hans plan, og det regnedes for førende prostitutionshospital i Europa med hensyn til såvel indretning som human sygebehandling. Han var en ivrig socialdemokrat og kunne ses som bærer af den røde fane ved politiske optog. Dec. 1903 tog han sin afsked fra hospitalet hvis navn efter borgerrepræsentationens beslutning af 2.5.1910 ændredes til Rudolph B.s hospital. Til dette hospital testamenterede han også sit store bibliotek. Af hans medicinske videnskabelige produktion kan foruden de udførlige og omhyggelige årsberetninger fra de af ham ledede hospitalsafdelinger, efter 1870 offentliggjorte i Hospitalstidende, før den tid utrykte, nævnes flere afhandlinger om fnat, om tatoveringer hos offentlige fruentimmer, og om de kvindelige kønsorganers topografiske og deskriptive anatomi der først afsluttedes 1908 med en afhandling om naboregionerne, alle illustrerede af forfatteren. B. var både litterært, filosofisk, historisk og politisk interesseret, men havde tillige udprægede zoologiske interesser; navnlig malakologien bragte ham tidligt i berøring med H. H. Beck; hans medfødte anatomiske interesse, der sikkert yderligere ansporedes af hans lærer i anatomi, professor I. P. Ibsen, førte hans studier i retning af gastropoderne og inden for disse navnlig de nøgne, gællebærende snegle der dengang, ikke mindst på grund af vanskelighederne ved undersøgelsen, var meget mangelfuldt kendte, særlig i anatomisk henseende. I årenes løb publicerede han på dette område en lang række smukt illustrerede og med uhyre nøjagtighed i enkelthederne udarbejdede afhandlinger, således Bidrag til en Monographi af Marseniaderne, 1853, Bidrag til en Monographi af Pleurophyllidierne, 1866, Bidrag til en Monographi af Phyllidierne, 1869 samt endelig hans hovedværk Malacologische Untersuchungen, 1870–1908 der behandler det af den tyske zoolog C. Semper på en rejse til Philippinerne indsamlede, rige materiale. Kundskaben om disse dyrs anatomi og systematik blev herved væsentligt forøget, og samtidig erhvervede han sig i den videnskabelige verden navn som en første rangs forsker inden for sit område; dette førte igen til at han stadig til bearbejdelse modtog indsamlinger fra de store videnskabelige togter. Omfangsrige bidrag fra hans side findes således i beretningerne fra den engelske Challenger-ekspedition, fra den danske Ingolf-ekspedition samt fra en række andre, såvel indenlandske som udenlandske ekspeditioner.

Han var altid frisindet indstillet, om end konservativ af vaner og livsførelse, usnobbet af væsen, noget paradoksal og ironisk i sin udtryksmåde, undertiden sarkastisk og persiflerende, men godlidende for sine patienter, også hospitalspatienterne, hvoraf mange jo var stakler, og interesseret i sine elevers uddannelse. Hans livsførelse var præget af orden og præcision. Hans hjem var samlingssted for såvel medicinske som litterære og musikalske kredse og spillede en rolle som radikal salon i 1870erne og 1880erne. B. var medredaktør af Archiv für Dermatologie und Syphilis fra 1869 og medlem af talrige udenlandske selskaber. Tit. professor 1881. R. 1888. DM. 1903.