Sophus Bang

Sophus Bang, 26.7.1866-22.6.1950, læge. Sophus Bang blev student 1884 fra Fredericia og tog 1891 medicinsk eksamen. Til sept. 1892 gjorde han kandidattjeneste på Almindelig hospital og var derefter et år prosector anatomiæ sammen med Niels Finsen. Da han havde pådraget sig en tuberkuløs lungeaffektion rejste han til Davos hvor han blev vinteren 1893–94, opholdt sig siden indtil 1896 på Madeira, i Ajaccio og ved Rivieraen; de sidste tre steder praktiserede han samtidig med at han opretholdt livlig brevveksling med Finsen om dennes lysproblemer. Da han vendte tilbage, vel restitueret, kom han snart ind i et meget stort såvel praktisk som videnskabeligt arbejde, idet han dels var knyttet til Kommunehospitalet som kandidat og reservemedicus 1896–1901, dels arbejdede ved Finsens lysinstitut som assistent og laboratorieforstander til 1902; desuden var han assisterende læge ved en sanatorieafdeling for tuberkuløse der på hans initiativ blev oprettet på Øresundshospitalet, og ledede 1898–1903 et privat brystsygesanatorium i Hellerup. Det er således Sophus Bang der har begyndt den egentlige sanatoriebehandling af brystsyge her i landet.

På Finsens institut udførte Sophus Bang en række undersøgelser af lysets indvirkning på mikrober, særlig tuberkelbaciller, og i det hele både rent biologiske og terapeutiske lysundersøgelser. Blandt de mange tekniske opfindelser (en kvartsspektrograf) og forbedringer han med så stort snilde gjorde har navnlig anvendelsen af kolde metalelektroder ved fremstilling af buelys fået blivende betydning i teknikken. Fra denne periode er også disputatsen Tuberkulosens Sammentræf med andre Sygdomme, 1901, et meget omfattende og interessevækkende arbejde. 1903 blev Sophus Bang overlæge ved Nationalforeningens sanatorium ved Silkeborg. Samtidig med at lede denne store praktiske virksomhed offentliggjorde han en mængde arbejder, især vedrørende brystsygens praktik; der er overhovedet næppe noget felt her han ikke har givet værdifulde bidrag til: diagnose, stadieinddeling, tegnsystem, sanatoriekur, behandlingsteknik, lige ned til en omfattende bibliografi over Danish Works on Tuberculosis since the Days of Villemin, 1908. Sin indsats for hurtig, aktiv behandling har han skildret i Bibliothek f. Læger 142, 1951 25–68 (posthumt). Efter ti års forløb gik han 1913 over til en mere alsidig praktisk virksomhed som overlæge ved Bispebjerg hospitals medicinske afd. C, som han 1916 ombyttede med III afd. på Kommunehospitalet. Foruden som overlæge her har Sophus Bang virket som en meget søgt klinisk lærer for studenterne – 1934–36 som klinisk praktikant professor – og har altid stået i første række blandt vore medicinske klinikere. Hans arbejder senere bevægede sig på andre felter end lungetuberkulosen; ikke mindst interesserede han sig for hjertesygdommene, og han har stillet sig på deres side der mener ved en forfinet perkussionsteknik, til hvilken han har angivet instrumentelle forbedringer at kunne erkende hjertets omfang nøjagtigt.

Sophus Bang havde sæde i bestyrelser, for Dronning Louises børnehospital, Refsnæs, Hald folkekuranstalt, cancerkomiteen, Røde Kors, Nationalforeningen til tuberkulosens bekæmpelse m.m., været formand for Den alm. danske lægeforening (1922–28) samt for flere videnskabelige foreninger. 1935–41 sagkyndig i tuberkulosesager for Retslægerådet. 1908 titulær professor.