Dansk Biografisk Leksikon

Svenn Monrad

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Svenn Monrad,  19.8.1867-18.1.1945, læge. Født i Helsingør, død i Kbh. (Garn.), begravet i Helsingør. M. blev student 1885 fra Fr.borg og medicinsk kandidat 1892. Efter forskellig hospitalstjeneste, bl.a. på Dronning Louises børnehospital, var han 1897-1901 reservelæge på dette hospital og blev 1906-1940 dets overlæge. 1898 blev han dr.med. på afhandlingen Kliniske Studier over Appendicitis hos Børn. Han virkede som privatdocent ved universitetet i pædiatri fra 1906, havde ansættelse som docent 1906-34, og blev 1934-1940 professor ved den medicinske praktikantundervisning. Han var læge ved Børnehjemmet på Vodroffsvej 1899-1906 og leder af Dronning Louises børnehospitals poliklinik på Vesterbro 1904–06. Selv havde han privatklinik for børnesygdomme 1904-08. Han tog levende del i foreningsarbejde, stiftede Pædiatrisk selskab 1908 og var dets formand 1908-13, var medlem af Kbh.s lægeforenings bestyrelse 1909-17, af bestyrelsen for Medicinsk selskab 1910-14, formand 1914-16, medlem af bestyrelsen i Foreningen til kønssygdommenes bekæmpelse fra 1910, af direktionen for Welanderhjemmene fra 1915, var repræsentant i Den alm. danske lægeforening 1915-18, medlem af bestyrelsen for Nordisk pædiatrisk forening 1915-31, medredaktør af Acta Paediatrica fra 1921. Han var formand for Danske børnelægers organisation 1916-18. Af sundhedsstyrelsen blev M. medlem 1919, først som konsulent for de praktiserende læger; fra 1930 var M. næstformand i styrelsens lægeråd, og efter sit virke for oprettelsen af københavnske børneplejestationer og udvikling af sundhedsplejersker udnævntes M. 1933 til vicemedicinaldirektør og konsulent i børnehygiejne – et virke indtil 1940 hvor hans evner for sygdomsforebyggende og sundhedsbevarende arbejde blev af største betydning for danske børns trivsel.

M. var en fremragende kliniker og gjorde sig som videnskabsmand kendt ved sine studier over den eksudative lymfatiske diatese, en allergisk tilstand han mente forårsaget af dårlig tolerance hos børn for dyriske fedtstoffer. Han publicerede endvidere værdifulde arbejder om ublodig reposition af tarminvagination hos børn, nærmest epokegørende før proceduren kunne gennemføres under røntgenkontrol. Det var også M.s fortjeneste at have gennemprøvet tuberkulinplasterprøven. Men samtidig var M. en meget dygtig og inspirerende underviser og kom dermed til at præge uddannelsen af et stort antal børnelæger og studenter. Han publicerede Pædiatriske Forelæsninger I–III, 1902-13, og De vigtigste Mave-Tarmsygdomme i den første Barnealder, 1928, men også de værdifulde populære Moderens Bog, 1916 (9. udg. 1952), En bok om barnavård, 1920, samt sundhedsstyrelsens vejledning i det spæde barns ernæring og pleje, 1924 (6. udg. 1938), der alle har været letlæselige lærebøger for utallige forældre. Selv i sit otium påtog han sig at skrive Nordisk Lærebog i Pædiatri I-II, 1941, sammen med professor Th. Frolich fra Oslo og A. Lichtenstein fra Stockholm. Hans forsøgsarbejde med sundhedsplejersketilsyn hos spædbørn førte til loven af 31.3.1937 om "bekæmpelse af sygelighed og dødelighed i de første leveår", og M. har derved sin store andel i faldet af tidligere tiders store børnedødelighed her i Danmark. I sin omsorg for det spæde barn har M. også virket for oprettelsen af Welanderhjemmene. 1925 medredaktør af Revue francaise de pédiatrie og 1931 medlem af bestyrelsen for Association internat, de pédiatrie préventive, fra 1933 æresmedlem af Dansk pædiatrisk selskab, og 1933-38 formand for hovedbestyrelsen og direktionen af Landsforeningen til kræftens bekæmpelse.

Familie

Forældre: lærer, senere overlærer David M. (1829-1913) og Anny Justine Unna (1836-1902). Gift 3.3.1899 i Kbh. (Jac.) med Hertha Elisabeth Black, født 1.10.1871 i Horsens, død 3.10.1950 i Kbh. (Cit.), d. af stiftsfysicus Andreas B. (1819-92, gift 1. gang 1849 med Nancy Bøtker, 1826-78) og Marie Catherine Benedicte Paludan-Müller (1841-1916).

Udnævnelser

F.M.I. 1929.

Ikonografi

Karikatur af G. Østerberg. Mal. af Jul. Paulsen, 1920. Buste af Johs. Bjerg, 1928 (Dronning Louises børnehosp.). Foto.

Bibliografi

Selvbiografi i Festskr. udg. af Kbh.s univ. nov. 1898 168f. Interviews i Gads da. mag. XXVII, 1933 490-98 og Samtaler med da. læger, ved Ernst Schwencke, 1941 127-33.-Johs. Frandsen i Ugeskr. for læger CVII, 1945 121f. Oluf Andersen sst. 122f. Bent Friis Hansen i Kbh.s univ. 1479-1979, red. Sv. Ellehøj VII, 1979 422f.

 

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   Læs e-bøger
hos Ready

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

Denne artikel stammer fra Dansk Biografisk Leksikon

Nyhedsbrev
Læs mere i øvrigt
dødelighed
dødshyppighed i en befolkning. Om dødelighed ind ...Artikel i Den Store Danske
reposition
(af lat.), inden for medicin det at reponere. ...Artikel i Den Store Danske
pædiatrisk
(se pædiatri ), vedr. pædiatri. ...Artikel i Den Store Danske
reservelæge
læge , der som led i postgraduat lægeuddannelse e ...Artikel i Den Store Danske
fedtstoffer
stoffer, der er uopløselige i vand, tungtfordamp ...Artikel i Den Store Danske
tarminvagination
sygdom, hvorunder et tarmafsnit ved peristaltik ...Artikel i Den Store Danske
børnedødelighed
den andel af levendefødte børn i en fødselsårgang, d ...Artikel i Den Store Danske
privatdocent
(lat. privat + docent ), person, der har taget do ...Artikel i Den Store Danske
børnesygdomme
omfatter ikke kun de særlige infektionssygdomme, ...Artikel i Den Store Danske

Om artiklen

Oprindelige forfattere
ESno
18/07/2011
AxBorg
18/07/2011
  • Læst 750 gange

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki