Dansk Biografisk Leksikon

Viggo Faber

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Viggo Faber, Carl Johan Viggo Faber,  22.2.1918-25.1.2006, læge. Viggo Faber blev student fra Metropolitanskolen 1936 og læge fra Kbh.s universitet 1945. Efter uddannelse ved en række københavnske medicinske afdelinger og 1949-53 som assistent ved Statens seruminstitut blev Viggo Faber 1963-68 assisterende overlæge ved Kbh.s kommunehospitals medicinske VII afdeling. Han havde inden da 1953-63 været assistent ved Statens seruminstituts ASH-laboratorium, 1963-67 laboratorieleder af instituttets ANF-laboratorium og 1967-68 af dets auto-immunlaboratorium. Med denne brede såvel kliniske som laboratoriemæssige uddannelse udnævntes Viggo Faber 1968 til overlæge ved Blegdamshospitalets epidemiske afdeling samt til professor i epidemiske sygdomme ved Kbh.s universitet. Han var professor til 1988. I 1975 overførtes den epidemiske afdeling til nyopførte bygninger på Rigshospitalets Tagensvejafsnit; her var Viggo Faber overlæge til 1988. Herefter var han praktiserende speciallæge.

Foruden at være en inspirerende og særdeles produktiv forsker var Viggo Faber en effektiv underviser såvel præ- som postgraduat; en udstrakt hjælpsomhed over for sine medarbejdere medførte en meget lang række videnskabelige arbejder. De første års studier over medicinske problemer (ACTH), hyperparathyroidisme og Addison's sygdom afløstes hurtigt af Viggo Fabers grundlæggende forskning over anti-streptococ-hyaluronidase og over den granulocytspecifikke antinukleære faktor hvilket medførte oprettelse af immun- og fluorescenslaboratorier på Blegdamshospitalet til såvel rutineundersøgelser som grundforskning.

1955 forsvarede Viggo Faber ved Kbh.s universitet sin disputats om Streptokok-hyaluronidase og anti-streptokok-hyaluronidase (ASH), et arbejde der fik umådelig betydning for de kommende års internationalt højt vurderede reumatologisk prægede autoimmunologiske studier. I samarbejde med vævstype- og blodtypelaboratoriet på Rigshospitalet udvikledes fra 1971 et fagocytoselaboratorium der kom til at danne baggrunden for de også i udlandet påbegyndte epokegørende forsøg med steril isolation og decontaminering af børn og voksne klinisk, ligesom der skabtes mulighed for udviklingen af behandling med knoglemarvstransplantation hos patienter med defekter i immunsystemet og i knoglemarv.

Inden for mikrobiologi arbejdede Viggo Faber siden 1968 med vurderinger over Danmarks stafylokok-bakteriæmitilfælde – ca. 600 årligt – og fra 1969 sammen med en række københavnske kolleger på en prospektiv undersøgelse af kroniske leverforandringers afhængighed af akut gulsot. På hepatitislaboratorier oprettet under Copenhagen Hepatitis Acute Programme (CHAP) belystes væsentlige etiologiske, histologiske og epidemiologiske problemer ved akut kronisk gulsot – ligesom i den af professor M. Bjørneboe initierede Copenhagen Study Group of Liver Diseases (CSL) vedrørende kroniske leversygdomme.

Også inden for det organisatoriske virkefelt var Viggo Faber overmåde flittig: medlem 1961-67 (formand 1966-67) af bestyrelsen for Selskabet for teoretisk og anvendt medicin, 1968-76 af bestyrelsen for Dansk selskab for allergologi og immunologi, fra 1968 af hovedbestyrelsen for Landsforeningen mod børnelammelse, 1970-84 af hovedbestyrelsen, forsknings- og forretningsudvalg i Rigsforeningen til gigtens bekæmpelse, 1974-82 af Statens lægevidenskabelige forskningsråd og fra 1975 af Dansk medicinsk selskabs repræsentantskab. Fra 1972 medlem af International Bone Marrow Transplant Registry, fra 1977 af European Cooperation Group for Bone Marrow Transplantation, 1977-84 af bestyrelsen for Dr. Louises børnehospitals forskningsfond, 1980-86 medlem af Forskningsrådet for udviklingsforskning og 1985-88 medstifter af og formand for Fondettil bekæmpelse af AIDS.

Viggo Faber modtog 1964 Thorvald Madsen-prisen, 1970 Hagedorn-prisen, 1972 M. A. H. Schaufuss legat, 1979 Gordon fondens pris, 1979 minister Erna Hamilton Hermansens legat, 1980 generalkonsul Ernst Carlsens hæderspris og Lars Christophersen og hustru Adolfine f. Heyerdahls legat. 1997 blev han æresmedlem af Dansk immunologisk selskab.

Familie

Viggo Faber blev født i København (Garn.).

Forældre: overlæge Arne F. (1873-1934) og lærer Bodil Viggo Johansen (1886– 1947). Gift 4.12.1948 i Hellerup med sygeplejerske Vibeke Thisted, født 12.6.1924 i Randers, død 1996, d. af læge Axel T. (1896-1951) og Gerda Windfeld Hansen (1899-1984). – Bror til Tobias F.

Udnævnelser

R. 1977. R1.

Ikonografi

Tegn. af Otto Christensen.

Bibliografi

Selvbiografi i Festskr. udg. af Kbh.s univ. nov. 1955 154.

 

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   Læs e-bøger
hos Ready

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

Denne artikel stammer fra Dansk Biografisk Leksikon

Nyhedsbrev
Læs mere i øvrigt
knoglemarv
væv i knoglers indre, hvor det udfylder marvhul ...Artikel i Den Store Danske
børnelammelse
se polio . ...Artikel i Den Store Danske
Rigshospitalet
sygehus i København, der ved sin indvielse i ...Artikel i Den Store Danske
leversygdomme
omfatter leverbetændelse og andre infektion ...Artikel i Den Store Danske
generalkonsul
(lat. general- + konsul ), udsendt konsul, der ha ...Artikel i Den Store Danske
Metropolitanskolen
grundlagt i 1209 af biskop Peder Sunesøn som dom ...Artikel i Den Store Danske
allergologi
læren om overfølsomhedssygdomme. I Danmark varetages ...Artikel i Den Store Danske
Blegdamshospitalet
tidligere hospital for epidemiske og andre smits ...Artikel i Den Store Danske
immunsystemet
de organer, væv og celler, der som hovedopgave v ...Artikel i Den Store Danske

Om artiklen

Oprindelig forfatter
ESno
17/07/2011
  • Læst 646 gange

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki