Dansk Biografisk Leksikon

Vilhelm Maar

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Indholdsfortegnelse

Vilhelm Maar, Edvard Vilhelm Emil Maar,  8.6.1871-18.5.1940, læge, medicinalhistoriker. Født i Odense, død i Pedersborg ved Sorø, begravet i St. Magleby. Efter skolegang i Fredericia latin- og realskole tog M. studentereksamen 1889 fra Borgerdydskolen på Christianshavn og medicinsk eksamen 1896. Hans første interesse var den interne medicin, men hurtigt søgte han uddannelse i fysiologi med Chr. Bohr som lærer og tog 1902 doktorgraden på en afhandling om nervesystemets indflydelse på kirtelsekretionen med særligt hensyn til forholdene i lungerne. Forsøgene var især udført på skildpadder men også på kaniner, og de dels videreførte, dels modificerede tidligere forsøgsresultater opnåede af V. Henriques og H. Halberstadt og var et vigtigt led i den Bohrske skoles daværende anskuelser. Samtidig med at han 1904-11 var ansat fast som assistent på Bohrs universitetslaboratorium og deltog i undervisningen i fysiologi praktiserede han i Kbh., allerede fra 1899, og ledede et privat brystsygesanatorium uden for byen foruden at være en elsket Regenslæge fra 1912-21. – Tidligt vaktes hans interesse for medicinens historie og allerede 1902 udgav han i dansk oversættelse sammen med August Krogh Niels Stensens afhandling om faste legemer og n.å. alene dennes foredrag om hjernens anatomi, begge udgaver forsynede med indledninger og værdifulde noter. 1906 fulgte en oversættelse af Johannes Roses manuskript om Stensens sidste leveår. 1910 udsendtes Niels Stensens samlede naturvidenskabelige værker Opera philosophica I–11 på latin med engelsk forord og noteapparat samt Holger Jacobæus' rejsebog på dansk. – 1911 efterfulgte M. Julius Petersen (1840-1912) som docent, 1916 som ekstraordinær professor i medicinens historie ved universitetet og underviste i dette fag til 1933, da han fratrådte på grund af svagelighed; da der ingen efterfølger trådte i stedet, fortsatte han med at give vejledning til enkelte dyrkere af medicinens historie når helbredet tillod det. – M. adskilte sig i meget fra den Julius Petersenske skole, lagde stor vægt på eksakthed og minutiøse undersøgelser, gav sig helst af med udgiver-, kommentator- og oversættervirksomhed og har herunder virket forbilledligt, dog uden at finde mange direkte efterfølgere. J. B. Winsløws selvbiografi udkom på fransk 1912, Ole Bangs Livs Minder, 1929 og Den første Anvendelse af Kinabark i Danmark, 1925, kan yderligere nævnes. 1912-17 udgav han tre bind medicinsk-historiske småskrifter givende afkald på at være forfatter af nogen part. Desuden har han arbejdet meget med Ole Borch (Mindeskrift paa 300-Aarsdagen for hans Fødsel, 1926), Th. Bartholin (Mindeskrift, 1916), Descartes (Lidt om Descartes og Danmark, 1931) og O. H. Mynster (brevveksl, med Kamma Rahbek) sammen med Hans Kyrre (1926). En årrække lod han sine bøger trykke hos E. J. Brill i Leiden for at unddrage sig afleveringspligt til statens biblioteker. En stor del af professortiden måtte han kæmpe for at få passende lokaler til det i ti år opmagasinerede Medicinsk historiske museum der var skænket til universitetet, og de sidste to år medgik til opstilling og nyordning af museet. Den meget sprogkyndige og i næsten alle europæiske lande berejste lærde nød stor anseelse i udlandet og blev medlem af talrige videnskabelige selskaber.

Familie

Forældre: læge, senere dr. med. Carl Jacob Ludvig M. (1844-95, gift 2. gang 1890 med Emma Johanne Dorthea Olsen, 1861-1916, gift 2. gang 1896 med toldassistent i Slagelse, senere Sakskøbing og Randers, Carl Frederik Hermann v. Rosen, 1860-1932, gift 2. gang 1918 med Caroline Augusta Roed-Muller, født 1883) og Christiane Wilhelmine Rafn (1838-1913). Gift 26.10.1900 i Kbh. (b.v.) med tandlæge Adelaide (Ida) Francisca Antoinette Christensen, født 30.11.1875 på Kattinge værk ved Roskilde, død 29.6.1924 i Kbh., d. af exam. jur., senere økonomiforvalter og kasserer ved sindssygeanstalten i Middelfart Carl Gotfred Anders C. (1845-1904) og Olga Camilla Marie Schou (1851-1904).

Ikonografi

Foto.

Bibliografi

Harald Hatt: Stamtvl. over Jacob Maars og Louise Aagaards efterslægt, 1928 39f. Th. Hauch-Fausbøll: Studenterne 1889-1914, 1914 45. R. Paulli i Fund og forskn. I, 1954 54-63. Axel Garboe i Bibi. for læger, 1969 143-220. V. Møller-Christensen i Dansk medicin-hist. årbog 1972 17-28. Kbh.s univ. 1479-1979, red. Sv. Ellehøj VII, 1979 500-02. – Papirer i Kgl. bibl.

 

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   Læs e-bøger
hos Ready

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

Denne artikel stammer fra Dansk Biografisk Leksikon

Nyhedsbrev
Læs mere i øvrigt
noteapparat
(lat. note + apparat ), de samlede noter i en vid ...Artikel i Den Store Danske
Pedersborg
voldsted ved nordsiden af Sorø Sø . Den 15 m hø ...Artikel i Den Store Danske
skildpadder
Testudines , orden af krybdyr omfattende 1 ...Artikel i Den Store Danske
selvbiografi
... autobiografi , en persons livshistorie, skre ...Artikel i Den Store Danske
Leiden
hollandsk by 15 km nordøst for Haag ; 118.50 ...Artikel i Den Store Danske
medicinens historie
lægekunstens og lægevidenskabens historie, de ...Artikel i Den Store Danske
Bartholin
dansk borger- og adelsslægt, der nedstammer fra ...Artikel i Den Store Danske
Kamma Rahbek
f. Karen Margarete Heger , 19.10.1775-21.1.1 ...Artikel i Den Store Danske
kommentator
(lat. commentator ), person, som kommenterer en spo ...Artikel i Den Store Danske

Om artiklen

Oprindelige forfattere
ESno
18/07/2011
AxHan
18/07/2011
  • Læst 567 gange

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki