A.F. Bremer

A.F. Bremer, Andreas Frederik Bremer, 2.4.1810-26.6.1857, læge. Født i Kbh. (Garn.), død sst., begravet sst. (Garn.). B. blev student 1826 fra Metropolitanskolen, tog 1831 kirurgisk og 1832 medicinsk eksamen. Fra 1834 var han ansat i armeen, fra 1842 til sin død som overlæge i Kbh. med rang af kaptajn. Under den første slesvigske krig var han i længere tid overlæge på Augustenborg. Han var en meget virksom mand med levende interesse for alle medicinalforhold og deres reform; også i videnskabelig henseende udfoldede han en betydelig virksomhed i medicinsk-historisk og i epidemiologisk henseende. I sine akademiske dissertationer, 11.6.1836 for licentitat- og 18.10.1837 for doktorgraden gav han en udførlig fremstilling af Paracelsus' liv og meninger som vakte megen opmærksomhed i udlandet. 1844 udgav han Haandbog i Lægevidenskabens Historie, og på epidemiologiens område har han publiceret værdifulde afhandlinger. – Hans søn Christian Victor Bremer, f. 25.5.1843 i Kbh., d. 19.6.1915 sst., tog lægeeksamen 1868, dyrkede derefter specielt studiet af øresygdomme og tog doktorgraden 1880 ved en afhandling om døvstumhed. Han virkede som specialist i Kbh., var overlæge ved De kellerske abnormanstalter 1887–96, fra 1890 læge ved døvstummeinstituttet og fra 1904 ved Statens institut for talelidende. Tit. professor 1904.