Christian Berger

Christian Berger, Christian Johann Berger, 14.8.1724-2.4.1789, læge. Født i Wien, død i Kiel, begravet sst. (Skt. Jurgens Frdh.). Ved faderens død blev B. ved gesandt C. A. v. Berckentins støtte sendt til en evangelisk opdragelsesanstalt i Pressburg og senere til det joachimthalske gymnasium i Berlin. 1739 blev han anbragt i huset hos kirurgen professor Neubauer under hvis vejledning han begyndte at studere anatomi og kirurgi ligesom han også søgte uddannelse hos andre lærere og i Charité-Hospitalet. 1741 kom han til Kbh. hvor kirurgerne H. F. Wohlert og Simon Crüger med megen interesse tog sig af den begavede yngling. Den uddannelse han her kunne få kunne dog ikke tilfredsstille ham, og 1743–46 foretog han en studierejse der især gjaldt Strasbourg hvor der var gunstig lejlighed til uddannelse i lægevidenskabens forskellige discipliner. Snart blev fødselshjælpen hans yndlings- og hovedfag. Denne videnskab var netop på det tidspunkt ved at udvikle sig til en særlig disciplin, sideordnet med medicin og kirurgi, og anvendelsen af fødselstangen ved at blive almindelig kendt. Forstanderen for Strasbourgs fødselsstiftelse Johann Jacob Fried (1689–1769) fik en ganske særlig interesse for den lovende discipel og gav ham rig lejlighed til at øve sig i fødselshjælp såvel på hospitalet som hos private klienter. Efter sin tilbagekomst til Kbh. fortsatte han yderligere sit studium af lægevidenskaben, tog 1748 kirurg, tentamen og 1750 den kirurgiske eksamen og blev derefter hurtigt en anset læge og fødselshjælper. 1750 blev han læge ved Vartov, 1755–1762 ved Opfostringshuset, 1756 introduceret i barberlavet, og 26.7.1758 blev han professor i anatomi ved Det kgl. kunstakademi, 25.5.1759 assessor i jordemoderkommissionen og samtidig stadsaccouchør. 29.12.s.å. fik han den medicinske doktorgrad på en afhandling om den normale fødsels mekanisme, og 14.10.1760 blev han medlem af Collegium medicum. Efter udstedelsen af det for fødselsvidenskabens udvikling i Danmark betydningsfulde reskript af 15.5.1761 hvorved den kort i forvejen indrettede fødselsstiftelse i Frederiks hospital overdroges til det medicinske fakultet for tillige at kunne tjene de studerende til uddannelse i faget blev B. der havde haft en hovedandel i reskriptets udstedelse udnævnt til professor i medicin og fødselshjælp og overtog dermed den lægekyndige ledelse af fødselsstifteisen. Herved kom den rette mand på den rette plads. I den desværre kun alt for korte tid, knap et decennium, det blev ham forundt at virke i denne stilling skabte han en dansk obstetricisk skole for hvis dygtighed hans to udmærkede disciple Matthias Saxtorph og Jens Bang afgiver et særlig talende vidnesbyrd. Også hans Spørsmaale over Menneskets Fødsel, af hvilket der i universitetsbiblioteket findes et eksemplar med B.s egenhændige besvarelser (udg. på tysk af E. Ingerslev, 1910), vidner i høj grad om hans overlegent klare og koncise didaktiske evne og hans fremskredne, uhildede iagttagelsesstandpunkt. I videnskabelig henseende viste han sig – skønt hans forfattervirksomhed er meget sparsom -som en banebryder; han er den første der fuldt korrekt har fastslået og beskrevet et hovedpunkt i fødselslæren, den naturlige fødselsmekanisme ved fosterets issestilling – et punkt hvorom man før havde meget fejlagtige begreber. Med fuld berettigelse blev han 1769 medlem af Videnskabernes selskab (og omtrent samtidig æresmedlem af kunstakademiet). Senere er hans fortjenester blevet stillet i skygge af heldigere efterfølgere, og den fremstilling af fødselsmekanismen han gav i sin inaugural-dissertation har hans discipel Saxtorph fået hovedæren for. Som praktisk fødselshjælper havde B. en ganske særlig betydning derved at han først bragte den uskadelige fødselstang i anvendelse, og Saxtorph siger i så henseende om sin lærer, "at hans Færdighed i at anlægge Tangen og Erfarenhed i at træffe Tiden, som til dens rette Brug kræves, lykkedes ham saa vel, at han derved frelste et anseligt Tal af nyfødte Borgeres Liv". Også uden for sit specialfag havde han væsentlig betydning, således for den af fakultetet så forsømte kirurgi over hvilken han i flere år holdt regelmæssige forelæsninger, men hans hovedbetydning ligger dog i grundlæggelsen af den obstetriciske videnskab og undervisningen heri i Danmark. Til B.s senere alt for ringe påagtelse herhjemme har den omstændighed navnlig bidraget, at han pludselig og på en skæbnesvanger måde blev fjernet fra sin vigtige stilling ved Kbh.s univ. Allerede 1768 havde han tilset dronning Caroline Mathilde i hendes besværlige barselseng efter kronprinsens fødsel. Ved sin nøje forbindelse med Struensee kom han siden hurtigt til at indtage en meget fremragende plads, blev 12.6.1770 kgl. livlæge med det særlige hverv at føre tilsyn med kronprinsens opdragelse, og 7.12.1770 meddirektør for den store opfostringsansalt og for Frederiks hospital. Han var meget virksom ved Struensees planer om den grundige universitets-reform, men ved ministerens påfølgende fald blev han som formentlig delagtig i nogle af hans hensynsløse regeringshandlinger arresteret og en tid behandlet overordentlig strengt i Citadellet. Undersøgelseskommissionen kom vel efterhånden til erkendelse af at han i det væsentlige var uskyldig; under den stærke stemning mod den faldne stormand kunne han dog ikke opnå fuldstændig frikendelse, men blev ved et kgl. reskript (af 18.5.1772) blot erklæret fri for videre tiltale og beordret til at tage ophold i Ålborg med en årlig pension. Her blev han snart en meget afholdt læge, men forlod byen allerede 1774 idet han da ved sin svoger Poul Egedes indflydelse blev udnævnt til professor i medicin, kirurgi og fødselsvidenskab ved universitetet i Kiel. Stillingen her har dog ikke tilfredsstillet ham idet han tog sin afsked allerede 1779. Til Kiels univ. testamenterede han 4.000 rdl. og hele sit bibliotek, og til hans ære udgav universitetet et program og afholdt en mindefest samt opstillede hans buste i sit bibliotek. En afstøbning opstilledes senere i Kbh.s fødselsstiftelse og overgik derfra 1919 til Statens museum for kunst. På fødselsstiftelsen findes endnu en bronzeafstøbning (fra 1919). -Etatsråd 1776.