Ernst Schmiegelow, Ernst Carl Schmiegelow, 13.10.1856-28.2.1949, læge. Født i Rønne, død i Kbh. (Vor Frue), begravet sst. (Ass.). S. blev student 1873 fra v. Westens institut, tog medicinsk embedseksamen 1879 og blev derefter surnummerær kandidat ved kommunehospitalet. Som manuduktør i anatomi havde han fået interesse for dette fag, og da professoratet 1880 blev ledigt, besluttede han sig til at søge dette og rejste i begyndelsen af 1881 til Leipzig for at studere anatomi hos Wilh. His; her traf han en medansøger til stillingen, J. H. Chievitz, og forstod ret hurtigt at dennes chancer stod så meget bedre at hans planer måtte opgives, men han benyttede tiden til forstudier til et disputatsarbejde, Studier over Testis og Epididymis Udviklingshistorie, og kom hjem sommeren 1881, tog derefter atter kandidattjeneste og gjorde disputatsen færdig så den kunne forsvares 1882. S. havde nu besluttet at uddanne sig i laryngologi og otologi, for hvilke fag han allerede som student havde fattet interesse, og to dage efter doktordisputatsen rejste han til udlandet for i de følgende tretten måneder at søge uddannelse ved klinikker i London, Genève, Paris, Wien og Breslau. Efter hjemkomsten marts 1883 tog han sin turnustjeneste, men begyndte samtidig at virke for oto-laryngologiens fremgang, og det lykkedes i sommeren 1883 at få oprettet en poliklinik ved kommunehospitalet under meget beskedne forhold; fra nov. 1884 en oto-laryngologisk klinik ved Kbh.s poliklinik; begge ledede han til 1897. Ved disse klinikker blev der givet undervisning til læger og studerende. 1884 blev han overlæge ved Skt. Josephs hospital, en stilling der kom til at betyde overordentlig meget for hans virksomhed og speciale.

S. havde imidlertid større planer som han allerede 1883 forsøgte at bringe til udførelse; overbevist som han var om oto-laryngologiens store betydning for de praktiserende læger rettede han en skrivelse til det lægevidenskabelige fakultet og fremførte heri betydningen af at få oprettet en oto-laryngologisk klinik ved Frederiks hospital og at få indført obligatorisk undervisning af de studerende fra fakultetets side mødte han en sej modstand, som en af de kirurgiske professorer udtrykte det: "Otologerne kan faa een Seng, hvor de kan lægge deres besvimede Patienter", men det lykkedes endelig 1898 at få klinikken ved Frederiks hospital oprettet og S. blev dens leder med pligt til at undervise de studenter, der ønskede denne undervisning. Der begyndte nu en ny hård kamp for ham, idet de store planer for et nyt undervisningshospital kom under forberedelse, og her kæmpede han for en tidssvarende oto-laryngologisk afdeling, men der var en stadig sej modstand fra fakultetet mod hans planer; det gik dog til sidst bedre, end han havde ventet, selv om den afdeling på det nye rigshospital, S. blev chef for i efteråret 1910, både var for lille for afdelingens og poliklinikkens vedkommende, og såvel det daglige kliniske arbejde som det videnskabelige hæmmedes stærkt i årene der kom. S. var meget vidende om fremskridtene inden for sit fag. Som en af de første udførte han med held strubefjernelse ved kræft og indførte strubebronchoskopi og esophaguskopi og skrev arbejder om høreprøver, allergi og oto-kirurgi.

1901 var S. blevet titulær professor, 1916 "fungerende" professor; 1914–23 var han medlem af konsistorium som repræsentant for docenterne; først 1920 blev han medlem af fakultetet. Efter at være fyldt 70 fratrådte S. sin stilling ved universitetet. Han vedblev dog at passe sin gerning om overlæge ved Skt. Josephs hospital indtil 1939 og fortsatte langt op i årene som praktiserende oto-laryngolog i KM. – 1899 stiftedes Dansk oto-laryngologisk selskab på S.s initiativ, og han var selskabets formand 1899–1904 og 1914–15; 1929 blev han udnævnt til selskabets første æresmedlem. 1916–18 var han formand for Medicinsk selskab i Kbh.; 1936 blev han selskabets æresmedlem. 1919 stiftede han Dansk medicinsk selskab og var dets formand til maj 1922. 1928 var han præsident ved 1. internationale oto-rhino-laryngologiske kongres i Kbh. 1887–96 var han medredaktør af Medicinsk Aarsskrift, 1905–18 af Nordiskt medicinskt arkiv og fra 1918 af Acta oto-laryngologica. – Ved siden af sin store virksomhed som praktiserende oto-laryngolog og som overlæge ved to hospitaler, en virksomhed der i årenes løb gjorde hans navn kendt som få danske lægers, publicerede S. en meget lang række videnskabelige arbejder der omfatter så godt som alle de forskellige emner inden for oto-rhino-laryngologien. Mest kendt blev sikkert hans Lærebog i ørets sygdomme der udkom 1893. S.s arbejde for at hæve oto-laryn-gologien til fuld anerkendelse som specialfag var præget af en utrættelig energi, idet han blev en fremragende pioner for dette fag og særlig for den kirurgiske side deraf. 1941 skrev han en udførlig biografi om J. C. Tode – og senere andre historiske afhandlinger (Skt. Josephs hospital, Domus medica, Ludvig Levin Jacobsen, P. L. Panum). Han udførte sit arbejde gennem en nøje, planmæssig inddeling af dagens timer, så man næsten kunne stille sit ur efter ham; han var en ivrig cyklist og færdedes på alle årstider uden overfrakke. Hans væsentligste årlige rekreation var en skitur i Norge, og han besøgte her gennem en lang årrække det samme hotel på den samme tid af året.

S. nød stor anseelse blandt udenlandske kolleger og hertil kom foruden hans faglige dygtighed også hans charmerende personlighed, optimistiske livssyn og store gæstfrihed. Han blev i tidens løb æresmedlem eller korresponderende medlem af en lang række udenlandske selskaber og 1927 blev han af kolleger inviteret til at holde foredrag i USA, 1937 Semon-lecture ved University of London. S. tildeltes pavelig bene merendi 1925 og J. C. Todes hædersmedalje 1943.

Familie

Forældre: skibskaptajn, senere direktør for De private assurandører Christian Christoffer Ernst S. (1823–1907) og Marie Dorothea Skeel (1820–92). -8.4.1884 i Hagenbjerg, Als, med Dagmar Marie Ohlsen, født 7.7.1863 på Llandaff Rise ved Cardiff, England, død 4.2.1938 i Kbh., d. af konsul Lauritz Christian O. (1819–92) og Marie Helene Mahler (1838–1920).

Udnævnelser

R. 1900. DM. 1920. K2. 1926, K1. 1936.

Ikonografi

Mal. af H. A. Brasen, 1895. Karikatur af Alfred Schmidt.Buste af A. Locher, 1917. Mal. af E. Henningsen, 1918 og af H. Henningsen, 1926 (Rigshosp.). Afbildet på mal. af Aksel Jørgensen, 1929 (Studentergården, Kbh.). Mal. af Johs. Nielsen, 1932 (Skt. Josephs hosp.) og af samme 1939 og 1947. Karikatur af G. Østerberg. Relief af Gösta Carell (Rigshosp.). Tegn. af Otto Christensen (Fr.borg). To tegn. (sst.). Foto.

Bibliografi

Selvbiografi i Festskr. udg. af Kbh.s univ. 1882 48f. Erindr, i Asklepios' tjenere, udg. Anker Aggerbo I, 1936 65–100 og i Danske lægememoirer III, 1940 93–136. E. S.: Spredte erindr, fra et langt liv, 1947. – N. Rh. Blegvad i Ugeskr. for læger CXI, 1949 320–22. A. Thornval i Festskr. udg. af Kbh.s univ. nov. s.å. 184–90. – Levnedsberetning i ordenskapitlet.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig