Esther Møller

Esther Møller, Johanne Esther Møller, 25.7.1908-19.6.2003, læge. Født i Næsbyhoved Broby. Efter studentereksamen 1928 fra Skt. Knuds gymnasium i Odense studerede M. medicin ved Kbh.s univ. og tog embedseksamen 1935. En yderst alsidig hospitalsuddannelse fulgte. Den begyndte med kandidattjeneste på Filadelfia i Sorø, derefter 1937 på Sønderborg statshospital og 1938-39 på Nørre hospital. Herefter kom vikariater på Sundby hospital først på medicinsk afdeling og senere på børneafdelingen. Hospitalstjenesten afsluttedes 1940-41 på Frbg. hospital både på neurologisk og epidemisk afdeling. Da havde M. begyndt praksis i Kbh. og var fra 1941 læge ved De samvirkende sygekasser. Under besættelsen gik hun sammen med sin mand aktivt ind i modstandskampen og ydede bl.a. lægehjælp til sabotører. Fra 1941 blev hun kommunelæge og fortsatte med det i tyve år. Hendes stærke sociale engagement førte til arbejde ved børneplejestationer, ligesom hun var læge ved en række menighedsbørnehaver og på plejehjem. Som praktiserende læge var hun meget søgt, og hun blev i stadig højere grad optaget af hvor vidt forgrenet og krævende en almindelig læges virksomhed er. For at give unge indtryk heraf og af de talrige problemer af vidt forskellig art der må tages stilling til, begyndte hun at have "føl" i sin praksis, både læge- og psykologistuderende. Dette initiativ i forbindelse med hendes almindelige gode omdømme førte til at hun 1966 efter indstilling fra Den almindelige danske lægeforening blev belønnet med Carlsbergs mindelegat for J. C. Jacobsen. Desuden udnævntes hun 1974 til lektor i almen medicin ved Kbh.s univ.

Det var M.s optagethed af og arbejde for gamle der gjorde hende til den kendte personlighed som TV, radio, presse, foreninger m.v. henvendte sig til når spørgsmål om gamle menneskers problemer, tilværelse m.v. ønskedes belyst. Med praksis i det indre Kbh. havde hun mange gamle som patienter, og ud fra sine erfaringer mente hun at gamle var lige så forskellige som unge. Efter hendes opfattelse er det tåbeligt at isolere dem og gøre dem til en grå masse. For de fleste fører alderdommen forskellige skavanker og skrøbeligheder med sig, og dem må de gamle ofte lære at klare sig med for der findes ikke medicin for enhver sygdom eller besværlighed. I sin praksis havde hun set hvor godt mange gamle forstår at indrette sig med deres skrøbeligheder, og det gjorde stort indtryk på hende at de nærede stærkt ønske om at bevare eget hjem. Sin opfattelse af ældres forhold og problemer søgte hun underbygget ved 1974 sammen med en studiegruppe at foranstalte en undersøgelse med 130 af sine patienter. Hun fortsatte som praktiserende læge i København til 1983.

M. skrev bogen Alderdom er ingen brøde, 1982 om, hvordan man tilrettelægger alderdommen som et nyt livsafsnit, samt Vil du være med?, 1995, om fælles aktiviteter for børn og ældre, samt M. var medlem af lægeforeningens gerontologiudvalg, af repræsentantskaberne i Hjerteforeningen og Folkevirke samt af ældrekommissionen 1979-82. Hun modtog Schering-prisen 1975, Berlingske tid.s hæderspris 1981 og Ældreprisen 1988.