F.C. Krebs

F.C. Krebs, Frederik Christian Krebs, 15.10.1814-14.5.1881, læge, socialøkonom. Født i Kbh, død i Odense, begravet sst. K. blev student 1834 fra Herlufsholm og medicinsk kandidat 1841. Efter at have været skibslæge og kandidat på Frederiks hospital praktiserede han en kort tid på Christianshavn, blev 1847 distrikslæge på Læsø, 1855 i Skelskør hvor han som embedslæge førte kampen mod koleraepidemien 1857. Fra 1871 til sin død var han stifts-fysicus på Fyn. K.s evner og anlæg passede godt til hans virksomhed som civil embedslæge. Hans hovedinteresse samlede sig mere om organisatoriske og administrative spørgsmål i forhold til lægevidenskaben og navnlig til hygiejne end om praktisk lægegerning. Han interesserede sig stærkt for det i 1850erne opdukkende sygekassespørgsmål, og han organiserede i sin kreds understøttelsesforeninger baseret på selvhjælpsprincippet. Med offentlig understøttelse foretog han 1863 en rejse til England og Belgien hvor han gjorde yderligere sociale studier, hvilke efterhånden mere og mere lagde beslag på hans interesse. Han arbejdede også for en reform af det danske medicinalvæsen som han dog ikke fik gennemført. 1879 var han medstifter af Selskabet for sundhedsplejens fremme i Danmark. Ved universitetets jubelfest 1879 udnævntes han til æresdoktor i medicin. Ved siden af sin lægegerning var K. en særpræget og ivrig socialøkonomisk forfatter. Han havde en vågen og aktiv interesse for de små i samfundet, en god iagttagelsesevne og havde læst meget om samfundsforhold, særlig engelsk litteratur. Han skrev godt og havde klare, selvstændige standpunkter, ofte på afgørende punkter i strid med tidens herskende liberalistiske og optimistiske anskuelser. Hans forfattervirksomhed spænder over mange forskellige af samfundslivets problemer. Han skrev om De vestindiske øer, om skolespørgsmål og om offentlig og privat godgørenhed. Han skulle til professorerne V. Falbe-Hansen og W. Scharlings samleværk Danmarks Statistik have skrevet afsnittet om Medicinalvæsen og Sundhedspleje, men døde inden det blev færdigt. En kort periode, 1864–65, var han knyttet til Berlingske Tidendes redaktion som modstander af det nationalliberale parti.

K.s socialpolitiske skribentvirksomhed som strækker sig over den sidste snes år af hans liv samlede sig dog efterhånden om sociale spørgsmål i snævrere forstand: næringspolitik, landbolovgivning og den nye arbejderbevægelses teoretiske og praktiske problemer. Allerede 1869 skrev han (i For Idé og Virkelighed) om den kommende arbejderbevægelse og opfordrede til at virke for en bedring af arbejderklassens kår. 1872 udgav han Individualisme og Socialisme hvori han bl.a. hævdede, at en kraftig arbejderlovgivning og arbejdernes egne associationer i forening ville fjerne socialismens grundlag. Han hævdede nødvendigheden af at anvende tvang ved de sociale reformers gennemførelse fordi arbejderklassen mister følelsen af selvansvar, og at udgifterne til arbejderklassens underhold fx i alderdommen burde påhvile de arbejdsgivere som havde brugt arbejdskraften. K. fik lejlighed til at give sine forslag konkret form i to kommissioner, den om Fattigvæsenets ordning (1869) og Arbejderkommissionen af 1875. I denne sidste fremsatte han forslag om tvungne mester- og svendeforeninger, om oprettelse af arbejdsretter og om tvungen syge- og alderdomsforsørgelse. Om den nye næringslov af 1857, som han hævdede var til skade for håndværket, og om håndværkets kår udgav han således (1863) under mærket E.: Fra 1840 til 1860. Om Danmarks Næringsbrug og (1876) Det gamle og det nye Samfund eller Laugstvang og Næringsfrihed. Om landbopolitikken hævdede han at landbrugets industrialisering bedst lod sig gennemføre på store kapitalstærke jordbrug og var modstander af udstykningen til småbrug, hvorved han overså udstykningens sociale betydning og at landbrugsudviklingen i Danmark ikke blot krævede kapital, men også arbejdsintensitet. Sin opfattelse forfægtede han bl.a. i nogle skrifter, ligeledes udgivet under mærket E.: Forpagtning, Livsfæste og Selvejendom, 1860 og Om Udstykning og Sammenlægning af Jord, 1862 og i en række artikler i Nationaløkonomisk Tidsskrift 1873–78. På sin rejse til England 1863 studerede han engelske landboforhold. – K. var en af de første der med dygtighed og varme rejste diskussionen om de sociale spørgsmål i det samfund som frihedstiden skabte i Danmark. Senere tider har givet en del af hans tanker mere medhold end hans samtid og nærmeste eftertid gjorde.