Hans Kaarsberg, Hans Sophus Kaarsberg, 26.1.1854-16.3.1929, læge, forfatter. Hans Kaarsberg blev student 1873 fra Herlufsholm og 1880 cand.med., hvorefter han nedsatte sig som praktiserende læge i Skelby ved Næstved, senere i Glumsø. På forskellige rejser i Tyskland og Østrig-Ungarn gjorde han studier til sin doktordisputats (om brok) som han forsvarede 1889. For at studere de nosologiske og fysiske forhold hos primitive folkeslag og for at tilfredsstille en personlig længsel efter at prøve det farlige liv i øde egne blandt naturmennesker foretog han flere større rejser: 1890 over Tunis, Athen, Lilleasien og Konstantinopel til Transkaukasien og over Tiflis til kalmykhorderne på de kirgisiske stepper, 1894 til svensk Lapland og 1899 til kubankosakkernes land. Efter hjemkomsten fra den sidste rejse blev han 1899 distrikts- og sygehuslæge i Sorø og 1915 amtslæge sst.

Foruden doktordisputatsen og mange specialafhandlinger om medicinske emner har Hans Kaarsberg skrevet en række populære artikler og småbøger, især om børneopdragelse og kvindehygiejne (Vore Børn og Vore Klæder, 1889). Videst opmærksomhed har han dog vakt med sine friske og djærve, ofte digterisk beåndede rejseskildringer og folkepsykologiske studier, Gjennem Stepperne og blandt Kalmykkerne til Hest og med Trespand, 1892 og Nordens sidste Nomade. Studier og Billeder fra svensk Lapmark nord for Polarkresen, 1897, og sine talrige novellistiske arbejder der henter deres emner fra hans bevægede liv, hans mange rejser og hans stærke interesse for jagt, friluftsliv og stærke, primitive menneskeskæbner. Under pseudonymet Hans Juul debuterede han 1886 med Mislyd og Harmonier, senere fulgte Daarlige Tider, 1887, Fordærvede, 1888, Mutterlillen, 1889, Mennesker. Fortællinger fra Kavkasus og Danmark, 1892, Folkene paa Nakkebjerg, 1895, Langt ude -. 1897, Sort og Rødt, 1898, Trange Stier, 1899, Stort Vildt, 1901, For en Vinteraften, 1904, Æventyr-Digtet om Prins Hafiz' Rejse, 1907 og Vildt – og tæmmet, 1915. Et udvalg af disse skildringer af naturen såvel i dens ubændige kraft som i dens smilende ynde og af mennesker og dyr med deres hårde kamp for tilværelsen udkom 1915 under den betegnende titel Jagt og jaget. Senere er fulgt et for forfatteren meget karakteristisk stridsskrift Feminismens Agitation i Danmark, 1922.

Familie

Hans Kaarsberg blev født i Græse, døde i Sorø og er begravet sst. Forældre: sognepræst, sidst i Skelby og Gunderslev, Sorø amt, Hans Berlin Kaarsberg (1805–84, gift 1 . gang 1833 med Regine Isabella Barbara Jung, 1812–36) og Emma Elise Charlotte Hilda Reumert (1824–84). Gift 1. gang 10.9.1880 i Skelby med rigsgrevinde Anna Elise Margarethe von Platen zu Hallermund, født 30.5.1854 i København (Frue), død 6.2.1932 i Ordrup (gift 2. gang 1896 med lektor i Fredericia, cand.mag. Volmer Joseph Emanuel Mørck, 1861–1926), datter af kaptajn, rigsgreve Emil Rudolph Platen zu Hallermund (1822–77, gift 1. gang 1848 med Anna Margarethe Christine Schmidt, 1820–49). Gift 2. gang 20.5.1891 i Glumsø med Agnes Sidonie Overbeck-Petersen, født 28.2.1864 på Børglum kloster, Hjørring amt, død 25.12.1944 på Frbg., datter af godsforvalter Heinrich Christopher Gottfried Petersen (1824–98) og Catharine Frederikke Elisabeth Benedicte Caroline Overbeck (1837–96). – Bror til Johannes Kaarsberg og Ellen Reumert.

Ikonografi

Afbildet på karikatur af Alfred Schmidt, 1922 (Fr.borg). Foto.

Bibliografi

Selvbiografi i Festskr. udg. af Kbh.s univ. nov. 1889 187f. H. K.: Memoirer I-II, 1921–26. – G. Brandes: Saml. skr. XV, 1905 215–20. Elith Reumert: Fra livet og teatret I, 1930 99. Daniel Jacobson i Gads da. mag., 1932 395–409. Fr. Hegel: Erindr. II, 1946 31. – Papirer i Kgl. bibl.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig