Harald Hirschsprung, 14.12.1830-11.4.1916, læge. Født i Kbh. (Mos.), død sst., begravet sst. (Mos. Vestre). H. blev student 1848, privat dimitteret, og tog medicinsk embedseksamen 1855. Allerede som student virkede han 1853 som koleralæge i Kbh. Efter eksamen fungerede han som kandidat ved Frederiks hospital og Fødselsstiftelsen og var 1861–63 konst. distriktslæge. Han blev dr.med. 1861 (Medfødt tillukning af spiserør og tyndtarm). 1862–64 var han reservemedicus ved Frederiks hospital, derefter visitator ved hospitalet til 1870 da han blev læge ved børnehospitalet ved Rigensgade. 1872–79 var han kommunelæge, censor ved medicinsk embedseksamen 1874–86, overlæge ved Dronning Louises børnehospital 1879–1904, 1892–1904 docent i pædiatri ved universitetet. Ved den internationale lægekongres i Kbh. 1884 var han præsident for den pædiatriske sektion. – Allerede H.s disputats viste hans originale interesse for et område af pædiatrien som havde ligget så at sige upåagtet hen: de medfødte misdannelser i fordøjelseskanalen. 1886 fremlagde han i Gesellschaft für Kinderheilkunde i Berlin sine første iagttagelser om den medfødte hypertrofi og dilatation af tyktarmen (megacolon) der nu verden over benævnes H.s sygdom. 1887 gav han ved naturforskermødet i Wiesbaden meddelelse om sin opdagelse af den medfødte pylorusstenose, og 1894 fremlagde H. i Gesellschaft für Kinderheilkunde i Wien sine smukke tilfælde af ublodigt reponerede tarminvaginationer hos børn. Senere fremkom nye arbejder om disse tre sygdomme. 1905 gjorde han i Grenzgebiete der Medizin und Chirurgie rede for alle sine invaginationstilfælde. Men også andre sygdomme havde hans interesse. Han var en af de første der gjorde opmærksom på pyuri hos børn, han har skrevet en særdeles instruktiv afhandling om Barlows sygdom og om en ejendommelig kronisk, multipel, infektiøs ledsygdom hos børn. Foruden som videnskabsmand – han må betragtes som pædiatriens fader i Danmark – viste han store evner som organisator og administrator af det særlig ved hans initiativ oprettede private Dronning Louises børnehospital (1879), det første danske hospital der var indrettet til at modtage spæde børn. 1908 blev han æresmedlem af Dansk pædiatrisk selskab. – Tit. professor 1877.

Familie

Forældre: tobaksfabrikant Abraham Marcus H. (1793–1871) og Petrea Hertz (1804–91). Gift 14.12.1862 i Kbh. (Mos.) med Mariane Hertz, født 22.12.1839 i Kbh. (Mos.),død 13.4.1910 sst., d. af garvermester Abraham H. (1799–1875) og Adelaide Meyer (1805–81). – Bror til Heinrichs.

Udnævnelser

R. 1890. DM. 1895. K.2 1900.

Ikonografi

Tegn. af P. S. Krøyer, 1887 (Hirschsprung). Buste af L. Brandstrup, 1900 (bl.a. Dronning Louises børnehospital), marmorekspl. (Hirschsprung). Træsnit af H. C. Olsen, 1903, efter foto. Foto.

Bibliografi

Selvbiografi i Festskr. udg. af Kbh.s univ. nov. 1861 41f. – [Sv.] Monrad i Ugeskr. for læger LXXVIII, 1916 606–09 (m. bibliografi). C. E. Bloch sst. 1637–39. Thorkild Rovsing i Hospitalstid. LIX, s.å. 389–92. Sv. Monrad i Lægeportrætter fra det 19. årh., ved Ludv. Kraft, 1931 57–65. – Levnedsberetning i ordenskapitlet.

Kommentarer (1)

skrev Marie-Louise Hammer

Familie
Forældre: tobaksfabrikant Abraham Marcus H. (1793–1871) og Petrea Hertz (1804–91). Gift 14.12.1862 i Kbh. (Mos.) med Mariane Hertz, født 22.12.1839 i Kbh. (Mos.),(her mangler et mellemrum) død 13.4.1910 sst., d. af garvermester Abraham H. (1799–1875) og Adelaide Meyer (1805–81). – Bror til Heinrichs (=== >> Heinrich Hirschsprung).

Bemærk desuden at i artiklen om broren er samtlige efternavne i afsnittet Familie stavet helt ud.

natten til tirsdag 8.aug.2023 - M-LH

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig