Henry Olsen

Henry Olsen, Carl Henry Olsen, 8.7.1909-4.1.1996, læge. Født i Fårevejle. Efter studentereksamen fra Roskilde tog O. stenografilærereksamen 1931, studerede derefter fra 1932-33 kor- og orkesterdirektion på Det kgl. da. musikkonservatorium og gennemførte på kun fire år lægestudiet ved Kbh.s univ. Efter et års hospitalstjeneste i Kbh. åbnede han privatpraksis i byen, samtidig med at han 1937 stiftede daglægevagten hvis chef han var til 1946. Hans interesse for menneskelig adfærd og samfundsvilkår medførte, at han 1937-57 ledede undervisning i mentalhygiejne ved Kbh.s kommunes aftenskole og magistratskole og efter grundig reservelægeuddannelse i psykiatriske afdelinger (Bispebjerg, Nykøbing S., Skt. Hans) blev speciallæge i psykiatri 1955 samt fra 1954 tilsynsførende læge ved fredehjemmene Toppen og Lindevangshjemmet.

I disse år nåede O. samtidig at publicere ikke blot populære værker som En Læges Vejledning, 1945 (8. udg. 1961 foruden finske, svenske, norske, hollandske, engelske og amerikanske udg.), Kunsten at leve sammen, 1951 (hollandsk udg. 1953) samt The general Equilibration Theory, 1946, men også en række arbejder om gerontopsykiatri, og sin forståelse for de ældres sjælelige problemer supplerede han med en teologisk embedseksamen 1950. – 1957-63 var O. overlæge ved statshospitalet i Brønderslev samt medlem af mødrehjælpsområdet (1958-61) og af amtsrevalideringsudvalget (1960-63) for Hjørring amt. Men ikke tilfredsstillet med to universitetseksaminer påbegyndte O. nu også læreruddannelse i kristendomskundskab og tysk og blev 1965 cand.mag. i disse fag, efter at han fra 1963 tillige var blevet psykiatrisk overlæge ved Kbh.s hospitalsvæsen (Skt. Hans hospital og Ringbo 1963, Brøndbylund 1967). Med sin interesse for gerontopsykiatri og -psykologi fik O. derved lejlighed til at øve en værdifuld indsats for ældres velfærd. Socialiseringens tilbøjelighed til at bygge huse med for små lejligheder, hvorfor "staten" må tage sig af de gamle som ikke vil ligge familien til byrde og for hvem de yngre ikke vil ofre sig, skabte hans humanistiske livssyn og videnskabeligt begrundede lægegerning bedrede levevilkår. Hans revalideringsvirke skabte liv til de ældres dage – og ikke kun dage til deres liv. -Foruden en række tidsskrift- og leksikonartikler om mentalhygiejne, neurologi, psykiatri og forgiftningsbehandling publicerede han 1974 en mindre lærebog i Gerontopsykiatri (ny udg. 1980). 1969-78 var O. tillige psykiatrisk konsulent ved Københavns kommunes socialdirektorat – sit overlægeembede forlod han 1977. 1972 modtog O. Torben Geillprisen.