J.C. Siim

J.C. Siim, Jørgen Christian Siim, 1.10.1915-16.2.2012, læge, direktør for Statens seruminstitut. J.C. Siim blev student 1934 fra Skt. Jørgens gymnasium i Kbh. og fik lægevidenskabelig embedseksamen (præ) fra Kbh.s univ. 1941. Efter tjeneste ved københavnske hospitaler hvor han 1942 fik accessit for prisopgave ved Kbh.s univ. om relationen mellem skålkopper og helvedesild, og ved seruminstituttets diagnoseafdeling udnævntes J.C. Siim 1954 til laborator ved seruminstituttet hvor han 1958 blev overlæge ved afdelingen for toxoplasmoser og virussygdomme. Han foretog i disse år tillige en lang række studierejser i Skandinavien, Schweiz (1948), Frankrig (1949), Tyskland (1952), England (1955) og USA (1955, 1959 og 1962) og Sydamerika (1963) og var samtidig blevet dybt involveret i studiet af den smitsomme toxoplasmosesygdom der hos mennesket kan optræde som en forholdsvis godartet lidelse med svulne lymfekirtler som det mest fremtrædende symptom. Årsagen er en encellet organisme (protozo) der forekommer hos husdyr og hos harer, tamhøns, fasaner og kanariefugle. Råt kød og æg kan overføre smitten, men frysning kan dræbe protozoen. J.C. Siim kunne i katteforsøg vise at smitte kunne ske via mavetarmkanalen, og at den også kunne ske ved overførsel fra mor til barn via moderkagen – med hjernelæsion af barnet til følge. Blandt større børn og voksne kan forekomme tilfælde med hjernebetændelse eller plettyfuslignende febril tilstand.

1961 forsvarede J.C. Siim ved Kbh.s univ. sin disputats om Toxoplasmosis acquisita lymphonodosa. Æthiologiske og kliniske studier. J.C. Siim udbyggede sin forskning inden for toxoplasmoseområdet hos dyr og mennesker og publicerede endvidere såvel kliniske som patoanatomiske særdeles instruktive og velformulerede arbejder om infektions-patologiske emner og om virussygdomme.

1976 udnævntes J.C. Siim til faglig direktør ved seruminstituttet der fra da af tillige havde fået en af indenrigsministeriet udpeget administrativ direktør. Han var faglig direktør til 1985. J.C. Siim fik 1966 speciallægeanerkendelse i klinisk mikrobiologi, og gennem årene havde han en række tillidshverv. 1961 blev han medlem af bestyrelsen for Dansk patologisk forening, formand 1961–69 og efter reorganisationen 1969–70 formand for Dansk selskab for patologi og siden 1972 medlem af bestyrelsen. 1961–70 var han medlem af bestyrelsen for Skandinavisk forening for patologi, formand 1967–70. Han var medstifter og 1972–79 medlem af bestyrelsen for Dansk selskab for parasitologi og 1964–74 medlem af Nordisk publiceringsnævn for medicin. 1964 blev J.C. Siim medredaktør af Acta pathologica et microbiologica Scandinavica, 1965-86 hovedredaktør, 1968–74 var han medlem af Statens lægevidenskabelige forskningsråd, 1974 medlem af Vidensk. selsk. og s.å. medlem af Council for internat. Org. of Médical Sciences, dets formand 1975. J.C. Siim blev 1965 fellow of Royal Soc. Med., London, 1958 af N.Y. Acad. of Sciences, og han var medlem af en række udenlandske mikrobiologiske selskaber. 1966 blev han medlem af Advisory Council, Internat. Assn. Microbiological Societies, 1977 æresmedlem af Infect. Disease Soc. of America; siden 1956 formand for en række internationale møder om toxoplasmose og 1974-85 leder af FAO/WHO Collaborat. Centre for Research and Reference on Toxoplasmosis. Fra 1955 blev J.C. Siim indbudt til talrige gæsteforelæsninger verden over – fra USA til Indien, Tokyo og Peking.

1950 modtog J.C. Siim prisbelønning fra Landsforeningen til bekæmpelse af børnelammelse, 1965 Owesénske hæderspris, 1970 Thorv. Madsens hæderslegat, s.å. i Bonn Robert Koch-medaljen, 1972 NOVO-prisen, 1974 i Bratislava Comenius universitetets guldmedalje, 1978 generalkonsul Ernst Carlsens fonds ærespris og 1986 æresmedlem af Dansk selskab for parasitologi.