J.H. Leunbach

J.H. Leunbach, Jonathan (Joyce) Høegh von Leunbach, 16.12.1884-24.9.1955, læge, seksualoplyser. J.H. Leunbach blev student 1903 i Nykøbing F. og cand.med. fra Københavns universitet 1912, laud. Efter hospitalsansættelser praktiserende læge i Ordrup 1922, fra 1925 i København. Han var tidligt socialt engageret. Som medarbejder ved Social-Demokraten kom han tilfældigvis i 1923 til at anmelde en bog om børnebegrænsning. Skønt dette emne ikke primært interesserede ham kom det til at præge hans liv afgørende. En organisation af arbejderkvinder bad ham holde et foredrag om prævention, især brugen af pessar. Men hvor skulle kvinderne søge hjælp? Følgelig oprettede J.H. Leunbach i 1924, i samarbejde med Kommunistisk kvindesekretariat, en gratis konsultation for ubemidlede, hvor kvinder to gange ugentligt mod at betale pessarets pris kunne få vejledning i forebyggelse af svangerskab. I de følgende år oprettedes, i samarbejde med forskellige organisationer (bl.a. Arbejderkvindernes oplysningsforening, A.O., og Studentersamfundet) vekslende seksualklinikker der næsten alle fik en kort levetid på grund af husværters, politikeres og Lægeforeningens modstand samt manglende økonomisk grundlag.

I disse år arbejdede J.H. Leunbach desuden sammen med Thit Jensen der i 1924 havde startet Foreningen for seksuel oplysning (som J.H. Leunbach blev formand for 1925–28), med Elise Ottesen Jensen der senere (1933) grundlagde Riksförbundet för sexuell upplysning (RFSU) i Sverige, og med Marie Nielsen fra A.O. J.H. Leunbachs arbejde med prævention førte til at han gik ind for seksualoplysning til børn og unge og for en ændring af straffeloven således at svangerskabsafbrydelse ved lægehjælp blev lovlig, og ikke blot på medicinsk, men også på social indikation. Endvidere støttede han udbredelsen af psykoanalysen i Danmark. Fra 1923 og til slutningen af 30'erne udsendte han en række mindre bøger, overvejende af seksualoplysende art.

I 1930'erne diskuteredes oprettelsen af offentlige seksualklinikker, men uden resultat. J.H. Leunbach åbnede 1932 en gratis konsultation for ubemidlede i samarbejde med ovennævnte A.O. og Verdensligaen for sexualreform (WLSR) hvis præsidium han var blevet medlem af 1930. Man ønskede at kalde konsultationen for Poliklinik for fødselsregulering, men Lægeforeningen satte sig derimod idet den ønskede tilføjelsen "for gifte kvinder". Klinikken kom først til at hedde Verdensligaens konsultation for ubemidlede, og fra 1936, da ligaen på grund af fascismens fremmarch var blevet opløst, Seksualhjælpen. Denne klinik, reelt J.H. Leunbachs private konsultation, dannede basis for hans fortsatte uegennyttige virksomhed. Fra 1932 uddannedes her medicinske studenter i antikonceptionel teknik og vejledning, en undervisning der ikke blev givet af universitetets lærere. Også denne undervisning misbilligedes, bl.a. udtrykte et kvindeligt medlem af rigsdagen i 1935 undren over at man "fra en statsinstitution på en vis måde rækker hånden til dr. Leunbachs virksomhed".

Med årene radikaliseredes J.H. Leunbachs indstilling både til de seksuelle spørgsmål og mere alment. Han opstillede to gange til rigsdagsvalg; 1932 i listeforbund med kommunisterne med "et rent forebyggelsesprogram" inspireret af A.O. og Wilhelm Reichs Sexpol-bevægelse, og 1935 på en ren kommunistisk liste. Han blev ikke valgt, men medvirkede til partiets fremgang i disse år. På grund af uoverensstemmelser vedrørende en sovjetisk holdningsændring til fri abort ekskluderedes han af DKP i 1936.

Allerede i 1932 blev J.H. Leunbach første gang sigtet for ulovlig svangerskabsafbrydelse, skønt en sådan sigtelse sjældent blev rejst mod læger og det ikke var ualmindeligt at nogle læger foretog abort. Efter halvandet års forundersøgelse frifandt et nævningeting ham. Men i 1936 blev han atter tiltalt og blev ved samme domstol idømt tre måneders fængsel for denne forseelse samt tab af de borgerlige rettigheder i fem år, herunder retten til at praktisere som læge. Da han 1937 kom ud af Vestre fængsel, modtoges han af venner og klienter der bl.a. medbragte barnevogne med påskriften "Jeg er et ønskebarn", og der blev afholdt en stor fest for ham. Men mange andre vendte ham efter dommen ryggen og der blev malet "jødesvin" og "fosterslagter" på hans vinduer.

I de følgende år fortsatte han med sine seksualoplysende foredrag i Danmark og Sverige og skrev artikler, bl.a. i bladet Sex og Samfund. Krigen og den tyske besættelse lagde en dæmper på hans virksomhed, og 1943–45 opholdt han sig som flygtning i Sverige. Ved sin 70 års fødselsdag 1954 gav han udtryk for en vis skuffelse over at man mest huskede ham fra processerne og at han ikke havde nået sine politiske mål. Han druknede under et ferieophold i Norditalien. Efter J.H. Leunbachs død er næsten alle de reformer han kæmpede for blevet realiseret.