Johan Conrad Wolfen

Johan Conrad Wolfen, 14.5.1656-27.6.1730, læge, bibliotekar. Født i Zerbst, død i Kbh., begravet sst. (Nic. k.). Når og hvorfra W. blev student vides ikke; derimod vides det at han i sin ungdom har gennemrejst Frankrig, England, Holland og Italien hvor han blev dr. med. i Padova. 1689 trådte han i dansk tjeneste som livmedicus hos kronprins Frederik hvem han ledsagede på udenlandsrejsen 1692-93; efter hjemkomsten blev han 1694 tillige vicebibliotekar ved Det kgl. bibliotek, uden løn ganske vist, men med ekspektance på embedet som han fik 1704 ved bibliotekaren Willum Worms død. Han var blandt de læger der tilså Christian V under dennes sidste sygdom, og da kronprinsen 1699 besteg tronen som Frederik IV fortsatte han til sin død som livlæge, omfattet af sin høje herre med agtelse, tillid og velvilje, ligesom før ledsagende ham på alle rejser, udenlandske som indenlandske: 1704 gennem Jylland til Norge, 1708-09 til Italien, 1711 under pesten med hoffet til Kolding og 1719 atter gennem Jylland til Norge. Sammen med andre af hovedstadens medicinske autoriteter indgik han 1718 med et andragende til kongen om oprettelse af et collegium medicum som øverste leder af hele medicinal væsenet; n.å. blev han beordret til at tiltræde en kommission der skulle stille forslag herom, og fik samtidig et hverv i en helt anden retning: sammen med Fr. Rostgaard at afgive betænkning over Andreas Hojers året i forvejen udkomne, opsigtsvækkende Kurtzgefaste Dännemärckische Geschichte. Men herudover synes han ikke at have haft anden offentlig virksomhed end den stillingen som livlæge og bibliotekar førte med sig.

Allerede 1696 priste Rostgaard W. for "une parfaite connoissance des livres", og 1736 kalder Hans Gram ham "vir elegantis eruditionis". Han havde uden tvivl mange forudsætninger for at bestride bibliotekarembedet og som vicebibliotekar viste han også ikke ringe energi. Da midlerne til indkøb af bøger var sparsomme formåede W. således, for at få mulighed for etablering af bytteforbindelser med udenlandske biblioteker, kongen til i 1697 at udstede et reskript hvorefter alle der i kongens riger og lande lader "trykke og oplægge" bøger forpligtes til at aflevere fem eksemplarer til biblioteket. Det fik derved byttemateriale, og bestemmelsen var samtidig den første spire til at fastslå den særlige forpligtelse over for den danske litteratur som Det kgl. bibliotek har den dag i dag. For at hæve manuskriptsamlingen fra dens ubetydelige omfang søgte han 1696, skønt forgæves, at udvirke købet af Marqvard Gudes europæisk berømte bog- og håndskriftsamling, den største i datiden. Efter den faste ansættelse synes ganske vist hans virketrang at være blevet mindre, hvad måske den hyppige fraværelse med kongen på lange rejser kan have været medårsag til. Han fik i årene indtil 1723 udarbejdet et katalog over den samlede bogbestand der, hvad vistnok var meningen, dog aldrig blev trykt. Det blev heller ikke på hans ældre dage holdt å jour, og det skyldes ikke hans, men Andreas Hojers initiativ at Chr. Reitzers udmærkede bibliotek 1721 erhvervedes. 1723 lod han afholde den første dubletauktion i bibliotekets historie. Med hensyn til dets tilgængelighed var han lidet imødekommende; i den henseende har Gram sagt at han var den allerakkurateste mand i at påagte sin charge og aldrig have udlånt et manuskript uden kongelig ordre, "ja endog i de gemeneste trykte Bøger at udlaane og communicere var han hel difficil". Ganske af det onde har denne strikshed dog ikke været; det skyldtes i væsentlig grad hans utrættelighed at Tyge Brahes originalobservationer og de norrøne håndskrifter vendte tilbage til biblioteket efter halvt forglemte at have været udlånt henholdsvis i 37 år til observatoriet i Paris og i 40 år til Torfæus i Norge.

Skrifter har W. ikke efterladt sig, derimod et fortrinligt bibliotek der for ret høje priser solgtes ved auktion efter hans død. Det indeholdt ikke blot en betydelig samling af medicinske doktordisputatser, men også ikke så få inkunabler, købt 1709 i Italien, og blandt håndskrifterne en gennemillustreret Dante-Codex på pergament fra 1300-tallet; Gram og Otto Thott var købere på auktionen, og efter dem er de vigtigste af W.s skatte (også Dante-håndskriftet) kommet til Det kgl. bibliotek.