K. A. Heiberg, Kristian Axel Heiberg, 31.1.1880-22.12.1961, læge. Født i Vemmelev, død i Kbh., begravet i Lundtofte. H. blev student 1897 fra Roskilde og medicinsk kandidat 1905, gennemgik en fyldig hospitalsuddannelse og studerede derefter i udlandet 1905, 1911 og 1920. Han praktiserede i Kbh. fra 1908 med speciale i intern medicin, sukkersyge og fra 1933 i histologi. Han var histologisk medarbejder ved Finsens lysinstitut fra 1907–44. 1910 erhvervede han doktorgraden med Mikroskopiske Undersøgelser over Bugspytkirtlens normale og pathologiske Anatomi, hvorunder Forholdene ved en Del Tilfælde af Sukkersyge. Af hans talrige videnskabelige arbejder der for en stor del fremkom i udlandet, behandler de mest kendte bugspytkirtel og diabetes, såvel anatomisk som klinisk. 1914 kom hans store håndbog Die Krankheiten des Pancreas; både denne og en del andre arbejder viste H.s interesse og indsats stærkest samlet der hvor skæringslinjerne mellem "klinik" og forskning af sygelige forandringer i vævene mødes. Hans studier over "pancreasøerne" fra 1906 blev i visse retninger pionerarbejde; de blev fortsat efter 1914 og førte til nye og værdifulde oplysninger. Da H.s første arbejder fremkom, var sammenhængen mellem "øerne" og sukkersyge endnu ikke forstået; de sygelige forandringer var overset og uoplyste, ja "øerne" næsten ukendte. Først senere opdagedes insulinet. 1914 udkom Der gegenwärtige Stand der Pathologie und Prophylaxe der Diabetes mellitus, sowie die Theraphie des Frühstadiums. I forskellige arbejder om sukkersyge viste H. sig ikke alene som forsker, men tillige som kliniker. Han stræbte efter en bedre forståelse af sygdommen diabetes og søgte metoder til afgørelse af tilfældenes styrkegrad der hidtil ofte beroede på et skøn. De sidste af disse arbejder blev Über die Behandlung des Diabetes in seinem häufigsten Form und über die Messung des Grades eines Diabetesfalles, 1927 og Über Behandlung und Auffassung des Diabetes mellitus, 1930. Også statistiske arbejder over sukkersyge foreligger fra H.s hånd.

En del andre arbejder af H. drejer sig om den lokale og universelle lysbehandlings virkning på hud og slimhinder, specielt virkningen ved lupus, og om vævsforandringer ved sygdommen. Desuden foreligger en række betydelige arbejder om lymfevævet hvor H. fremlægger iagttagelser og anskuelser der i flere retninger er ganske nye.

Det største af disse findes i Acta medica scandinavica LXV, 1926–27; et mindre, sammenfattende skrift om disse spørgsmål er Die Bedeutung der drei Tonsillen und des lymphoiden Gewebes, 1931. – Videre kan nævnes studier over kræftens bygning fra 1907–08 og 1921, hvilke førtes videre fra 1928, og to afhandlinger – dels som sammenfatning, dels med nyt materiale – Die Grundlage der Geschwulstlehre, 1933 og Weiteres über Geschwulste, 1938, hvor H. har hævdet et lovmæssigt omslag af cellen til større dimensioner; der sker en fordobling af det tidligere kromosomtal, og et mekanisk moment, oftest ved betændelse, anses som udløseren, om end tillige andre synspunkter fremføres. – Også arbejder over leukæmi og skjoldbruskkirtlen foreligger fra H.s hånd. 1948 publicerede han Den mikroskopiske Anatomis Udvikling I-IV. – Han havde tidligt føling med ædruelighedsarbejdet, var med til at stifte Studenternes afholdsforening og var 1905–11 formand for det derfra udgående forbund; han var formand for Danske lægers afholdsforening fra 1911–55. Som populærskribent og foredragsholder har han udfoldet en betydelig virksomhed, særlig med hensyn til afholdssagen, men også vedrørende sukkersygekost og fedme. 1905–07 udgav han Samlinger til en Slægtebog, et indlæg for en mere biologisk tænkende opfattelse af slægtebøger samt forslag til praktisk ordning.

Familie

Forældre: sognepræst i Vemmelev, provst, senere andenpræst ved Roskilde domk. Gabriel Thomas Skat Rørdam H. (1832–1917) og Johanne Kristiane Muller (1837–1914). Gift 31.8.1911 i Kyndby med Margrethe Elisabeth Kayser, født 28.3.1886 i Skibet, død 10.5.1966 i Bagsværd, d. af sognepræst, sidst i Kyndby, Karl Thorvald K. (1853–1922, gift 2. gang 1902 med Ingeborg Elisabeth Fog, 1860–1923) og Helfried Cecilie Mibach (1860–91). – Bror til Povl H.

Udnævnelser

R. 1941.

Ikonografi

Foto.

Bibliografi

Selvbiografi i Festskr. udg. af Kbh.s univ. nov. 1910 65–68. K.A.H.: Erindr, fra medicinsk forskn., 1942. J. E. Poulsen: Sukkersyge, 1971 18–19 110. – Levnedsberetning i ordenskapitlet.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig