Martin Kristensen (bakteriolog)

Martin Kristensen, Martin Kristian Kristensen, 6.5.1888-25.4.1984, bakteriolog. Født på Frbg, død i Kbh. (Skt. Poul), begravet Solbjerg kgd. K. blev student fra Metropolitanskolen og tog medicinsk embedseksamen 1913. 1913–17 gjorde han kandidattjeneste på Rigshospitalet, Boserup sanatorium, Kysthospitalet ved Refsnæs og Blegdamshospitalet. 1917 blev han assistent ved Statens seruminstitut, 1921 laborator sst., 1922–58 afdelingsforstander og fra 1958 overlæge. Fra 1929–64 var han censor ved medicinsk embedseksamen i alm. patologi, fra 1953–60 lektor i bakteriologi og sterilisationsteknik ved Farmaceutisk højskole. Han har foretaget studierejser til Paris 1922 på Pasteur-selskabets legat og 1929 til Berlin, Hamburg og London, 1948 til Paris og Schweiz med studium af bakteriologi og serologi som hovedformål. Han har udfoldet en stor videnskabelig produktion hvoraf særlig skal nævnes en række arbejder (1918–24) vedrørende influenzaens bakteriologi og den såkaldte influenzabacil (Pfeiffers bacil). Hans disputats for den medicinske doktorgrad 1922 (Investigations into the Occurrence and Classification of the haemoglobinophilic Bacteria) handler om denne bacil og denne nærstående bakterier. Endvidere har han skrevet en række arbejder vedrørende tuberkel- og kighostebaciller, meningokokker m.m. Fra 1927–33 følger en række meget betydningsfulde arbejder over B. Bangs abortbacil (Brucella abortus Bang) og dens betydning for fremkaldelse af svingfeber (febris undulans) hos mennesker.

Da K. 1927 fremlagde sin på laboratorieundersøgelser baserede meddelelse om infektion med den Bangske abortbacil antagelig opstået ved smitte fra kvæg hvor sygdommen længe havde været kendt var sygdom af denne natur hos mennesker ganske ukendt til trods for at der utvivlsomt i en årrække var forefaldet ikke helt få tilfælde her i landet. Ved de nu fremkomne oplysninger blev lægernes opmærksomhed vakt, og det viste sig snart at sygdommen hos mennesker optrådte under et såvel i klinisk som bakteriologisk-serologisk henseende karakteristisk billede. Smitten måtte antages at stamme fra kvæg, dels ved kontakt, dels gennem nydelse af mælk og visse mælkeprodukter. Ej heller i de øvrige skandinaviske lande var sygdommen hos mennesker erkendt. Derimod fremkom fra USA siden 1924 flere meddelelser der dog senere for en del har vist sig at skyldes smitte fra svin; endvidere var enkelte tilfælde beskrevet i Tyskland, Frankrig og England og en række tilfælde fra Italien hvor man i øvrigt længe havde kendt (ligesom i flere andre Middelhavslande) den såkaldte Maltafeber der er en af en med den Bangske bacil meget nært beslægtet bakterie (brucella melitensis) fremkaldt infektion der skyldes smitte fra geder (særlig mælken). Sygdommen overføres praktisk taget ikke fra menneske til menneske. Betydningsfulde arbejder foreligger endvidere over serologisk påvisning af gonorrhoisk infektion (komplementbinding) hvor K. ved en særlig metodik har givet lægerne et værdifuldt middel i hænde til opdagelse navnlig af uklare sygdomsbilleder der skyldes gonorrhoisk infektion af mere kronisk natur (ledlidelser, underlivsbetændelse hos kvinder etc). Blandt denne serie arbejder skal særlig nævnes: Die Komplementbindungsreaktion bei Gonorrhoe (Acta patholog. et microbiolog. Scandinav. VII, 1930). Endelig har K. i årene 1930–36 ydet værdifulde bidrag til systematikken og diagnostikken af tyfus-paratyfusgruppens bakterier, til dels i samarbejde med den tyske forsker Fr. Kauffmann der blev en af foregangsmændene på dette område. I en årrække har K. været hovedredaktør for Klinisk ordbog (5.-11. udg., 1958–77). – K.s arbejder udmærker sig alle ved en overordentlig omhu og nøjagtighed i alle detaljer hvortil kommer en ren og klar stil med vel gennemtænkte udtryk. Medlem af Videnskabernes selskab 1936. Tildelt Dr. Martin Salomonsens legat 1947, Dr. Thorvald Madsens legat 1956. Medlem af bestyrelsen for Emil Chr. Hansen Fondet 1949.