S.M. Trier, Seligmann Meyer Trier, 7.6.1800-20.12.1863, læge. Født i Kbh. (Mos.), død sst. (Mos.), begravet sst. (Mos. kgd., Møllegade). T. blev student 1818 fra Borgerdydskolen i Kbh. og 1823 medicinsk kandidat. Allerede som student fik han tilladelse til at praktisere som læge under formelt tilsyn af sin lærer og velynder, professor J. D. Herholdt der var medlem af sundhedskollegiet. Tillige blev han en meget søgt manuduktør, ikke alene i de lægevidenskabelige fag, men også i latin og græsk. Efter embedseksamen blev han læge ved Det mosaiske trossamfunds fattigvæsen og kandidat ved Frederiks hospital samt hjælpelæge ved koppeanstalten. 1825 disputerede han for den medicinske licentiatgrad med en afhandling om icterus. 1826 blev han reservelæge ved Frederiks hospital og 1827 dr.med. på afhandlingen De iaero panicula posierior, en fortsættelse af afhandlingen for licentiatgraden. Han erhvervede sig hurtigt en betydelig privat praksis ved sin sympatiske, tillidvækkende lægepersonlighed og sin anerkendte dygtighed. Hospitalsstillingen fik imidlertid stor betydning ikke blot for hans egen videre kliniske uddannelse, men for hele den unge lægestand og den danske lægevidenskab. Herholdt der stadig nærede levende interesse for de lægevidenskabelige bevægelser i udlandet, havde tidligt gjort sin videbegærlige discipel opmærksom på den store franske læge R. T. H. Laennecs for den patologiske anatomi og klinikken banebrydende arbejder og ligeledes på den af ham angivne brystundersøgelse (auskultation) med et dertil konstrueret akustisk instrument (stetoskopet) – skønt Herholdt selv ikke forstod betydningen heraf. T.s nye overlæge Ole Bang kendte fra sit ophold i Paris kort før af selvsyn alt dette mærkelige som foregik der, men forstod dog heller ikke ret at tilegne sig det. Som ren autodidakt arbejdede T. sig således med sædvanlig energi ind i spørgsmålet og offentliggjorde 1830 med en anerkendende fortale af Ole Bang sin Anviisning til at kjende Lunge- og Hjertesygdomme ved Percussion og middelbar Auscultation (svensk oversættelse ved J. Elliot, 1831). Det beskedent udstyrede lille skrift har ingen selvstændig videnskabelig betydning; det var kun en oversættelse på dansk af de franske forskeres resultater, men det fik en overordentlig stor praktisk betydning ved længe at være den eneste danske lærebog i stetoskopi. Samtidig erhvervede T. sig en anden litterær fortjeneste som medudgiver af de instruktive Samlinger til Kundskab om Cholera nr. 1-27, 1831-32.

Allerede 1836 blev T. udnævnt til medlem af sundhedskollegiet hvor hans virken også blev meget betydningsfuld. En stor del af de af kollegiets betænkningskomité afgivne omfattende og indgående erklæringer er forfattede af ham i hans lange medlemstid. Hans hu stod dog til en overordnet klinisk stilling, og han søgte det 1838 ledige overmedikat på Almindelig hospital, men blev forbigået til fordel for den da uretfærdigt kritiserede Mads Christensen. 1842 nåede han imidlertid målet, idet han ved Ole Bangs afgang fra Frederiks hospital fik den ansete post som overmedicus her og med stor og almindelig anerkendelse derefter beklædte stillingen i atten år. Skønt han aldrig rejste udenlands, blev han stærkt påvirket af den nye wienske skole, fortsættelsen af den franske skole, og lignede de wienske kliniske berømtheder både i den minutiøs-stringente sygeundersøgelse og i overlegen skepsis med hensyn til behandlingen. Men forud for de fleste af dem besad han den ægte læges fine og gennemførte humanitet, og derfor blev han i overordentlig grad skattet og elsket, ikke blot i sit store private klientel, men også på sin hospitalsafdeling såvel af patienter som funktionærer. Han blev også i stor udstrækning benyttet i konsultation af sine kaldsfæller, og mange syge fra Sverige søgte hans kyndige bistand. Så optaget T. var kunne han ikke afse megen tid til litterær virksomhed i sin videnskab, og han var overhovedet ikke litterært anlagt. I hele sin overlægeperiode har han kun offentliggjort nogle mindre meddelelser i tidsskrifter, særlig i Hospitals-Meddelelser, hvoraf han som overlæge var medudgiver (1848-53). Men klart, koncist og velovervejet er alt hvad der foreligger fra hans hånd. 1850 blev T. medlem af børnehospitalets direktion, og ved sin afgang fra overlægestillingen 1860 blev han medlem af hospitalets direktion. 1863 blev han medlem af den til udarbejdelse af en ny farmakopé nedsatte kommission og dens formand. Trods nogen svagelighed i sine sidste leveår var han dog arbejdsdygtig indtil han pludselig døde under en lægekonsultation med en kollega. – Tit. professor 1847. Etatsråd 1857.

Familie

Forældre: grosserer Meyer Seligmann T. (1770-1837) og Esther Lazarus (1780-1857). Gift 31.10.1827 i Kbh. (Mos.) med Sophie Trier, født 3.10.1800 i Kbh. (Mos.), død 1.1.1874 sst. (Mos.), d. af købmand Moses Seligmann T. (1772-1860) og Fromme Abrahamsen (1782-1850). – Far til Frederik T. og Ludvig T. Bror til Salomon T.

Udnævnelser

R. 1849. DM. 1860.

Ikonografi

Tegn. af W. Marstrand, 1842, litograferet af E. Fortling s.å. Mal. af D. Monies, 1857. Litografi af P. Gemzøe, 1857, efter foto. Litografi 1860 efter foto. Træsnit af W. Obermann, 1863, efter tegn. af H. Olrik. Porcelænsbuste. Afbildet på E. Henningsens mal., 1896, Naturforskermødet 1847 (Fr.borg; Kbh.s univ.). Foto.

Bibliografi

Selvbiografi i Univ.progr. juni, 1827 9f. – III. tid. 27.12.1863. Bibl. for læger 5.r.VIII, 1864 217-26. Hospitalstid. VII, s.å. lf. J. W. S. Johnsson: Kbh.ske medicinske selskaber, 1922 189. E. Snorrason i Kulturminder nyr. VI, 1969 37-68.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig