Victor Haderup

Victor Haderup, Victor Frants Nachtegall Haderup, 25.7.1845-29.4.1913, læge, tandlæge. Født i Vesterborg, død i Charlottenlund, begravet i Kbh. (Holmens). H. blev student 1863 fra Nykøbing F. og tog lægeeksamen 1871 hvorefter han gjorde kandidattjeneste ved kommunehospitalet i Kbh. Han praktiserede 1872-77 som læge i Havdrup og i Nakskov, uddannede sig derefter som tandlæge i Berlin og Kbh. og oprettede 1878 i Kbh. en klinik for mund- og tandsygdomme. Han deltog i oprettelsen af poliklinikken for ubemidlede 1884 og var leder af dens afdeling for tandsygdomme 1884-1909. Han blev medlem af kommissionen for tandlægeeksamen 1880 og af kommissionen for ordningen af tandlægevæsenet 1885. 1888– 1906 var han leder af den teoretiske undervisning ved den nyoprettede tandlægeskole og fra 1906 lærer sst. i klinik med ekstraktion og narkose. 1888 dr.med. (Kliniske Bidrag til Studiet af Kæbecysterne). Fra 1889 privatdocent ved universitetet, ledede 1895-99 fonetisk kursus ved universitetet og 1898 ved Statens lærerhøjskole. – For sin gerning og sin stand havde H. en varm interesse. Det var ham der ved stiftelsen af tandlægeforeningen 15.6.1881 skabte en samlet tandlægestand, og hans stræben gik hele hans liv ud på at højne standens niveau, dels gennem forbedret undervisning og uddannelse, dels også ved at vise tandlægens samfundsmæssige betydning. Det var således ham der gav stødet til oprettelse af en tandlægeskole i Danmark og han var en ivrig talsmand for kravet om artium som basis for studiet. Endvidere rejste han spørgsmålet om skolebørns tandpleje og iværksatte i 80erne den første undersøgelse her i landet af skolebørns tænder. – 1894 bragte H. et stort internationalt tandlægemøde i stand i Kbh. hvor han ved at stille forslag om oprettelsen af en international forening til tandlægeundervisningens fremme gav impulsen til dannelsen af Federation dentaire internationale som fandt sted i Paris 1900. – Det var naturligt at H. fik mange tillidsposter inden for standen. Han var formand for Dansk tandlægeforening 1881-86, 1890-91, 1894-1901 og dens første æresmedlem 1910, formand for Skandinavisk tandlægeforening 1891-92, medlem af en mængde udenlandske tandlægeforeninger og æresmedlem af Société odontologique de France og af den ungarske tandlægeforening. Hans litterære produktion inden for faget var stor. Han var redaktør eller medredaktør af forskellige fagtidsskrifter og publicerede et stort antal afhandlinger af hvilke skal nævnes: Ältere und neuere Behandlung der Gaumenspalte, Den historiske Udvikling af Læren om Kæbecysterne, Bedøvelse ved Bromæthyl, særlig i Tandlægepraxis, Om offentlig Forsorg for talelidende Børn, Skoletandhygiejnens Udvikling og nuværende Situation, Nødvendigheden af Tandlægehjælp ved Hospitalerne. Af stor og blivende betydning var hans forslag om en international betegnelse af tænderne som har vundet indpas i mange lande, men hovedsagelig anvendes i Norden. – Tit. professor 1902.