• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Iven Reventlow

Oprindelige forfattere MeHa og AFrP

Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84. Indholdet er opdateret til denne onlineudgave.

Iven Reventlow, Iven Eduard Rowland Reventlow, 2.6.1926-20.7.2003, greve, psykolog. Iven Reventlow blev født som den tredje af fire brødre. Efter faderens død flyttede familien til Klampenborg, og Iven Reventlow kom i Ordrup forberedelsesskole og gymnasium. Tidligt 1945 arresterede Gestapo hele familien. Den ældste bror Ludvig Reventlow, blev henrettet 6.4. sammen med slægtningen Kim Malthe-Bruun samt Jørgen Winther og Peter Fyhn. Familiens øvrige medlemmer var da forinden blevet interneret i Frøslevlejren.

Modstandskampen fik på flere måder betydning for Iven Reventlows senere valg af studium og hele holdning til videnskabeligt arbejde. Kort efter befrielsen blev han student og 1947 begyndte han det psykologiske studium. Som student assisterede han E. Rubin ved nogle undersøgelser af oplevet bevægelse. 1954 blev han magister med speciale i dyrepsykologi (Tendenser inden for den nyeste dyrepsykologi, der kan have betydning for personlighedsforskningen), og 1956 tilkendtes han Kbh.s univ.s guldmedalje for besvarelse af et prisspørgsmål Om perceptioners udløsende virkning på handletendenser og indstillinger hos mennesker og dyr (genoptrykt 1982). Med disse to afhandlinger indledte Iven Reventlow en egentlig dyrepsykologisk, ethologisk, forskning ved Kbh.s univ.s psykologiske laboratorium. 1957–61 var han tilknyttet A/S Medicinalcos forskningslaboratorium og undersøgte her bl.a. psykofarmakologisk inducerede motivationsændringer hos dyr (resumé i E-thopsychopharmacological research in Denmark, Bull. l'Ass. Intern. Psychol. Appl., 1961) hvilket blev et udgangspunkt for doktorafhandlingen Studier af komplicerede psykobiologiske fænomener, 1970. Et andet udgangspunkt var en undersøgelse, udført 1965–70 for socialforskningsinstituttet, over sammenhængen mellem pilotaspiranters reaktioner i testsituationer og deres risiko for, som piloter, at komme ud for totalhavari (Preliminære overvejelser over og forslag til ulykkesforskning, Forsvarets forskningsråd 1966). Disputatsen redegør for metoder til analyse af psykologiske helheder som indgår i menneskers og dyrs naturlige livsmønstre. På grundlag af talrige forsøg med fisk under varierende motivationstilstande var det lykkedes Iven Reventlow, i samarbejde med statistikeren G. Rasch, at udvikle en sandsynlighedsmodel som i én sammensat formel simultant beskriver flere forskellige aspekter ved samspillet mellem individ- og miljøvariable. Han anviste her metoder til kvantitativ bestemmelse af individ- og miljøparametre for hvert enkelt individ i dets skiftende miljøer. Denne fremgangsmåde viste sig også egnet ved analyser af interaktionen mellem organisme og omverden for andre arter, mennesket indbefattet (Psykobiologisk sexiologi, Nord.Psyk., 1971, Symbols and Sign Stimuli, Dan.Med. Bull., 1972), ligesom hans metodiske nytænkning fandt anvendelse ved operationsanalyser på menneskemaskine systemer.

Iven Reventlows medvirken i Nordisk sommeruniversitet 1956–66 fik afgørende indflydelse på hans egen forskning, som det ses af disputatsen og hans senere engagement i udviklingen af eksakte, empiriske metoder i andre humanistiske fag. Hans bidrag til konfliktforskningen (Konfliktforschung im Tierexperiment, Kongr. d. Deutsch. Gesellsch. f. Psychol., Göttingen 1973) medvirkede til at bryde ny grund i historievidenskaben, jfr. Ib Damgaard Petersens disputats om Hitlers udenrigspolitik. Dansk konfliktforskningsgruppe af 1962 havde Iven Reventlow som medstifter. I Litteraturoplevelse. Nogle metodestudier (red. S. Malmström m.fl. 1979) og i projektet Dansk-tyrkisk litteraturpsykologiske undersøgelser, påbegyndt 1979, fortsatte Iven Reventlow sammen med et team af litteraturforskere disse metodestudier. I 2002 udgav han sine erindringer Arresteret af Gestapo.

I Dansk magisterforening og i Stipendiatforeningen, som han var medstifter af og formand for i flere år, arbejdede Iven Reventlow for at sikre forskningen bedre vilkår. 1967 var han blandt initiativtagerne til amanuensisrådet ved Kbh.s univ. i et forsøg på at bevare den frie forskning og dens niveau under en ny ledelsesstruktur. Medlem af Kbh.s univ.s konsistorium fra 1981 og af en række underudvalg fra 1979. Beskikket censor ved Århus univ., Danmarks lærerhøjskole og Danmarks farmaceutiske højskole.

Familie

Iven Reventlow blev født på Rudbjerggård, Tillitze sogn; begravet i Theofili skov, Vesterborg, Lolland.

Forældre: kaptajn af fodfolket, forpagter, grev Otto Carl Ferdinand Christian Gottlieb R. (1887–1929) og Ada Jessie Howard Grøn (1891-1983). Gift 27.1.1950 i Skovshoved k. med Tove Ida Marie Branner, født 24.4.1927 i Kbh. (Frederiks), d. af kaptajn i livgarden, grosserer Troels Smith Branner (født 1888) og Anna Margrethe Simonsen (1892–1975).

Ikonografi

Foto.

Bibliografi

Kbh.s univ.s årsberetn. 1967–68 214–17 (heri bibliografi). Selvbiografi i Festskr. udg. af Kbh.s univ. nov. 1970 226. – Niels Blædel i Politiken 2.1.1957. Erling Bjøl sst. 6.6.1979. K. B. Madsen: Modern theories of motivation, 1974 358–67. Jörn Thaning Christiansen: Darwin, Lorenz, Reventlow, 1975, 142–80. Kbh.s univ. 1479–1979, red. Sv. Ellehøj X, 1980.